Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formave ... - Ordbøgerne: I - intersect ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Formave—Formering
442
skema ombytte ordet gruppe med tidsalder og ordet f. med
periode. Det er dog især i Skandinavien og Tyskland,
at man bruger f. i den nævnte betydning. Ellers anvendes
efter forslag af de geologiske kongresser ordet system.
F. og systemer deles igjen i underafdelinger: f. eller
system, afdeling, etage, underetage, zone eller horisont,
skikt, lag eller bænk.
Formave, se Drøvtyggere.
Fo’rmel (lat.). 1. Almindelig talemaade, talevending,
vedtagen, almindelig brugt udtryksmaade for bestemte
tilfælde, især af juridisk bindende art. — 2. (Kemi).
Ved hjælp af atomtegnene (se Atom) er man ikke
alene istand til at betegne grundstoffene, men ogsaa
de kemiske forbindelser ved kun at stille de
bogstaver sammen til et hele, som betegner de grundstoffe,
der findes i forbindelsen. Da atomtegnene imidlertid
foruden kvalitativt at betegne de respektive grundstoffe
tillige betegner en bestemt vegtmængde (se Atom,
vegt-tabellen), kan man tillige angive forbindelsernes
kvantitative sammensætning ved en saadan sammenstilling
af atomtegnene. Eks. 1. Vandet er sammensat af
vandstof og surstof; vandstof har atomtegnet H og surstof O,
følgelig vilde sammenstillingen, f., HO betegne en kemisk
forbindelse af vandstof og surstof og kunde forsaavidt
gjælde for vand. Da nu imidlertid H ikke alene betegner
vandstof, men (H = 1.008) 1 vegtdel vandstof, og da O
paa samme maade betegner 16 vegtdele surstof, saa maa
f. for at kunne være rigtig være et udtryk for de
kvantitative forhold, og da nu vandstof og surstof i vand
findes i forholdet 1 : 8, bliver vandets f. HgO og ikke
HO, der vilde give vandstof: surstof = 1 : 16. ’^Eks. 2. F.
H2SO4, som er f. for svovlsyre, viser os umiddelbart, at
svovlsyre er en kemisk forbindelse af vandstof, svovl og
surstof, men den viser tillige, at i svovlsyre er 2 vegtdele
vandstof i forb. med 32 dele svovl og 64 dele surstof. —
3. (Mat.). F. kaldes enhver i matematisk tegnsprog skrevet
sætning. Eks.: (a -f bf — a^ -f 2ab 4- b^; binomial-f.; f.
for en cirkels fladeindhold, C = rente-f.,
F. er sedvanlig (ikke altid) ligninger.
Forme’l (fr.), nøiagtig svarende til den vedtagne form
(f. eks. bevis, slutning); kun form, d. e. indholdsløs, tom.
Formentëra, sp. 0 i Middelhavet, den sydligste af
Pityuserne; 96 km.^ med 2258 indb. (1900)^ Den er
bjergfuld og for endel dækket af skog. Den frembringer
vin og oliven og udfører endel salt.
Former. 1 støberier udfører en f. baade formning og
støbning, da sidstnævnte arbeide kun tager forholdsvis kort
tid, og dets udfald i høi grad afhænger af formningen.
Formere (mil.), se Formation (mil.).
Formering. 1. (Biol.). Se Forplantning. — 2.
(Bot.). Planternes f. er enten kjønnet «forplantning»
(s.d.) eller ukjønnet, vegetativ. Denne sidste, som er
meget udbredt, saavel hos de høiest udviklede planter
som hos lavere organismer, sker paa flere forskjellige
maader. Den enkleste form foregaar ved celledeling.
Encellede planter, som bakterier, formerer sig saaledes
ved tverdeling af cellen, hvorpaa de to halvdele vokser
ud til to nye individer. I andre tilfælde dannes der
særegne f.s-organer, som kan være af forskjellig natur.
Mange i vand levende alger og algesoppe formerer sig
intersect—interviewer
ved s V æ r m e s p o r e r, d. e. mikroskopisk smaa eg- eller
pæreformede, nøgne celler, som bevæger sig ved hjælp
af svinghaar, «cilier», der i et antal af ét, to, fire eller i
en hel krans udgaar fra den under bevægelsen forreste
ende. Bevægelsen bestaar deri, at cellen, under
svingning af cilierne, dreier sig om sin længdeakse. Omsider
sætter sværmesporen sig fast, faar en væg og udvikler
sig derefter til en ny plante. Hosstaaende fig. 1 viser
Formering: 1. Sphærella med sværmesporer. 2. Basidiesporer
opstaaet paa spidsen affine stilke paa de kølleformede basidier.
3. Asci med sporer. 4. Bjørnemos med sporehnse. 5. Stykke af
bregneblad med sporehobe paa bagsiden. 6. En sporehob forst.;
c sporehuse. 7. Aksformede sporehussamlinger i
stængelspidsen hos kraakefod og (8) sneide. 9. Ynglekorn af marchantia.
intersect © skjære (hinanden),
intersection @ & ® f,
skjæ-ring(spunkt).
intersperse (e) udslrø
(henkaste, anbringe) her og der.
interspersion (e) udstrøing,
anbringelse hist og her.
interstice (e) & (f) m,
mellemrum, hul, aabning.
interstitial @ med mellemrum,
aabninger.
intertie © løsholt.
intertropical © (som ligger)
mellem vendekredsene, tropisk.
intertwine, -twist©
sammenflette, -sno
interval ©, intervalle (f) m,
mellemrum, -tid. pause; interval,
intervene © komme (ligge)
imellem, indtræffe (og hindre);
træde (hjælpende!» til.
intervenir (f) indtræde, tage
del, gribe, ind (i); mægle, skride ind.
intervention © & ® f,
mellemkomst, indskriden, mægling.
interversion (f) f, forandring,
forstyrrelse.
intervertir (g) vende op og
ned paa; forandi’e, bytte om.
interverlissement (Î) m,
forandring, forstyrrelse.
interview — (t) Interview n —
© & (^ interview m.
interview © sammenkomst,
møde; interview(e).
interviewe — ® interviewen
— © interview — interviewer,
interviewer — (g Interviewer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
