Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Framvaren ... - Ordbøgerne: J - jerque ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Framvaren—Francesca
510
verkstedet foregaar saavel nybygning som reparation af
damp- og seilskibe af jern, staal og træ. Det meste
arbeide udføres for indenlandsk regning; dog har der i
de sidste aar været bygget endel hvalfangerskibe for
udlandet (2 for Buenos Ayres og 3 for Punta Arenas). I
1905 beskjæftigede F. 700 mand.
Framvaren (det gamle FramvarÔi), 5.3 km.^ stort
vand, n.v. f. Farsund, paa grænsen mellem Herred og
Vanse herreder. F., der har sin hovedretning i nord—
syd (8.5 km.), staar i syd ved den trange, kanaliserede
Helvigstrøm i forbindelse med Helvigfjorden. Denne
staar gjennem Øyvoldsund i forbindelse med Kyrrefjord
ved Farsund. F.s vand er brakt og ved høivand
strømmer det salte vand ind. Bredderne er steile. Paa en "glat
fjeldvæg paa vandets østbred, ca. 2^/2 m. over vandspeilet,
er der en runeindskrift, der antages at skrive sig fra det
12 aarh. Om F., der paa det dybeste er 175 m., anfører
Peder Glaussøn i sin «Norges beskrivelse», at «ingen kand
finde bond derude». Over Øyvoldsund er anordnet
færgeforbindelse. I vest er F. skilt fra Listerfjordens arm
Eidsfjorden ved det lave, ca. 1 km. brede Listeid, der
har været projekteret gjennemgravet. Herved vilde
op-naaes en ubrudt indenskjærs forbindelse mellem Farsund
og Flekkefjord, hvorved det veirhaarde Lister-havstykke
kunde undgaaes.
Franc [frå], navnet paa en fransk mynt. Navnet er
fremkommet ved en forkortelse af de franske kongers paa
mynterne anbragte lat. titel: Francoium rex. Opr., i det
14 aarh., prægedes disse mynter i guid og skulde være =
1 livre = 20 sols (solidi). Man kaldte dem f. achevai
eller f. à pied eftersom kongen var fremstillet tilhest
eller staaende. Fra Henrik III af begyndte man at
præge sølv-f.s — Den nuværende f. indførtes i 1795 og
fastsloges i 1803 endelig som grundlaget for det fr.
myntsystem; den inddeles officielt i 100 centimes, men i
handel og vandel ligesaa hyppig i 20 sous og er i
vor mynt værd 71 à 72 øre. Da der er dobbelt eller
haltende myntfod, har f. et lovbestemt saavel guid, som
sølvindhold. 1 kg. guid udmyntes til 3444^9 og 1 kg.
sølv til 239^’/i67 f.s — F. er under forskjellige navne
ogsaa indført i Belgien, Schweiz, Italien, Spanien,
Grækenland, Finland, Rumænien, Serbien, Bulgarien, Persien
og Venezuela. (Se planche Mynter I —IL)
Français [frâsœ], François Louis (1814—97), fr.
maler. Elev af Gigoux og Corot. Sluttede sig til
Barbizon-skolen. Italienske og franske landskaber i Gorots aand.
Française [fraijsæ’se], opr. fr. kontradans i % takt,
hvor deltagerne var opstillede i to rækker, herrerne paa
den ene og damerne paa den anden side. Nu er f. en
sammensat kvadrille og bestaar af flere «ture»; de
oprindelige melodier er afløst af andre, mest aktuelle
operettemelodier.
Francavilla. 1. F. di Sicilia [sitsflia], by paa
Sicilien, prov. Messina; 5505 indb. (1901). Silke- og
bomuldspinderier. — 2. F. Fontana, by i Italien, prov.
Lecce (Apulien); 16 772 indb. (1901). Handel med vin
og olje; silke- og bomuldsvæverier.
France [fräs], Anatole, pseudonym for Jacques
Anatole Thibault (1844—), berømt fr. forfatter ; kunde
som søn af en boghandler tidlig tilfredsstille sin læselyst
i bogladen; fik en meget grundig klassisk uddannelse;
jerque—jeter
elskede antiken og svundne tiders kultur. Sluttede sig til
parnassianernes digterskole, men var ikke helt enig og
kom i strid med dens høvding Leconte de Lisle. Tillige
er han en discipel af Renan og har sammen med J.
Lemaître indtaget en fremragende plads blandt
dilettan-tisterne, de velvillig ironiske, skeptiske tilskuere i
livskampen. Sin første digtsamling udgav F. 1873: «Poèmes
dorés»; efter den fulgte (1876) den formfuldendte «Noces
corinthiennes», hvormed hans ry begynder. Saa gaar
han over til den humoristiske novelle og roman, hvor
han 1881 gjorde den største lykke med sin lune og fine
«Le crime de Sylvestre Bonnard», som kronedes af det
franske akademi. Autobiografiske meddelelser giver han
i den lidt sødlige «Le livre de mon ami» (1885), fortsat i
«Pierre Nozière» (1899). I den historiske roman har F.
feiret en stor triumf ved sin «Thaïs», den bedste næst
Flauberts «Salammbô»;
historiske og legendære
skildringer har han givet
i «L’étui de nacre», «La
rôtisserie de la reine
Pédauque», «Le puits de
Sainte Claire» og «Clio».
Hans stil er arkaistisk
kunstnerisk. Som mere
omstridte fremtræder de
moderne
virkeligheds-bøger «Le lys rouge»,
«L’orme du mail», «Le
mannequin d’osier»,
«L’anneau d’améthyste»,
«M. Bergeret (forfatterens
talerør) à Paris», «Clio» og
novellen «Crainquebille»,
et folkelivsbillede, som
blev en sukces paa
teatret (1903). F.s kritiker
og portræter er samlet i
«La vie littéraire» ; hans kritik er den subjektive,
impressionistiske, dilettantistiske. Han optraadte mod
naturalismen og for symbolisterne. I den sidste tid er han mindre
skeptisk tilbagetrukken; han har holdt offentlige taler
for frihed og ret ; i Dreyfussagen stemte han for revision.
[Litt.: Biografiske og kritiske arbeider af Barrés (1883),
Lemaître (1896), Le Brun (1904) og Homén (1906).]
¥v2LnoesC2i [frantse’ska], Piero della (ca. 1420—92),
ital. maler af den umbrisk-toskanske skole. I Florens elev
af Domenico Veneziano, medens andre har indviet ham i
hans kjendskab til perspektivet, som han paa sine gamle
dage skrev en meget læst bog om. Han er en af de
første, der behandlede maleriet som rumkunst; i sin
gjengivelse af luftperspektiv og lys kommer han de nyere
friluftsmalere nær. Hans betydning for den ital.
malerkunsts udvikling var gjennemgribende. Verker:
Sigis-mondo Malatesta knælende for sin skytshelgen (1451) i
S. Francesco i Rimini; ypperlige portræter af Federigo
da Urbino og hans hustru Battista Sforza (ca. 1460) i
Uffizierne; det poetiske «Kristi fødsel» i nationalgalleriet
i London; de imponerende, men medtagne fresker med
legenderne om det hellige kors (1466) i S. Francesco i
Arezzo, hans betydeligste verk; lysvirkningen i natbilledet.
(Fot af Benque, Paris.)
Anatole France.
de-chèvre m. j.urt — ®
Eisenkraut n — (e) the herb vervain —
(f) verveine f. j.verk — ®
Eisenwerk n, -hütte f, -hammer m —
(e) iron work(s) — ® usine à fer;
forge f.
jerque @ toldvisitere. j.r
toldbetjent.
jersey @ & ® m, (trøie, liv af)
kamuld, fint uldgarn.
j ertegn — (t) Wahrzeichen,
Wunder n — (e) sign, prodigy,
miracle - (f) signe (miraculeux),
prodige, miracle m.
jerv (zool.) — ® Vielfrass m —
@ glutton, (amerik.) wolverene —
® glouton m.
jest © spøg(e). j.-book
anekdotesamling. j.er spøgefugl; (hof)-
jesuit — ® Jesuit m — (e)
Jesuit - (g jésuite m.
jesuitisk - ® jesuitisch - (e)
jesuitical - ® jésuitique.
jet © gagat, jet; sprut, straale;
indgus; (udjsprøite. j. of gas
gasblus.
jet ® m, kast; dræt, fangst;
støbning ; indgus, støbehul : straale,
spring; (bi)sværm; (bot.) skud.
jetage (?) m, kasting;
(bro)slag-ning.
jeté ® m, slags dansetrin,
jetée (?) f, havnedæmning, molo;
(vei)fyld; (bi)sværm.
jeter (?) kaste; slynge; strø;
rable ned; udstøde, opløfte (raab);
udsende, udstraale; skyde, sætte
skud, slaa (rod); (en moule) støbe;
fremkalde, vække; hensætte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
