Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færen ... - Ordbøgerne: K - Köhler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
745
Færen—Færøerne
746
Köhler—kokos-
af samme eier med krydseren «Brand II» mod «Tamara».
Vinderen satte saa op en ny pokal, «Brand»-pokalen,
hvorom der skal konkurreres efter de samme betingelser.
Saa vel F. som «Brand »-pokalen ansees som mesterverker
i norsk sølvsmedkunst. (Se pi. G u 1 d s m e d k u n s t.)
Pæren, 25 4 km.^ stort, fiskerigt vand paa grænsen
mellem Værdalen og Meråker herreder i Nordre
Trond-hjems amt. F., der ligger i en høide af 404 m. o. h., har
gjennem Forrå atløb til Stjørdalselven. Langs bredderne
er flere sætre og private fiskerhytter.
Færeyingasaga kaldes en samling af saga-brudstykker
vedkommende Færøerne, der findes spredt i den store
Olavssaga og udgaves som helhed af G. Rafn i 1832. Det
antages ogsaa som sikkert, at en saadan saga virkelig
har eksisteret, med Sigmund Brestessøn og Trond i Gata
som hovedpersoner. Sagaen spiller omkr. aar lOOO’ og
er vistnok i sine hovedtræk historisk. Under navn af
«Sigmund Brestessøns saga» er den oversat baade paa
rigsmaal (af O. Kygh, 1861, og A. Bugge i «Udvalgte
sagaer», 1901) og paa landsmaal (af J. Reitan).
Færge. Ved f. forstaaes et fartøi, som besørger
transport af gods og passagerer frem og tilbage paa samme
sted over et mere eller mindre bredt farvand, elv o. 1.
Simplest opnaaes dette ved robaade eller smaa fartøier,
som trækkes frem og tilbage over vedkommende farvand
ved hjælp af et taug eller en kjetting. Undertiden
udnyttes strømmen i det farvand, hvorover f. føres, til at
drive f. over, idet f. er fastgjort til et anker beliggende
et stykke høiere oppe i strømmen, og f. bringes da ved
passende stilling af sit ror til vekselvis at gaa frem og
tilbage over elven. — Naar f. bliver saa store, at det
volder vanskelighed at lægge til land med dem paa
samme maade som med alm. skibe, indrettes de til at
passe med stævnen ind i saakaldte f.-leier, oftest saaledes
at f. ikke vendes under overfarten, men hver ende af
f. anvendes til sin side af farvandet; herved opnaaes
tillige, at vogntrafik lettes, idet kjøreretningen forbliver
den samme ved ombord- og ilandstigningen. — Naar
dampkraft anvendes ved større f, benyttedes indtil for
faa aar siden overveiende hjulmaskiner, idet betingelsen,
at f. skulde kunne gaa begge veie, bedst opfyldes ved
dette arrangement, og desuden hjulene ved indløb i
f.-leiet egner sig til at stanse f. sikkert. Anvendte man
skruer til fremdrivning, blev der anbragt éil i hver ende.
— Anvendes f. til transport af jernbanetog, bliver det
endnu mere end ved alm. f. nødvendigt at have
landbroforbindelser, som er indstillelige efter vandstanden,
og disse broforbindelser maa bygges særdeles solide, med
endebroer og kraftige spil for at kunne taale
lokomotivers og jernbanevognes vegt. Disse f. har ét, to, stundom
tre eller flere sæt jernbanespor paa dækket. Der maa
træffes særlige forholdsregler til sikring af f.s stabilitet
ved ombordsætningen paa flersporede f., forat vognene
ikke skal udsættes for altfor skjæv vridning ved
ombordsætningen; saaledes anvendes undertiden
vandballast-tanker, som fyldes modsat den side, paa hvilken toget
først kjøres ind. Nede i disse f. anbringes der da,
foruden drivmaskiner og kjedler tillige saloner for
passagerer, som ogsaa faar opholdsrum paa siderne og paa
broerne over togene. Øverst findes hus til navigationen.
— I Danmark har man siden 1908 bl. a. en jernbane-f.,
«Christian IX», paa 89 m.s længde, til at føre
kontinentaltoget over Storebelt. Denne f. kan tage 8 store
boggie-vogne og 20 godsvogne samtidig. «Christian IX» gjør
med en maskine paa 2000 indk. hk. 15 knobs fart.
Færing, indbygger paa Færøerne.
Færing, vestkystens alm. og mindste, spidsstævnede
baad af Hardangertypen ; bygget af to par brede bord
paa bundstykket, høibordet, sømklinket, udpræget høie,
spidse stævne; bruges med spritseil, fok, styrvolt, to par
aarer retvinklede i «kjeipen» (tollegangen). Tjener til
alslags brug. Alm. størrelse 6.3 m. lang, 1.7 m. bred.
I Nordland kaldes den fireaarede baad kjeks, medens
f. der har tre par aarer. (Se pi. Norske baadtyper.)
Færøbanken er det submarine plateau, dér omgiver
Færøerne. Dette er ved Færø—Shetlandsrenden (3—500
favne dyb) adskilt fra plateauet om Shetland. Vestover
mod Island fortsætter banken i Færø—Islandsryggen,
der varierer i dybde mellem 2 og 300 favne og syd- og
nordover falder steilt af mod Atlanterhavet og Nordhavet.
Blandt Europas fiskere forstaaes gjerne ved F. den del
af plateauet om Færøerne, der er grundere end 100 favne.
Blandt norske bankfiskere forstaaes ved F. gjerne det
nordøstre afheld af plateauet, der oploddedes og prøvedes
første gang af forsøgsdamperen «Michael Sars» i aaret 1902.
Færøerne, d. øgruppe i Nord-Atlanterhavet under
omkr. 62° n. br., 1399 km.^ Strømø 374 km.^ Østerø
Fra Færøerne.
286 km.^ Vaagø 178 km.^ Sønderø 166 km.^ Sandø 112
km.^ Bordø 95 km.^, de øvrige er mindre. 17 øer
er beboet, desuden holmer og skjær. 16 348 indb.
(4144 paa Strømø, 16 paa Store Dimon). Byen Thorshavn
har 1791 indb. — F. er oftest langagtige; mellem dem er
trange sunde med sterk, med tidevandet skiftende strøm.
Parallelt med sundene gaar smale fjorde ind i de større
øer. Høie klippeøer, som især paa vestsiden stiger brat
op fra havet. Høieste punkt Slattaretind (882 m.).
Høi-derne ordner sig paa de større øer i rækker, adskilt ved
dale, som gaar ind fra fjordene og gjennemstrømmes af
elve. Dalene har ofte en egen form, idet de bestaar af
terrasser, den ene høiere oppe i landet end den anden;
der er bratte fald («hamre») fra terrasse til terrasse, hvor
elvene danner fosser. F. er bygget af vulkanske bergarter:
Köhler ® m, kulbrænder,
kulsvier; snudebille; brandræv.
Köhlerei ® f, kulbrænderi.
Kohlfisch ® m, sei.
kohlig ® kulagtig, - holdig;
kulførende.
Kohlkraut ® n, savoikaal.
Kohlmeise® f, kjødmeis,
talgokse (en fugl).
Kohlpappel ® f, portulak.
Kohlrabe ® m, kaalrod,
kaal-rabi.
Kohlraupe ® f, kaalmark.
koilen ® kveile.
Koje® f, køi; ruf; skur (bygget
til baghold under andejagt).
kok — ® Koch m — ®
(man-)-cook — ® cuisinier; (finere) chef
(m) de cuisine.
kokarde — ® Kokarde f — (e)
cockade — ® cocarde f.
koket - ® kokett, gefallsüchtig
— (e) coquettish — (^ coquet.
kokette - ® Kokette f — ©
coquette, flirt — ® coquette f.
kokettere — (g kokettieren
-(e) coquet, flirt - ® faire le (la)
coquet(te); faire des coquetteries
(à q); coqueter, flirter (avec q).
koketteri - ® Koketterie, Ge-,
fallsucht f — © coquetry,
flirtation — ® coquetterie f, flirtage m,
flirtation f.
kokke(pige) - ® Köchin f
-, © cook(-maid) — ® cuissinière f.
kokos-, kokusnød — ®
Kokos-nuss f - © cocoa-nut — ® (noix
(f) de) coco m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
