Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik ... - Ordbøgerne: K - kastagnet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
601 Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson 52
52
kaste—katakombe
Fredrik.Vilhelm I (1802—75), kurfyrste af Hessen
1847—75, fra 1831 medregent. Despotisk selvraadighed,
sygelig mistænksomhed og personlig uelskværdighed gjorde
ham til en af Tysklands mest forhadte fyrster. Han tog
1848 et liberalt ministerium, men lod efter 1850 den
reaktionære Hassenpflug omstyrte forfatningen (af 1831);
i den voksende strid mellem fyrste og folk greb Preussen
ind og tvang F. V. til 1862 at gjenindføre forfatningen.
1866 stillede han sig paa østerrigsk side, blev fanget og
mistede sit land.
Fredrik Frans, storhertuger af Mecklenburg-Schwerin.
1. F. F. I (1756—1837), hertug 1785, antog
storhertugtitelen 1815. — 2. F.F. II (1823—83), foreg.s sønnesøns
søn, tiltraadte 1842. Som dygtig soldat deltog han i
krigene 1864, 1866 og 1870—71; var ivrig for Tysklands
enhed. Hans forsøg paa at skabe en moderne forfatning
strandede 1848—51 og i 1870-aarene paa ridderskabets
modstand. — 3. F. F. 111 (1851—97), foregs søn og
efterfølger, døde af brystsyge; hans datter Alexandrine egtede
1898 den danske kronprins Kristian. — 4. F. F. IV
(1882—), foreg.s søn og efterfølger, gjenoptog 1907—08
uden større held faderens reformpolitik. Gift 1904 med
en datter af hertugen af Cumberland.
Fredrik (1754—1816), hertug af Württemberg 1797
— 1805, konge af Württemberg 1806—16, søn af hertug
Fredrik Eugen af Württemberg, overtog regjeringen ved
faderens død, sluttede sig 1805 til Frankrige og fik ved
freden i Pressburg kongetitelen og landforøgelse. Hans
datter Katarina egtede Napoleons broder Jérôme, og F.
blev Napoleon tro til 1813, da han sluttede sig til de
allierede mod at faa kongetitelen og landets grænser
bekræftet.
Fredrik Henrik (1584—1647), prins af Oranien,
statholder i Nederlandene, søn af Vilhelm den tause,
statholder 1625. For sin store feltherredygtigheds skyld
blev han kaldt «stadbetvingeren». Landet blomstrede under
hans styre, og selv var han rig og høit anseet, men det
borgerlige parti vandt frem som protest mod hans magt
og hans franske sympatier.
’Fredrik Vilhelm Carl (1797—1881), prins af
Nederlandene, søn af Vilhelm I. Deltog i krigene 1813—15
og ledede 1830 det hollandske angreb paa Brüssel, Han
optraadte unødig udfordrende overfor oprørerne og maatte
efter faa dages kamp trække sig tilbage. Gift med en
datter af Fredrik Vilhelm III af Preussen og fader til
dronning Louise af Norge og Sverige, hvis datter
dronning Louise af Danmark arvede den væsentligste del af
hans formue.
Fredrik VIPs stiftelse, se Jægerspris.
Fredrikshald, kjøbstad i Smaalenenes amt ved Tistas
(Tistedalselvens) udløb i Idefjorden, nær den svenske
grænse; 11 948 indb. (1900), hvoraf 2151 er svenskfødte.
F. er ved Tista delt i to bydele: Nordsiden og
Sydsiden (Sørsiden), der er forbundet ved en bro. Straks
øst for byen paa et høideplateau ligger fæstningen
Fredriksten (s. d.). Til F. hører fabrikbyen Ti
stedalen omkring Tistas udløb af Femsjøen, ca. 3.5 km.
øst for F.; samlet areal 2.13 km.^ hvoraf 0.30 km.^
falder paa Tistedalen. I 1908 udvidedes byterritoriet ved
en mindre grænseregulering, hvorved en del af
bakke-skraaningerne n. f. byen indlemmedes i denne. (Det tid-
ligere opgivne byareal var 1.85 km.^) Allerede meget
tidlig har der været en forholdsvis tæt bebyggelse paa
sydsiden af Tista ved dens udløb i fjorden.
Oprindelig var stedet en ladeplads under Fredrikstad og
benævntes Halden (navnet Halden findes nævnt allerede
1580). I 1629 byggedes der paa sydsiden et kapel, der
betjentes af sognepresten i Id. Bebyggelsen vokste
forholdsvis hurtig, og efterat Bohuslen i 1658 var afstaaet
til Sverige, fik stedet øget betydning som grænseplads;
Fredriksten anlagdes, og allerede i 1665 fik den
kjøbstads-rettigheder under navn af F. Byens vaaben, der
fastsattes i 1665, bærer indskriften: «Gud er med os» og «altid
tro». Lidt efter lidt vokste bebyggelsen paa Tistas
nordside frem, og i 1688 byggedes egen kirke paa nordsiden
som anekskirke til Berg (denne kirke nedbrændte i 1759).
I 1769 forenedes Nordsiden og Sydsiden med Tistedalen
til en egen meni|ihed (prestegjeld). I Norges krigshistorie
har F. spillet en fremtrædende og særdeles hæderfuld
rolle. Hyppig har byen været udsat for angreb under
vore kampe med Sverige, og altid har dens borgere med
hæder og opofrende fædrelandssind deltaget i forsvaret
af sin by og sit land. Særlig nævnes krigen i 1716, da
borgerne selv brændte byen, forat den ikke skulde give
tilhold for fienden ved beleiringen af Fredriksten. Den
sidste gang byen har været indesluttet var i 1814. Til
belønning for borgernes
fædrelandssind og tapperhed har byen
gjentagne gange været tilstaaet
betydelige privilegier. — Handel
med trælast og forædling af
trælast har saalangt tilbage, som
stedet nævnes, været af den
største betydning for F. Sagbrugene
langs Tista hører saaledes til
Norges ældste brug og antages
at have været i drift før aar
1600. I midten af forrige aarh.
opgives der at have været over
30 større og mindre sagbrug
ved Tista. I 1859 samledes alle
disse brug i et stort aktieselskab :
Saugbrugsforeningen, der har sit sæde i F. Dette selskab,
der eier store skogstrækninger langs F.s-vasdraget og
tildels i Sverige, har en aktiekapital paa 4 000 000 kr. I
1883 stod F. som den vigtigste udførselsplads for
trælast efter Kristiania, og der udførtes i dette aar 71 620
registertons trælast (planker, høvlet last og props) til en
samlet værdi af 2 851 000 kr. I 1905 nedfløtedes der til
F. 51 967 tylvter sagtømmer, 31 649 tylvter slibetømmer
og 2 051 579 løbende fod props. I de to første maaneder
af 1908 udførtes der 17 119 m.^ trælast. Kun fire byer
(Fredrikstad, Kristiania, Arendal og Porsgrund) havde
større trælastudførsel. I 18 og første halvdel af 19 aarh.
spillede ogsaa sukkerfabrikationen en bet^^delig rolle.
Raastoffet indførtes fra St. Croix. Fra midten af 19
aarh. aftog imidlertid denne industri og ophørte snart
fuldstændig. Af vigtigere fabriker forøvrigt kan bl. a.
nævnes Haldens bomuldsspinderi og væveri, der
begyndte sin virksomhed i 1813, beliggende i Tistedalen;
tre skotøifabriker, en cellulosefabrik og et høvleri, et
mekanisk verksted m. fl. Den store og tiltagende sten-
Fredrikshalds byvaaben.
kaste Sb - (t) Kaste f — © &
(D caste f.
kasteien ® spæge.
Kasteiung (t) f, spægelse,
kastel - ® Kastell n - ©
castle, citadel - (f) (château) fort
m; citadelle f.
Kastellan ® m, kastellan,
slotsfoged.
Kasten (t) m, (penge)kasse, kiste.
kastrat se gilding,
kastrere se gjelde,
kasuar (zool.) — ® Kasuar m
— © cassowary — @ casoar m.
kasus — ® Kasus m — @ case
— (f) cas m.
kat — ® Katze; (tamp) ogs.
Katt f — © eat: (viJd k.)
cata-inount(ain): (tamp) eat o’nine tails
— (D Chat m; (hun-) chatte f;
(tamp) Chat à neuf queues, g’arcette
f, fouet m. kjøbe k.ten i
sækken — ® die Katze im Sack
kaufen - © buy a pig in a puke
— (D acheter chat en poche,
kat-OSt - (t) Katzenkäse f — ©
mallow - (F) mauve, guimauve f.
katunge — ® Kätzchen n — ©
young of the cat - (f) chaton m.
katteagtig - ® katzenartig - ©
catlike, cattish - ©félin; de chat,
katteslegten — (t) das
Katzengeschlecht — © (the) catkind, the
feline race - ® la race féline.
katafalk — (t) Katafalk m —
© catafalque, catafalco — (g
catafalque m.
katakombe — ® Katakombe f
— © catacomb — (î) catacombe f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
