Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjæng ... - Ordbøgerne: L - ledtog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leg(g)-legemliggjøre
995
Gjæring—Gjøa
996
komst af gjærsop (s. d.) ved alkohol-g., beviste Pasteur,
at ogsaa al anden g. ledsages af mikroskopiske væsener,
saakaldte mikrober, bl. a. af bakterier. Ligeledes beviste
han, at mikrober er al g.s egentlige aarsag. Hindredes
deres adgang til ellers g.s-dygtige vædsker, opstod ingen
g. ; og var g. begyndt, ophørte den, naar de
mikroskopiske væsener dræbtes. Han paaviste ogsaa, at det ene
slags g. ledsages og fremkaldes af andre mikrober end
det andet, og at nogle mikrober, de saakaldte aerobe,
alene kan formere sig og derved fremkalde g., hvor de har
rigelig adgang af luftens surstof, medens formereisen af
andre, de saakaldte anaerobe mikrober, omvendt kun
kan formere sig og derved fremkalde g., hvor luften
ikke kommer til. Atter andre, og dette er de fleste
mikrober, kan leve baade med og uden tilgang af luften.
Senere har Büchner o. a. (se Fysiologi) godtgjort, at
aarsagen f. eks. til gjærsoppenes virkninger er at søge
deri, at de indeholder et eiendommeligt kemisk stof, det
saakaldte «zymase» (se Fermenter), som lader sig isolere
fra soppene og derpaa kan fremkalde g. uafhængig af disse.
— G. har en stor praktisk betydning. Saaledes for
landbruget, ligesom ogsaa en række fødemidler maa
gjennem-gaa en g., før vi anvender dem. Bl. a. maa brød,
sur-melk, ost, øl, vin, cider, surkaal, tobak undergaa en g.
for at opnaa de egenskaber, vi kræver af dem. Særlig
har hidtil studiet af øl-g. og brygning med «ren gjær»
(se Gjærsoppe og G j æ r i n g s i n d u s t r i) faaet stor
praktisk betydning. Endelig nævnes, at Pasteurs
undersøgelser om mikrobernes forhold til g. ogsaa har affødt
studiet af de sygdomsvækkende mikrober, d. e. den
moderne medicinske bakteriologi. [Litt.: O.Johan-Olsen
[nu Sopp], «Gjæring og gjæringsorganismer» (1890).]
Gjæring (fra t. Gehrung)^ overført betegnelse for
sam-menføining af to lister til et (retvinklet) hjørne, idet
listerne sages skraa under en passende vinkel (45°) og
limes sammen.
Gjæringsindustrien, praktisk anvendelse af gjæring,
er i vore dage meget omfattende, baade som husindustri
og fabrikbedrift. Igrunden var en hel del af
kjøkken-arbeidet tidligere g.: brødbagning, brygning, ystning,
der alle er baseret paa lange tiders nedarvede erfaringer.
Fabrikmæssige g. er især bryggeribedriften,
bagnings-industrien, presgjærfabrikationen, brænderibedriften,
vinfremstilling, frugtvinlægning, eddikefremstilling,
sur-melksfremstilling (kefir, yogurth), ostegjæring. I en
flerhed af industrigrene arbeides, bevidst og ubevidst,
med en flerhed af soppe, saaledes i bagerier (surdeig),
i ysterier, i eddikefabriker, ved surmelksgjæring (kefir).
I mange industrier anvendes imidlertid kun én bestemt
gjær, f. eks. ølbrygning, vingjæring, presgjærfabriktr,
brænderier o. s. v. Man kan sige, at i alle g. gaar alle
foranstaltninger ud paa to ting: 1. At fremstille en saa
gunstig næringsbund som muligt for vedkommende
gjærsop. 2. At holde disse saa kraftige og rene som muligt,
forat de skal faa fremstille netop de stoffe, man ønsker.
Skjønt dette tilstræbes af alle g., er det dog hidtil kun
opnaaet i ølbryggerierne; her er man paa grundlag af
Pasteurs, men fremfor alt ved den berømte danske
botaniker Emil Chr. Hansens arbeider naaet henimod
idealet ved anvendelse af «rendyrket gjær>. [Litt.: O. Sopp,
«De husnyttige næringer» (1908).]
Gjærpulver, se Bagepulver.
Gjærsoppe er baade en formbetegnelse og en
betegnelse for virkningen. De egentlige g. er smaa,
rund-agtige sopceller, der formerer sig, ikke som vanlig hos
sop ved traadvekst og afsnøring eller deling, men ved
knopskydning. De egte g., saccharomyceterne, har tillige
en indre sporedannelse, idet de omdannes til et
sporehus og altsaa hører til de lavere sæksporede soppe (s. d.).
Af disse egte g. er de mest kjendte ølgjær, vingjær og
brødgjær. Til g. i udvidet forstand regnes alle
gjær-celledannede sopformer, der formerer sig ved
knopskydning. Som regel er disse bare udviklingsformer, afpasset
til denne levevis, af andre soppe, f. eks. mugsoppe og
brandsoppe etc. G. i fysiologisk forstand, som altsaa
frembringer gjæring, omfatter en mængde slags soppe, f.
eks. dem, der fremkalder eddikegjæring,
melkesyre-gjæring, alkoholgjæring. De kan tilhøre de forskjelligste
slags sopgrupper. F. eks. alkoholgjæring kan skyldes
baade høiere soppe, mugsoppe, gjær, bakterier.
Melke-syregjæring skyldes baade gjær, bakterier o. s. v. I
naturen optræder sjelden rene gjæringer; som regel
afløser den ene sop den anden og lever paa den
fore-gaaendes produkter, idet der efterhaanden dannes mindre
og mindre kompliceret sammensatte spaltningsprodukter.
Paa alkoholgjæring følger melkesyregjæring,
eddikegjæring, syren spises af mugfølger, der spalter den o. s. v.
En række af disse gjæringer har vi taget i vor tjeneste.
Her er det væsentlig en enkelt sops virksomhed ad
gangen, der er ønskelig. Den moderne soplære har i
dette øiemed affødt rendyrkningen (s. d ), idet man ved at
gaa ud fra en eneste sopcelle af denne udvikler en koloni
og derved sikrer sig, at kun én sop er tilstede. Herved
er opstaaet en hel ny industri i egne
gjæringslaborato-rier, idet man fremstiller rendyrkninger af rene, bestemte
racer af de forskjelligste soppe til teknisk brug. Fremfor
alt benyttes «rendyrket gjær» i bryggerierne (se art.
Gj æri n gsin dustrien). Da denne gjær er udsat for
at «smittes» med bakterier og anden («vild») gjær, maa
den passes og stelles med. Dette kan kun ske i
videnskabelig indrettede laboratorier.
Gjæs, se Gaaseslegten.
Gjæte er oldn. gæta, vogte, dernæst kort udtryk for
gæta nauta, vogte kvæg. Deraf gjæter (hyrde).
Gjætargut (bot.), n. dialektnavn for jonsokkoll (s. d.).
Gjøa, det fartøi, som kaptein Roald Amundsen
benyttede til gjennemseilingen af Nordvestpassagen. Det
var en alm. jagt, 70 fod lang og 20 fod bred paa det
bredeste. Den maalte 47 netto registertons. «G.» er bygget
i Rosendal i Hardanger af Asbjørn Sexe og gik af
stabelen 1872, seilede saa i flere aar i sildefart og
blev derefter solgt til en sælfanger i Tromsø, som
benyttede fartøiet i fart paa Ishavet i 12 aar, hvorpaa kaptein
Amundsen kjøbte det og indrettede det for sin
polarekspedition. «G.» blev da paa forskjellige maader
forsterket ind- og udvendig ved ekstratømmer, nye
forbindinger og ishud. Desuden blev det udstyret med en 13
hk.s motor af dansk fabrikat, til hvilken brændslet
opbevaredes i særlig byggede petroleumstanker paa flere
steder i fartøiet. lait rummede tankerne 20 000 1. Riggen
var den sedvanlige jagterig med breifokraa og
skvær-topseil. Af baade havde «G.> tre, to pramme og en dory
leg(g) ® Wade f - © calf (of
the kg) — (f) mollet m.
legacy legat, arv. L-duty
arveafgift.
legal ©, légal (f) lovlig,
lovformelig, lovmæssig; retmæssig;
retsdig)-, jmidisk.
légalisation ® f, bekræftelse,
légaliser (f) bekræfte (paa
embeds vegne).
légalité legality ©
lovlighed, lovgyldighed, retmæssighed,
legalize © legalisere,
legat ~ ® Legat, Vermächtnis
n — © legacy, bequest - (f) legs m.
légataire (f) m, legatee ©
arving (ved testamente, legat).
legation ©, légation (F) f,
gesandtskab, legation; © ogs.
sendelse.
legator (e) arvelader, testator,
legbail ©: to give 1. tage til
bens.
lege - ©spielen - @ play (at)
- ® jouer (à). Se ogs. legetøi.
lège ® tom, uden last.
Legegeld ® indtrædelsespenge.
legeliamerat — ® Gespiele,
Spielgenosse m — @ playfellow,
-mate — ® camarade (m) de jeu.
legeme – (t) Körper, Leib m
— @ body — (f) corps m.
legemlig — ® körperlich,
leiblich, fleischlich — @ bodily,
corporal; corporeal — ® corporel;
physique; matériel.
legemliggjøre — (î) verkörpern
— (e) embody, incarnate — ®
donner (un) corps à; représenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
