Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotevik ... - Ordbøgerne: J - jacquot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
Fotevik—Fotografi
490
Fotevîk (d. Fodevig), bugt i det sydvestlige Skåne, nu
Höllvik. Her gik 4 juni 1134 (2 pinsedag) kong Nils’
hær i land, men mødtes af Erik Emunes rytteri og
dreves med uhyre tab tilbage til havet.
Fotios (ca. 820—97), patriark i Konstantinopel, førte
en meget bevæget tilværelse, blev afsat, gjenindsat,
forjaget, ekskommuniceret, sluttelig forvist til et kloster i
Armenien; han endte dog med at blive en af den græske
kirkes helgener. Som patriark sammenkaldte F. en synode
i Konstantinopel, der lyste pave Nikolaus i bann;
imidlertid blev han selv lyst i bann af en i Rom forsamlet
synode. F. har overhovedet bidraget meget til at skjærpe
modsætningerne mellem de græske og de romerske kristne.
Sin største betydning har han som den, der endnu i sidste
øieblik vakte opmerksomhed for de oldtidens litterære
skatte, der i afsides kammere og kjeldere holdt paa at
gaa ødelæggelsen imøde. 1 sit «bibliotek» havde han samlet
henved 300 litteraturhistoriske essays med autentiske
efterretninger om talrige gamle forfattere, til hvem
kjendskabet ellers for det meste vilde være gaaet tabt (se
forø\rigt Byzantinsk litteratur).
Fotlandsfoss, vandfald (9.9 m.) i Bjerkreimselven
(Tengselven), Egersund herred, Lister og Mandals amt.
F. opgives i sin nuværende tilstand at repræsentere 630 hk.
Fotoelektriske el. lyselektriske fænomener, se
Aktinoelektricitet, Fotofon, Selen og Lys.
Fotofobî, se Lysskyhed.
Fotofön, et af Graham Bell (1880) opfundet apparat
til at overføre lyd ved hjælp af lysstraaler. Et
senderapparat bestod af
et tyndt, bøieligt
speil, som
belystes og
reflekterede lysstraa-1erne henimod et
modtagerapparat,
der bestod af et
hulspeil, som
reflekterede lys-straalerne mod
sit brændpunkt;
her fandtes en
selencelle (s. d.),
som stod i
forbindelse med
element og telefon.
Frembragtes en
lyd foran speilet,
sendte dette
vibrerende lysstraaler henimod
hul-speilet, og den
vekslende
belysning paa selencellen bevirkede en tilsvarende lyd i
telefonen. Bells f. fik ingen praktisk betydning. 1 den moderne
lystelefon (s. d.) anvendes ogsaa selencellen, medens
det belyste speil er erstattet med en «talende» lysbue.
Fotofonogrâf, se Fonograf.
Fotografi (græ. fos, lys, grafeiii, skrive, tegne),
lystegning. Man har ofte i ældre tid søgt at fastholde det
billede, der dannes i et camera obscura (s. d.), først ved
Fotofon: Speil (1) reflekterende lysstraaler
gjennem linse (2) til et andet speil (3).
Lyden, sendt gjennem talerøret (4), støder
paa bagsiden af speil (3) paa en der indlagt
«membran» og bringer denne til at vibrere.
Straalerne passerer gjennem linse (5) til
reflektoren (6) og derfra til
fotofon-modtageren (7). 8 hørerør; 9 batteri.
jacquot—jage
tegning paa matglaspladen, senere ved at belægge denne
med stolfe, som afbleges eller farves af lyset. Svensken
Scheele og englænderen Davy benyttede saaledes klorsølv,
men opgav snart forsøgene, da de af lyset frembragte
billeder hurtig forsvandt under dagslysets indvirkning.
Franskmanden Nièpce benyttede asfalt, der affarves
af lyset; han døde uden at se sine forsøg kronet med
held. Nièpces medarbeider, Daguerre, kom ved et rent
tilfælde (1839) ind paa den rette vei: at benytte jodsølv
som lysfølsomt stof og at finde passende midler til at
fastholde (fiksere) de fremstillede billeder. Opfindelsen
kjøbtes efter Aragos forslag af den franske stat og blev
derefter givet fri. Daguerres metode: daguerreot^^pien.
En fuldstændig ren, forsølvet og glatpoleret kobberplade
udsættes for joddampe (i mørke). Herved dannes paa
sølvsiden jodsølv. Pladen anbringes na, ligeledes i mørke,
i camera obscura paa matglaspladens plads. Det
lysbillede, som linsen danner, paavirker jodsølvet mere eller
mindre, alt efter lysets styrke og art. Denne proces,
eksponeringen, har ikke noget synligt resultat. Men
udsættes pladen i et med gult eller bedre rødt lys
svagt belyst rum for kviksølvdampe, fremtræder der paa
den et billede, som i sort og hvidt ganske svarer til det,
som faldt paa den i kameraet. Ved eksponeringen
udskilles der nemlig af jodsølvet yderst fint fordelt sølv i
de lyse partier, men dette bliver først synligt, naar
kviksølvet amalgamerer sig med sølvdelene og saaledes gjør
disse større. Billedet fikseres ved med passende
opløsningsmidler (kogsaltopløsning eller senere
undersvovl-syrligt natron) at fjerne det upaavirkede jodsølv. Billedet
(daguerreotypi) kan kun sees fra bestemte sider, er
temmelig mørkt, og høire og venstre er ombyttet (som i
et speilbillede). Englænderen Fox Talbot udviklede paa
samme tid som Daguerre og uafhængig af denne en
fotografisk metode (kalotypi). Denne danner i alt
væsentligt grundlaget for den moderne f., og det er saaledes ikke
ganske med rette, at Daguerre for den alm. bevidsthed
staar som f.s førstemand, saa meget mere som
daguerreotypien forholdsvis hurtig blev opgivet som dyr og
upraktisk. Fox Talbots metode er en negativproces paa
papir. Papir limet med gelatine overstryges med i
jodkalium opløst jodsølv, udvaskes derpaa i vand for at
fjerne de uopløselige salte. Det er efter denne
behandling holdbart i længere tid og er ikke lysømfindtligt.
Lysømfindtlig gjøres det ved behandling med en
opløsning af salpetersurt sølv, der tilsættes gallussyre og
eddikesyre. Papiret belyses i kameraet (gjennemsnitlig 5—8 min.),
og billedet fremkaldes med en mættet opløsning af
gallussyre. Derefter bliver det fikseret i en opløsning af
under-svovlsyrligt natron, vasket, tørret og for at kunne
kopieres indsat med voks, hvorved det bliver transparent.
Billedet er sort, hvor det skulde være hvidt, og omvendt
(negativ, se pi. Fotografi, fig. 10); de steder, hvor lyset
har rammet, er sorte af udskilt finfordelt sølv, medens de
steder, hvor intet lys er faldt, fremviser papirets hvide
farve, da man jo har bortfjernet alt upaavirket
jodsølv med fikservædsken. Presses nu negativet sammen
med et andet stykke lysfølsomt papir mellem to
glasplader og udsættes for lys, vil dette trænge gjennem
negativets sølvfattige dele ind paa det lysfølsomme papir
og paa dette tegne et billede, hvor alt bliver mørkt,
jacquot ®m, papegøie (egentl.
lille Jakob).
jactage (f) m, jactance f,
snak king), praleri, skryd.
jactateur (?) m, storskryder,
pralhans.
jacter (?) snakke, prate,
jaculatoire fontaine (f)
j. springvand; (rei.) inderlig,
brændende.
jade (ê) øg, fiUegamp; mær,
tæve; overanstrenge, udase. j.d
ogs forjaget, schakmat; blaseret.
jade (e) & (f) m, (mineral)
nyresten, nefrit.
jadis (D fordum, i gamle dage.
jadish (e) fuld af nykker, slem
(hest); (fig) løs (paa traaden).
jag se hast, mas.
jag (e) transportere, bære ; spids.
tagg: hak, skaar; kløft, afdeling;
udtande.
Jagd ® f, jagt. J.frevel m,
ulovlig jagt, krybskytteri.
J.ge-hege n, dyrehave. j.gerecht
jagtkyndig. J.zeug n,
jagtredskaber. J.zug m, jagttog;
forspand; iltog.
jage - ©jagen; (afsted)
davoneilen, -sprengen; (bort) ogs. ver-
scheuchen — (e) chase; hunt;
(fordrive) drive away, off, out osv.;
(bort) turn, send away; run (one
through the body with a sword);
(intr., være paa jagt) hunt, shoot;
(have det travelt) hurry — (f)
chasser, donner la chasse à poursuivre ;
passer (l’épée à travers le corps à
q); (op, vildt) (faire) lever; (intr.)
chasser, aller à la chasse; (efter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
