Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Førde ... - Ordbøgerne: K - komme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Føniks.
757 Førde-^
fasan el. 1.). Bennu var et symbol
paa morgensolen og blev derfor
sammenstillet med solguden Rë.
Hovedstedet for dens kultus var
b^^en Heliopolis (ægypt. On) i
Ægypten, ca. 30 ° n. br. Rë templet i
denne by kaldtes ogsaa ha-heimu,
bennus hus. Heliopolis ansaaes alm.
for dens fødested; ifølge enkelte
.tekster kom f. fra Arabien til
Heliopolis for der at opbrændes paa
solgudens alter, hvorefter en ny
f. skulde opstaa af asken.
Førde (af oldn. fjord). 1. Hyppig forekommende
navn paa gaarde i bunden af fjorde langs hele Norges
vestkyst (Ryfylke, Søndhordland, Søndfjord, Søndmør o. s. v.).
— 2. Herred i Søndfjord, s.ø. f. Florø, ved bunden af
F.-fjorden, 493.12 km.’^ med 2913 indb.; 6.22 pr. km.’^ Herredet,
der svarer til F. prestegjeld, har sin største udstrækning
i øst—vest, i fortsættelse af fjordens retning. Den
væsentlige bebyggelse grupperer sig omkring F. kirkested,
ved bunden af F.-fjorden, med mere spredtliggende gaarde
opefter Jølstras eller, som det her kaldes, F.-elvens
dalføre og langs bredderne af de mange store vande i
annekssognet Holsen. Herredet, der mod øst strækker sig
indover mod Jostedalsbræen, har et samlet areal evig
is og sne paa 25.35 km.^ Af arealet opgives (sammen
med naboherredet Naustdal) 31.3 km.^ at være aker og
eng, 194 km.^ skog, væsentlig løvskog; resten er udmark,
snaufjeld, myr og vand (areal ferskvand ialt 24.7 km.^).
Fjeldene naar i øst ved Grovebræen ca. 1550 m. Den
vigtigste næringsvei er fædrift; der er udmerkede
fjeld-beiter; 11 meierier. Paa gaarden Mo er landbrugsskole.
Herredet har en fjærkræforening, en landboforening og
en kvægassuranceforening. F. sparebank, oprettet 1843.
Paa kirkegaarden ved F. hovedkirke ligger digteren
Kristian Elster begravet. Ved gaarden Halbrend, nær
fjordbunden, var der i 1759 en smeltehytte for kobber,
der tilhørte Grimelien kobberverk i Askvold. F. staar
i dampskibsforbindelse med Bergen og Florø og ved
hovedvei med Vadeim i Sogn og Gloppen og Utviken i
Nordfjord. Antagen formue 1908 1 871 600 kr., indtægt
371 310 kr.
Førdefjorden benævnes den ca. 24 km, lange indre
del (indenfor Aalesundet) af den fjord, der s. f. Florø
skjærer østover ind i distriktet Siøndfjord. F. er trang
og kroget med steile bredder især i syd. Langs
bredderne er der spredt bebyggelse, der ved Naustdal og
Førde samler sig i tættere grupper. Udenfor
Aalesundet benævnes fjorden Vev r ing fjorden.
Førdesfjorden er benævnelsen paa en ca. 14 km. lang
og mellem V^ og 1 km. bred grund og uren fjord, der
skjærer i retning fra syd mod nord mellem Avaldsnes
og Tysvær herreder, straks sydøst for Haugesund,
Stavanger amt. Omgivelserne er nøgne, lyngklædte heier; i
den indre del, der udgjør et F. annekssogn under
Avaldsnes prestegjeld, er der adskillig bebygning i veldyrkede
bakkeskraaninger.
Førebaad el. førings-, stor baad til at fragte varer i.
Føreid, Marie (1861—), n. diakonisse, der siden
1890 har virket -ved det Norske missionsselskabs spe-
Förster 758
komme—kommers(ch)îeren
dalskehjem paa Antsirabé (Madagaskar), hvor der findes
ca. 850 spedalske. Den franske stat har paaskjønnet
hendes virksomhed med en æresmedalje.
Førerpost. For at faa skib at føre er det ofte
nødvendigt for en skibsfører at gjøre indskud, tage en part,
i skibet. Med f. følger i enkelte tilfælde kontrakt om
tilbagebetaling af skibsførerens indskud, i tilfælde han
fratræder skibet.
Føresvik, et kjendt gammelt handelssted med post
og dampskibsanløb ved Boknsund, paa østsiden af øen
Store Bokn, Bokn herred, Stavanger amt.
Føring betegner ret for et skibs besætning til
fragtfrit at optage rum efter vist omfang for sine egne varer.
I middelalderen lønnedes nemlig besætningen helt eller
delvis ved f.
Føring (tekn.), styringsanordning, hvorved en
maskindel, som bevæges, bliver tvunget til at udføre sin
bevægelse retlinjet eller efter en bestemt kurve. F. kan ske
ved f s-flader eller ved stænger, svingbare om faste tappe o. 1.
Føring kaldes paa enkelte steder i Norge en foræring,
særlig af gjestebudskost; det samme betegnes paa andre
steder ved fôrn, der er det oldnorske forii, gave, offer.
Ogsaa send eller sending har samme mening.
Førstefødselsret (primogenitns) betegner den ældstes
ret til i kraft af særlig bestemmelse udelt at tiltræde en
arv el. 1., som uden saadan bestemmelse vilde være at
dele mellem flere ligeberettigede. Ved tronfølge er f.
vistnok gjældende overalt (ofte i forbindelse med agnatisk
sukcession; se Agnater), og i flere fremmede lande
har f. ikke liden betydning for adelskab, len, stamhuse
og fideikommisser. Hos os har man enkelte levninger
heraf (se f. eks. loven af 8 aug. 1842 om arvefølgen i
det daværende Jarlsberg grevskab), men iøvrigt er det
væsentlig ved aasædesretten (s.d.) og odelsretten
(s. d.), at f. kommer i betragtning.
Förster, Ernst Joachim (1800—85), t. maler og
kunsthistoriker. Elev af Cornelius. «Geschichte der
deutschen Kunst» (5 bd., 1851—60), verker om Plesole
(1859) og Rafael (1867—69) samt «Denkmale deutscher
Baukunst, Bildnerei und Malerei» (med 300 tegninger,
12 bd., 1853—69).
Förster, Friedrich Christoph (1791—1868), t.
digter og historisk forfatter, studerede arkæologi og
kunsthistorie, optraadte under frihedskrigen som digter;
hans krigssange og romancer udgaves samlet som«Gedichte»
1838. 1829 ansattes han som kustos ved kunstkammeret
i Berlin. Han skrev historisk-biografiske verker over
Blücher, Albr. v. Wallenstein, en «Geschichte Friedrich
Wilhelms l» (1835) og «Die Höfe und Kabinette Europas
im 18 Jahrhundert» (1836—39). Preussens historie fra
1640—1815 fremstillede han i «Preussens Helden im
Krieg und Frieden», som fremkaldte en beskyldning for
dokumentforfalskning.
Förster, Ludwig (1797—1863), østerr. arkitekt og
professor ved kunstakademiet i Wien. Arbeidede særlig
i italiensk renaissance og har opført en stor række
privatbygninger i Wien samt den protestantiske kirke i
Gumpendorf og synagogerne i Wien og Budapest. Deltog
ligeledes i opførelsen af arsenalet i "Wien. Virkede ogsaa
litterært og udgav «Allgemeine Bauzeitung», som har
spillet en betydelig rolle for arkitekturen.
frem) get on, rise (in tiie world),
make one’s way; (k. ind paa)
trench on (a question); (k. op imod)
compare, bear comparison with;
<k. til at) happen to; (k. til sig
selv) recover one’s senses; (k. ud)
(bog) be published; (bl. folk) get
abroad, get wind; (k. ud af det
med) get on with - ® venir;
arriver; (k. an paa) dépendre de;
tenir à; (k. efter) découvrir; (k.
frem, i verden) faire son chemin,
aller loin ; (k. op imod) se mesurer
avec; (k. ud) (bog) être publié,
paraître; (bl. folk) se répandre,
être connu, transpirer; (k. ud af
det med) s’accorder, s’entendre;
(k. ud paa ett) revenir au même;
(k. sig) guérir, se rétablir, se
refaire.
komme ~ (t) Ankunft f,
Einbruch, Eintritt m — @ coming,
advent — ® venue; arrivée;
tombée (de la nuit); approche f (de
l’hiver).
kommen ® komme,
kommentar - (t) Kommentar
m, Auslegung, Erläuterung f — @
commenl(ary) — (f) commentaire
m.
kommentere — (î)
kommentieren, auslegen, erklären, deuten
— (e) comment on — (f)
commenter.
kommers — (t) Spass, Ulk m
— (g) a row, a lark; (be on thej
spree — ® bruit, tapage m;
plaisanterie, farce f.
kommers(ch)ieren (t) holde
gilde; svire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
