Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - jujube ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
Frankrige
537
j u j übe—j uncture
Î aaret 1919 bestaa af 38 panserskibe af første klasse,
20 panserkrydsere af første klasse, 12 panserkrydsere af
anden klasse, 6 eskadreavisoer, 109 torpedobaaddestroyere,
200 torpedobaade, 49 defensive og 82 offensive
undervands-baade. Hertil kommer en række avisofartøier, kanonbaade
og transportdampere. — Mynt, maal og vegt. 1803
indførtes myntenheden franc (72 øre), delt i 100 centimes.
Med Belgien, Italien, Schweiz og Grækenland har F.
sluttet en myntoverenskomst (den Latinske myntunion),
hvorefter disse stater har samme myntsystem (tildels
dog med forskjellige myntnavne), hvilket system helt
eller delvis ogsaa er antaget af Spanien, Rumænien,
Bulgarien, Serbien, Rusland, Finland o. fl. sydamerikanske
stater. 1795 (1799) indførtes metersystemet (s. d.). —
Samfærdselsmidler. F. har gaaet i spidsen paa det
moderne veivæsens omraade, og ogsaa dets kanalanlæg er
ældre end de øvrige europæiske landes undtagen
Norditaliens og Nederlandenes. F. har et udmerket veinet,
og kanalernes samlede længde staar kun tilbage for
Ruslands. Elvene er gjennemgaaende farbare i stor
udstrækning og uden væsentlige afbrydelser (med undtagelse
tildels af Rhône), og de er indbyrdes forbundet med
kanaler. Blandt disse nævner vi: Marne—Rhin-kanalen
(med 180 sluser), fra Strassburg gjennem de nordlige
lavere Vogeser og skjærende Mosel og Meuse, forbindende
Rhinen og Seine; Burgundkanalen (191 sluser),
forbindende Seine og Rhône gjennem Yonne og Saône, gjennem
Côte d’Or, forbi Dijon; Ganal-du-centre (84 sluser)
mellem Loire og Saône (ved Ghâlon); Rhône—Rhin-kanalen
(157 sluser), fra Saône gjennem den «Burgundiske port»
mellem Vogeserne og Jura; Ganal-du-midi (99 sluser)
fra Garonne ved Toulouse til Gette ved Middelhavet. Det
tætteste net af «første klasses» indlandsveie ligger i nord
mellem Galais og Dunkerque ved kysten gjennem Nord-F.s
kulfelt til Scheide (forbindelse med det belgiske net),
•• Somme og Oise (Seine). — Jernbanernes længde er (1906)
47 000 km., deraf statsbaner 3000 km. Hvad nettets
tæthed angaar, staar F. omtrent paa linje med Danmark,
saaledes ikke lidet tilbage for Storbritannien, Tyskland og
Schweiz, for ikke at tale om Belgien. Paris er centrum
for et sjelden greit planlagt net, hvis centralisation
imidlertid stiller vigtige provinsbyer ugunstig. Hovedlinjerne
er Paris—Galais, Paris—Köln, Paris—Strassburg,
Paris-Basel, Paris—Lyon—(Mt. Genis-tunnel)—Turin, Paris—
Bordeaux, Paris—Gherbourg. Som den indre hovedlinje
fremtræder linjen Havre—Paris—Dijon—Lyon—Marseille.
Over grænsen løber: til Spanien og Italien 2 til hvert
land, til Schweiz 7, til Tyskland 6, til Luxemburg 1,
til Belgien 20. Hovedbanerne tilhører væsentlig 6 store
aktieselskaber, men vil i midten af dette aarh. tilfalde
staten. — Fire dampskibslinjer besørger den daglige
passagertrafik til og fra England: Galais—Dover,
Boulogne—Folkestone, Dieppe—Newhaven,
Havre—Southampton. — Brevbefordringen er større i Belgien,
Tyskland, for ikke at tale om Storbritannien og Schweiz,
telegrafens benyttelse derimod kun i Storbritannien. —
Sprog. Fransk tales foruden i F. (med undtagelse af
det vestlige Bretagne, se Bretonsk) paa de til England
hørende Normanniske øer, i den sydøstlige del af Belgien,
i dele af Elsass og Lothringen, i de schweiziske kantoner
Genf, Waadt, Neuchâtel, Wallis og Freiburg, ialt i Europa
jujube © & d) f, (bot.)
bryst-bær: (f) ogs. m, brystbærsaft.
jujubier (î) m, brvstbærtræ.
juks - (t) Zeug n, Plunder,
Kram m; Betrug m, Prellerei f —
© trumpery, trash; cheating, tricks
— (f) chose (f) sans valeur,
clinquant m; fourberie f.
jukse (i spil) — ® betrügen ~
@ cheat — ® tromper, tricher.
jul —(f) Weihnachten pl;
Weihnachtsfest n - (e) Christmas — ®
(fête (f) de) Noël m. jul(e)aften
— ® Weihnachtsabend m - @
Christmas eve - (f) la veille de
Noël, julegave — ®
Weihnachtsgeschenk n — (e) Christmas gift
(box) - ® cadeau (m) de Noël;
(nytaarsgave) étrenne f.
af ca. 40 mill., forsaavidt som man medregner det til
F. hørende provençalske sprogomraade, der imidlertid
rettest opfattes som et selvstændigt sprog. Udenfor
Europa tales fransk i de nuværende eller forhenværende
franske kolonier af ca. 4 mill., hvoraf ca. mill, i
Ganada. — Fransk er et romansk sprog (s. d.), udviklet
af latin paa samme maade som spansk, italiensk o. s. v.
Med romernes erobring af Gallien udbredtes latinen
efter-haanden over hele landet og fortrængte fuldstændig
gallernes sprog, som der kun er meget faa spor tilbage
af. I tidens løb fik det i Gallien talte latin et eget præg
gjennem talrige omformninger i lyd, bøining og
ordfor-raad. De ældste tekster, man har, de saakaldte
Strass-burger-eder fra 842, viser en sprogform, der staar nærmere
ved det moderne sprog end ved latin. De stadige
ændringer og forskyvninger indtræder ikke ensartet over hele
omraadet, og der opstaar saaledes forskjellige dialekter,
som findes den dag idag, og som i middelalderen alle
var mere eller mindre repræsenteret i den rige
old-franske litteratur. Blandt disse faar dialekten i Ile de
France overvegten og udvikler sig til fælles rigsmaal;
allerede meget tidlig forstaaes ved fransk kun denne
dialekt, og fra det 14 aarh. ophører de andre dialekter
at anvendes i litteraturen. — Med hensyn til
sprogbygningen og dennes udvikling af latin forholder fransk
sig i det hele og store, som de øvrige romanske sprog
(s. d.). Af eiendommeligheder, hvorved sproget adskiller
sig fra disse, maa især nævnes en række gjennemgribende
lydændringer, der ofte har til resultat, at ordenes
lydmasse indskrænkes overordentlig. Alle trykløse
endevokaler er faldt bort med undtagelse af a, der er bevaret
som e, f. eks. vingt af lat. viginti (ital. venti, sp. veinte),
fort af lat. fovte(m) (ital. forte, sp. fuerte), un af lat. unu(m)
(ital., sp. uno), men une af lat. una(m) (ital., sp. una). I
nyere tid er ogsaa dette e forstummet. Ved denne
udvikling faar alle ord i fransk den for sproget
karakteristiske endebetoning, som mekanisk overføres paa alle
fremmedord. Udlydende konsonanter er dernæst faldt
bort i stor udstrækning, men i mange tilfælde bevaret
i skriften fra den tid, de endnu udtaltes, f. eks. champ,
udtalt så (ital. campo), og de nævnte ord vingt, fort og
un, der nu lyder som væ, får og ø. Mange
konsonanter er forstummet mellem to vokaler, f. eks. louer
af lat. laudare (ital. lodare), og ofte er af de derved
sammenstødende to vokaler den ene senere forsvundet,
f. eks. mûr af ældre mëur af lat. maturu(m) (ital. maturo,
sp. maduro). Af gjennemgribende betydning er ogsaa, at
s forstummer foran konsonanter, f. eks. île af ældre isle
af lat. insula(m) (ital. isola), août af lat. augustu(m); at
a i aaben, sterk stavelse er blevet til e, f. eks. amer af
lat. amaruCm) (ital. amaro), tel af lat. tale(m) (ital. tale)-,
at lukket e i samme tilfælde er blevet til oi, f. eks. avoir
af lat. habere (ital. avéré)-, at ca er blevet til cha, f. eks.
château af lat. castellum, o. s. v. — Af det opr. latinske
ordforraad er en del gaaet tabt, saaledes f. eks. adskillige
ord, der var knyttet til nu forsvundne kulturtilstande.
Paa den anden side er i tidens løb ordforraadet blevet
betydelig beriget ved laan fra andre sprog. Allerede
meget tidlig har forskjellige oldgermanske dialekter, særlig
frankisk, øvet en betydelig indvirkning paa fransk. Af
saadanne oldgermanske ord, som er bevaret (mange er
juli — (t) Juli m — (i) July
-® juillet m.
julienne (f) f, (bot.) natfiol.
(potage (m) à la) j. grønsuppe,
juling se prygl,
jumart @ bastard af stud og
hoppe.
jumble (g) kaste sammen;
forvirret blanding, miskmask.
jumeau (D (m), jumelle (f)
tvilling(-). jumelle(s) (f) f (pl),
teaterkikkert.
jument (D m, hoppe,
jump @ hoppe; hoppe over;
stuke (smedeudtryk); hop;
forhindring (i løb),
juncaceous (e) siv-,
junction (g) forening,
knudepunkt; sammenløb, aamot.
juncture (e) sammenføining.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
