Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geelong ... - Ordbøgerne: K - kuperet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
rassier—kurs
Gegenschein—Geijer
872
skallens og lemmernes oprindelse hos hvirveldyrene;
han fremsætter her teorier, som siden er blevet meget
omstridt. Særlig fortjent har han gjort sig gjennem
sine fortrinlige liaandbøger over hvirveldyrenes
sammenlignende anatomi, hvor han for første gang gjennemfører
descendensteorien over hele dette gebet, samt ved sin
berømte «Lehrbuch der Anatomie der Menschen» (1883).
Fra 1875 udgav han «Morphologische Jahrbuch, eine
Zeitschrift für Anatomie und Entwickelungsgeschichte».
Gegenschein, se Zodiakallys.
Gegerfelt, Vilhelm von (1844—), sv. maler.
Studerede i Kbh. (1861 — 63), Stockh. (1864—67) og
Düsseldorf (1867—72); senere bosat i Paris. Betydelig
repræsentant for det moderne svenske stemningslandskab under
fransk paavirkning: skumringsbilleder fra Venedig,
graa-veirslandskaber fra landsbygden i Frankrige, motiver
fra den svenske vestkyst.
Gehalt (t.), indhold, holdighed, betegnelse for mynters,
sølv- og guldarbeiders indhold af ædelt metal (smig.
Fin holdighed).
Geheimearkiv, se Rigsarkiv.
Geheimeetatsraad, d. titel, som giver rang i anden
rangklasse.
Geheimekonferensraad, d. titel, som giver rang i
første rangklasse, hvormed følger prædikatet excellence.
Geheimestatsraadet, et d.-n. konseil, oprettet 1772.
Medens det 1670—1770 bestaaende geheimekonseil især
var sammensat af kollegiernes præsidenter, maatte af
disse kun udenrigsministeren sidde i g., en regel, der dog
ikke overholdtes. Forsædet førtes af kongen. 1848 afløstes
g. af statsraadet, der bestod af de ansvarlige ministre, og
hvor premierministeren førte forsædet. G. blev dog i
Danmark ikke formelig ophævet og gjenopstod 1852
under kongens forsæde og med tronfølgeren som medlem.
1866 oprettedes endelig det nuværende statsraad (s, d.).
Gehenna (græ., forkortelse af det hebr.
ge-hen-hin-nom, Hinnoms søns (sønners) dal), dal s. for Jerusalem.
Under kongerne Akas og Manasse blev der i den bragt
barneofre til Molok (Jerem. 7, 31; 19, 6; 32, 35). Kong
Josias gjorde dalen uren. Den blev nu en afskyet plads,
hvor man henkastede affald og forbryderes lig, som
fortæredes af en stadig brændende ild (jfr. Es. 66, 24).
Symbolsk gik ordet g. over til at betegne de ugudeliges
pinested efter dommen, «helvede», saaledes i det nye
testamente, f. eks. Matt. 5, 22; 10, 28.
Gehør, eg. medfødt sans for melodi, tonerenhed,
harmonisk velklang o. 1., men bruges ogsaa om gode
musikalske anlæg i det hele.
Geibel, Emanuel (1815—84), t. digter. Han
studerede først teologi, senere klassisk og romansk filologi.
Under et næsten treaarigt ophold i Athen uddannede
han sin lyriske formsans i Platons strenge aand. Hans
første «Gedichte» 1840 røber allerede mesteren; det var
rolige, fromme sange med egte tysk inderlighed. De
fulgtes af samhngen « Juniuslieder» (1848). I 1843 fik han
af den preus. konge en aarlig understøttelse, som han dog
frasagde sig, da han kaldtes til München 1851 af Maximilian
II. G. blev hoved for den saakaldte «Münchener
Dichterkreis», hvortil hørte Paul Heyse, Lcuthold, von Schack
o. fl. Münchenerne udmerkede sig alle ved
formfuldendthed og bevarede unegtelig mange af den tyske lyriks
bedste egenskaber; men de virker i længden noget
akademiske og personløse, de er efterklassikere og indtager
omtrent samme stilling som Mendelssohn i musiken.
Heines beundrere haanede særlig G.s digtning som
«backfischlyrik». Hans betydeligste ting er: «Neue
Gedichte» 1856 og «Gedichte und Gedenkblätter» 1864.
Geiger, Abraham (1810—74), t. rabbiner, blev 1832
rabbiner i Wiesbaden, 1838 i Breslau, 1863 i Frankfurt
a. M. og 1870 i Berlin, hvor han tiUige var lærer ved
den jødiske høiskole. Han virkede for en reformeret
jødedom og angreb leilighedsvis skarpt kristendommen.
Blandt hans skrifter kan nævnes: «Was hat Mohammed
aus dem Judenthum aufgenommen» (1833), «Urschrift
und Übersetzungen der Bibel» (1857) og «Das Judenthum
und seine Geschichte» (3 bd., 1864 ff.). Desuden udgav
han tidsskrifterne «Zeitschrift für jüdische Theologie»
(6 bd.) og «Jüdische Zeitschrift für Wissenschaft und
Leben» (11 bd.).
Geiger, Lazarus (1829—70), t. sprogforsker og filosof,
virkede fra 1861 til sin død som lærer ved den jødiske
realskole i sin fødeby Frankfurt a. M., forfattede
bet3^de-lige verker af sprogfilosofisk indhold som «Ursprung und
Entvs^ickelung der menschlichen Sprache und Vernunft»
(1868, 2. udg. 1872) og «Das Ursprung der Sprache» (1869).
Geiger, Ludwig (1848—), t. litteratur- og
kulturhistoriker, fra 1880 ekstraordinær professor i Berlin.
G. har gjort sig fortjent ved talrige bidrag til
renais-sancetidens og den tyske klassicismes historie:
«Renaissance und Humanismus in Italien und Deutschland»
(1882, i Onckens «Allgemeine Geschichte»), monografier
over Reuchlin og andre humanister. Fra 1880 udgiver
han «Goethe-Jahrbuch». Han har ogsaa leveret bidrag
til Berlins historie: «Berlin 1688—1840» (1892—95) o. fl.
Geiger, Wilhelm (1856—), t. orientalist, siden 1891
professor i Erlangen. 1895—96 opholdt han sig paa
Ceylon, og har derom offentliggjort «Ceylon,
Tagebuchblätter und Keiseerinnerungen» (1897). Hans studier har
dels angaaet iransk filologi og Avesta, dels indisk
filologi. Han har bl. a. offentliggjort «Ostiranische Kultur
im Altertum» (1882) og «Etymologie des Singhalesischen>
(1898). Sammen med E. Kuhn udgav han fra 1895 af
«Grundriss der iranischen Philologie».
Geijer [jæpr], Erik Gusta f (1783—1847), sv.
historiker og digter. Han var elev af Benjamin Höijer, der ved
aarhundredskiftet var forkjæmper for tidens nye tanker.
Skjønt G. ikke sluttede sig til fosforisterne, stod han dog
denne retning nær; han var 1811 med at stifte det
udpræget patriotiske Götiska forbundet, og hans digte i dette
forbunds tidsskrift «Iduna» er sterkt «gotiske» («Manhem»,
«Vikingen», «Odalbonden» o. s. v. 1811); i fosforisten
Atter-boms «Poetiska kalender» skrev han «Den lille kolargossen»
(1814). 1 sine senere aar skrev han digte som «Tonema»,
«På nyårsdagen 1838» o. fl. — G. var rigt begavet som
musiker. Navnlig hans mindre kompositioner
(kvartetsange og viser) er friske og umiddelbare og præget af sv.
lynne (saaledes «Fädernesland», «O yngling, om du hjerta
har», «Stilla, o stilla» etc.). — 1810 blev G. docent, 1816
professor i historie i Upsala. Som historiker er han i
begyndelsen sterkt konservativ (i skriftet «Om falsk och
sann upplysning» (1811), udgivet under merket —ij—,
hævder han, at almuen ikke skal have undervisning i
Kürassier ® m, kyradsér.
Kurbe(l) ® f, sveiv; krumtap.
Kürbis ® m, græskar,
küren (t) vælge, kaare.
kurér - ® Kurier - (e)
courier, express — ® courrier m.
kurere - ® kurieren, heilen
- (e) cure, heal - ® guérir,
kurfyrste — ® Kurfürst m —
© elector, electoral prince — ®
électeur m.
kurfyrstendømme — ®
Kurfürstentum n — (e) electorate —
® electoral m.
kuriositet — ® Kuriosität f;
Kuriosum n - @ (object of)
curiosity — ® curiosité f.
kuriøs — ® kurios — @ curi-
ous, singular - ® singulier, drôle,
Kurltind ® n, adoptivbarn,
kurre (paa traaden) — ® Knoten
m — (g knot, twist, tangle - ®
entortillement m, complication f.
kurre (due) — ® girren, gurren
— @ coo — ® roucouler,
kurren ® kurre, knurre.
Kurrende ® f, kor af
skolegutter; cirkulære.
kurrig ® ilter; lunefuld;
underlig.
kurs — ® Kurs m — (e) course ;
(i handelssproget) (rate, course of)
exchange, (üg.) currency; (i lav k.)
at a discount; (i høi k.) at a
premium — ® (retning, vei) route f;
(mynt-) cours m ; (i handelsspr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
