Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjødsel ... - Ordbøgerne: L - légitimité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1003
Lehrgang—Leibeskraft
Gjødselvand (tvag) er flydende gjødsel fra husdyrene,
bestaaende dels af urin, dels af gjødselsaft, der har
tilhørt de faste udtømmelser. Det indeholder forholdsvis
meget kvælstof og kali i for planterne Icttilgjængelig
form og er som gjødsel særlig skikket for engplanter,
rodvekster og andre fodervekster. Da g. indeholder de
mest virksomme og kostbareste plantenæringsstoffe, bør
det samles omhyggelig i tætte gjødselkummer, der helst
mures af sten i cement eller støbes af beton; det
ud-kjøres paa åkeren i tønder, hvorfra det fordeles ved
hjælp af dertil indrettede spredeapparater.
Gjøe (før 1600 oftest Gøye), gl. d. adelsslegt fra
det 13 aarh., uddød 1698. Ættens mægtigste medlem
var Mogens G. (omkr. 1472—1544), rigsraad 1503, marsk
omkr. 1518, rigshofmester (drost) 1523. Vandt ved arv og
kjøb en hidtil useet rigdom paa gods og blev ved sin
magtstilling, sine solide evner som fører og mægler og
sin kloge noblesSfe den ypperste i det aristokrati af
jorddrotter, som byggede bro fra adelsrepubliken under
Fredrik I til adelsmonarkiet efter 1536. Blandt hans
børn er Elline G. (d. 1563), forf af en historisk vigtig
jordebog, og den ædle Birgitte G. (1511—74), som med
sin egtefælle Herluf Trolle grundlagde Herlufsholm skole.
Gjøkefamilien (cucuUdæ) henførtes før sammen med
spetterne til ordenen zygodactyli, karakteriseret ved, at
to tær er rettet bagud; den regnes nu sammen med
papegøierne til en egen orden, cuculiformes. Hos
gjøkene kan den ydre baglaa (nr. 4) dreies ud til siden;
nebbet er svagt, lidt buet, vingerne lange og spidse, halen
temmelig lang med 10 penner, benene og klørne smaa
og svage, tungen ikke udstrækkelig, næseborene omgivet
af en nøgen hud. Familien er udbredt over hele kloden
og tæller over 200 arter, hvoraf de fleste ikke er
parasiter. Underfamilien ciiculinæ, de egte gjøke, tæller
17 slegter med over 70 arter; hertil hører siegten cuculus,
hvis tykke, svampede fjærspoler og dunrige faner minder
om duerne. Vingerne er
flekkede paa undersiden og
har 10 lange haandpenner.
Det er livlige, sky fugle
med liden klatreevne. De
er repræsenteret overalt
undtagen i Amerika og
Polynesien, tæller 10 arter,
i Europa findes kun vor
alm. gjøk (c. canorus), der oventil er graablaa, under
hvid med graasorte tverbaand; undergumpen er rustgul,
haandpennerne brunsorte med hvide flekker i indfanen,
stjertpennerne sorte med hvid spids og hvide flekker;
længden 360 mm., hunnerne lidt mindre. Hunnen har
oventil en graabrun anstrygning, under alm. et rustgult
tverbaand. Varierer ofte: oversiden og stjerten han være
brunrød med mørke tverbaand etc. Aarsgamle hunner
har alm. brunrøde vinger. Ungen har rustbrune og sorte
tverbaand med lyse fjærkanter, i nakken en hvid flek,
under smudsig hvid med mørke tverstreger; hannerne
har mere eller mindre blaagraa, hunner rødbrun
overgump. Gjøken bebor næsten hele den gamle verden og
træffes overalt i Norge, almindeligst i indlandet. Den er
udpræget trækfugl, ankommer i mai og reiser igjen i
august, ungfuglene ofte først i september; den trækker
Gjødselvand—Gjøkesyrefamilien
1004
ofte helt til Syd-Afrika. Den spiser overordentlig meget,
lever af medemark, insekter etc., og ynder specielt de
behaarede larver af visse natsommerfugle, hvilket har
givet anledning til den tro, at den skulde være
«lodden» indvendig. Den forveksles ofte med spurvehøk,
som den ligner ikke saa lidet. Hver han bebor et
begrænset omraade; de er meget stridslystne og kan let
lokkes frem ved at hærme deres velkjendte parringsraab.
Hunnernes skrig er et helt andet, det ligner en spettes,
men høres sjelden. Gjøken lever i polyandri, én hun
træffes undertiden omgivet af 3—4 hanner. Eggene,
mindst 6 i antal, lægges med 6—8 dages mellemrum og
anbringes i forskjellige smaafugles reder, ét i hvert. Hvor
adkomsten er vanskelig, praktiseres det ind med nebbet.
Egget er lidet (længde 21-27, tykkelse 15—18 mm.),
rundt, med tykt, tungt skal og ligner i regelen med
hensyn til farve pleieforældrenes eg. Naar ungen vokser til,
puffer den sine «søskende» ud af redet, saa de
omkommer; tiltrods herfor har pleieforældrene ofte vanskelig
nok for at skaffe tilstrækkelig føde til den umættelige
krabat. Man kjender ca. 100 arter forskjellige
fosterforældre for gjøken; de alm. arter hos os er vistnok
praticola riibetra, anthus pratensis og saxicola oenanthe.
I troperne lever mange merkelige slegter. Mest kjendt er:
Crotophaga anis, der bygger fællesreder for to, tre
eller flere hunner. Nordlige Sydamerika. Jord gjøke ne
(geococcijx), indtil Vs m. lange, meget lang hale, fjærtop
paa hovedet, daarlig flyveevne. Lever i krat paa Mexicos
høisletter og nærer sig af insekter, firben, slanger, frugter
etc. Lægger 4—6 eg, udruger ofte 2—3 kuld hver
sommer. Sporegjøkene (centropus) \ bagtaaens klo
forlænget til en lang, ret spore. Indtil Vs m. lang, hannen
mindre end hunnen. Lever paa jorden og bygger der
et lidet overdækket rede. Indien o. fl. st.
Honning-g j 0 k e n e, meget smaa, snylter kun hos bestemte arter.
Ynder bier og bilarver; enkelte arter viser mennesker
hen til bibol for at faa sin andel. Syd Afrika.
Guld-gjøken (chrysococcus cupres) er overordentlig prangende
farvet, af en stærs størrelse; snylter. Syd-Afrika.
Gjøkemoder bruges undertiden som betegnelse for
en moder, der overlader sine børn til fremmedes omsorg.
Gjøkesyre (hot.), se
næste art.
Gjøkesyrefamilien
(oxalidaceæ) er en frikronet
plantefamilie med
regelmæssige, undersædige,
femtallige blomster og
kapselfrugt, som aabner sig i
rygsømmene ved spalter,
gjennem hvilke frøene
slynges ud. Herhen hører
siegten gjøkesyre (oxalis),
bestaaende af urter med
sammensatte, oftest
koblede blade og blomster,
enkeltvis eller i galYelkvaster
og svikler. Indeholder 205
arter, hvoraf de fleste i
Sydafrika og det tropiske
Amerika. 1 Norge kun én
Lehrgang ® m, kursus;
metode.
Lehrgebäude (t) n,
lærebygning, system.
Lehrgegenstand ® m,
under-visniugsgienstand.
Lehrgeld ® n, lærepenge.
lehrhaft (t) belærende,
docerende.
Lehrherr ® m, principal.
Lehrjahr ® n, læreaar.
Lehrjunge ® m, læregut.
Lehrjünger (t) m, discipel,
elev.
Lehrkörper ® m,
lærerpersonale.
Lehrling (t) m, lærling.
Lehrplan ® m,
undervisningsplan.
lehrreich ® lærerig.
Lehrsatz (t) m, læresætning,
lei se kjed(elig).
Leib ® m, legeme, liv, krop.
L.arzt m, livlæge. L.blatt n,
livorgan.
Leibchen (t) n, (kjole)liv;
snøreliv, korsét.
Leibdiener ® m,
kammertjener.
leibeigen ® livegen.
leiben (t): 1. und leben:
Fritz wie er leibte und lebte
Frits som han stod og gik,
lyslevende, op af dage.
Leibesbeschaffenheit (t) f,
konstitution.
Leibeserbe ® m, livsarving.
Leibesfrucht (t) f, foster.
Leibesfülle (t) f, korpulenee.
Leibeskraft ® f, legemskraft.
Gjøk (cuculus canorus).
Gjøkesyre (oxalis acetosella).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
