Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsikringstvang ... - Ordbøgerne: I - invaluable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Forsîkrîngstvang—Forskaling
454
tivaluable—inventorie
en afgift, præmie (s. d.), og paa visse, særlige og
almindelige, vilkaar, f.s-betingelser, forpligter sig til visse ydelser
indenfor grænsen af en bestemt sum, f.s-sum, for det
tilfælde, at visse eventualiteter med hensyn til den anden
parts, f.-tagerens, person, eiendom eller interesse
indtræffer. En rationel f. forudsætter: 1. at tab af den art,
der er f.s gjenstand, kan indtræffe; 2. at det indtræffer
tilfældig; 3. at tabet lader sig værdsætte, og 4. at
adgangen til tabenes fordeling staar i forhold til størrelsen af
de tab, som kan indtræffe. Til f.s-teknikens fornemste
hjælpemidler hører sandsynlighedsregning og statistik,
som lærer os, at der, stort seet, er en vis regelmæssighed
i begivenhedernes indtræf, dødsfald, ildebrand o. a., og som
gjør det muligt paa forhaand at beregne
erstatningsforpligtelsernes sandsynlige størrelse og følgelig ogsaa den
til dækning af samme fornødne præmie. Dette gjælder
særlig 1 i v s-f. (s. d.). Til opfyldelse af den under 4. nævnte
forudsætning betjener den moderne f. sig i stor
udstrækning af reassurance (se Gjenforsikring). F.
inddeles i forskjellige hovedformer, dels efter arten af den
skadevirkende aarsag, skade-f., elementær-f., og dels efter
f.s-objektets art, person-f., tings-f. De vigtigste og tillige
ældste f.s-arter er sjø-f., brand f. og 1 i v s-f. (s. d.). Af
andre f.s-former skal her nævnes ulykkes-, sygdoms-,
husdyr-, tyveri-, ansvars-, glas-, maskin-, hypotek-,
kautions-, vandskade-, stormskade-, hagl-, kredit-, kurstab-,
streik-, arbeidsløsheds-, husledigheds-, vernepligts-,
tag-skade-, udstyrs- og svangerskabs-f. F.s-bedriften udøves
dels af aktieselskaber, dels af gjensidige selskaber eller
foreninger, sjeldnere af enkelte personer (Lloyds). Der
gives ogsaa en blandet form, nemlig det gjensidige
selskab med garantikapital. Det er et gammelt
stridsspørs-maal, hvilket af de to systemer, aktieselskabsformen eller
gjensidighedsformen, er det bedste. Mod det første gjøres
bl. a. gjældende, at aktieselskabernes f. nødvendigvis
maa falde kostbarere, da præmien foruden at dække
erstatninger og administrationsomkostninger, hvad der i
gjensidige selskaber er dens eneste hensigt, tillige er
fastsat med det for øie at skaffe aktionærerne udbytte.
Dette holder dog ikke altid stik. Aktieselskabernes
gjen-nemgaaende mere fagmæssige og kyndige ledelse kan føre
til en lavere skadeprocent, og hvad udbyttet til
aktionærerne angaar, saa hersker der herom adskillig
misfor-staaelse. — Der gjør sig i vore dage en bevægelse
gjældende i retning af at bringe mere og mere af f. ind under
staten, som regel ud fra den betragtning, at f. derved vil
blive billigere. Det er imidlertid en gammel erfaring, at
offentlig administration ikke er den billigste, og hvad der
maatte være at vinde ved stats-f. med hensyn til
præmier og f.s-betingelser, vil ofte ikke være tilstrækkeligt til
at bøde paa dens mangler, særlig dens bureaukratiske
styre. Hvor det ikke gjælder at gjennemføre vigtige
sociale reformer, som a r b e i d e r-f. og folke f. (s. d.) eller
f., som ikke paa anden maade kan fremmes, bør statens
befatning med f.s-bedriften begrænses til kontrol med dens
udøvelse. Saadan kontrol finder sted i mange lande.
Udkast til lov herom har hos os foreligget i flere aar og
vil formentlig blive forelagt stortinget til behandling i en
nær fremtid. Retsforholdet mellem f.s-giver og f.s-tager
er i enkelte lande ordnet ved lov, i Tyskland og Schweiz
1908. — F.s-idéen kom meget tidlig til praktisk anven-
delse. Vi finder den i begravelseskasser og andre
interessentskaber paa den romerske keisertid, i middelalderens
gilder og i kommunale foranstaltninger omkr. aar 1000
paa Island, de saakaldte hrepper. De første forsøg paa
indførelse af en rationel f. ligger dog ikke mere end et
par aarhundreder tilbage. Efterat man begyndte at
behandle f. paa videnskabelig maade, og særlig efterat den
blev gjenstand for erhvervsmæssige form aal, tog
udviklingen sterk fart. Nu er f. udbredt over hele den
civiliserede verden, og forstaaelsen af dens betydning for
individet og samfundet er trængt gjennem i alle lag af
befolkningen. F.s-væsenet betegnes i vore dage med rette som
en af det moderne samfunds vigtigste kulturmaalere.
Summen af præmier for f. i offentlige og private norske
f.s-institutioner i Norge udgjorde i 1906 ca. 28 mill. kr.
Disse institutioners formue og f.s fonds udgjorde tiis.
ca. 124 mill. kr. [Litt.: Aschehoug, «Socialøkonomik»
bd. side 478—513 (1908); Fr. Winther, «Kortfattet
f.s-lære» (1908); Manes, «Versicherungswesen» (1905); Holger
Federspiel, «Begrebet interesse i læren om f.» (1901).]
Forsikringstvang, af stat eller kommune anordnet
pligt til at forsikre. Oprindelig havde f. til hensigt at
fremme forsikringsvæsenet ved at tilveiebringe den for
forsikringens gjennemførelse nødvendige deltagelse. I
nutiden anvendes f. saagodtsom udelukketide til fremme
af sociale formaal (se Arbeiderforsikring).
Udenfor arbeiderforsikringen er f. i vort land begrænset
til den pligt, stat og kommune paalægger embedsmænd
og bestillingsmænd til ved forsikring at sørge for pension
til dem selv eller deres enker (forordning af 30 aug.
1775 og lov af 31 mai 1873; Kristiania og Bergens
kommunale pensionsvæsen). I andre lande gjælder ogsaa
f. i brandforsikring, i flere tyske byer for fast eiendom,
i Schweiz foruden for fast eiendom alene (17 kantoner)
tillige for løsøre (4 kantoner).
Forsinke el. sinke betegner tildannelsen af to
træplader, hvorved de forsynes med mange smaa tapper
(sinker) og modsvarende indsnit for at sammenføies til
et hjørne, f. eks. i en skuf eller en kasse. I forpladen
af en skuf gjøres tappene prismatiske, medens
sidestykkerne faar svalehaleformede tapper, saa delene ikke
kan trækkes fra hinanden, naar skuffen skyves ud eller
ind. Det ene sæt tapper er ofte ikke gjennemgaaende
(skjult eller fordækt sinkning).
Forsiringer kaldes i musik underet alle slags
udsmykninger som trille, forslag, mordent, koloratur, kadence
m. V. Før Bachs tid satte eksekutøren dem i alm. til
selv efter smag.
Forskål, Pehr (1732—63), sv. forfatter og reisende,
f. i Helsingfors, studerede i Göttingen, hvor han skrev
et stridsskrift mod den da raadende Wolf ske filosofi.
Vendte hjem til Sverige, udgav 1756 de politisk-sociale
«Tankar om borgerliga friheten», som paadrog ham
sagsanlæg. 1761 blev han deltager i den danske
videnskabelige opdagelsesreise til Ægypten og Arabien, ledet
af Niebuhr. Paa denne døde F. i Oscherino i Arabien.
Hans efterladte skildringer og afbildninger af de fundne
planter og d^^r blev udgivet i Kbh. og er tildels endnu
værdifulde kildeskrifter.
Forskaling er et bordlag, hvorpaa kan opføres et
hvælv, en bue eller en lignende konstruktionsdel i mur-
invaluable © uskatterlig.
invariabilité © f,
uforanderlighed.
invariable © & ®
uforanderlig, fast; (mat.) konstant,
invariably © uden undtagelse, uvægerlig.
invasion © & ® f, (fiendUigt)
indfald, anfald, angreb; © ogs.
indgreb.
invasive © angrebs-.
invective © & (f) f, skjelds-,
ukvemsord; © ogs. haansk, satirisk,
invectiver (|) skjelde ud; (con
tre qc) udlade sig om noget.
inveigh © (against) bruge sig
paa, drage tilfelts mod.
inveigher © ivrer, pamfletist.
inveigle © forlokke, forlede,
invendable (f), invendible ©
usælgelig.
invent (g), inventer (f)
opfinde; opspinde, opdigte; udtænke,
inventaire (f) m, inventory
© (inventarie)Iiste, katalog; ® ogs.
lagerbog hovedopgjor; © ogs.
optage liste over, optage paa listen.
inventar — ® inventar n
-© stores pl - ® mobilier; etïets
(m pl) mobiliers.
inventeur (f) m, inventor ©
opfinder.
inventif (f), inventive © op
findsom. esprit (m) i. (|),
inventiveness © opfindsomhed.
invention © & (f) f, opfindelse;
(op>digt(else), opspind;
opfindsomhed; paafund, paahit.
inventorier (f) optage
fortegnelse over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
