Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøl ... - Ordbøgerne: L - Leibesleben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1007
Leichtsinn—leie
Gjøsgaarden—Gjøvik
Kart over Gjøviks omegn,
merke (eng. union jack), som heises paa g.-stage i stævnen
paa orlogsskibe, som regel naar de ligger tilankers.
Gjøsgaarden (Gjøsegaarden), privat kursted for
brystsvage, paa østsiden af Glommen, straks øst for
Kongsvinger, Vinger herred. Oprettet (som kursted) 1894.
Gjøsteen, Ole Georg (1854—), n. socialistisk politiker.
1875 assistent ved universitetets fysiske kabinet, 1881
stipendieophold i udlandet for at studere
instrumentmagerkunst, senere eget verksted herfor i Kra. med
fysiske apparater til skolebrug som høit anseet specialitet.
Siden begyndelsen af 1880-aarene har G. deltaget i det
politiske liv som en af socialismens ledende mænd, deltog
bl. a. i oprettelsen af Socialdemokratisk forening 1 mars
1885 og af det Norske arbeiderparti 21 aug. 1887.
1888—91 var han formand for de Forenede norske
ar-beidersamfund, 1892—93 arbeiderpartiets ordfører.
Indvalgtes 1895 i Kra. skolestyre, 1896 i formandskabet. G.
har fremfor alt arbeidet for skolens udvikling og har
redegjort for sit program i brochuren «Samfundets
barneskole» (Kra. 1904).
Gjøv, se Gjevedalselven.
Gjøvik, kjøbstad i Kristians amt ved Hunnselvens
udløb i Mjøsen; 3560 indb. G. ligger vakkert til i et
svagt skraanende bakkeheld nedover mod Mjøsen,
omgivet i vest og sydvest af skogaaser og i nord af
Tran-bergaasens veldyrkede bakker. Den væsentligste
bebyggelse er paa Hunnselvens nordside; efterhvert vokser dog
nu frem en ny bydel, væsentlig bestaaende af træhuse,
paa elvens sj^dside. Over elven nær dens udløb fører
1008
vei- og jernbanebro. Sammen
med det nærmestliggende
landdistrikt udgjør G. Hunn sogn
under Vardal prestegjeld.
Gaarden «Djupvik paa Tothen»,
hvoraf navnet G. kommer,
nævnes allerede i et diplom fra 1412.
I 1806 anlagdes paa G. en
glashytte under Hurdalens glasverk.
Heraf voksede frem en ret
betydelig drift. I 1815 var der
saaledes sysselsat 34 arbeidere
ved glashytten, og der boede ialt
138 mennesker. I 1824 solgtes
glasverket, der oprindelig var
statseiendom, til en privatmand,
som fortsatte driften med
vekslende arbeidsstyrke til 1843.
Allerede tidlig havde der været
tale om at anlægge en kjøbstad
paa det sted, hvor G. nu ligger,
idet den ved kgl. reskript af
1813 nedsatte kommission, der
havde i opdrag at finde et
passende sted til anlæg af en
kjøbstad ved Mjøsen, bl. a. havde
fæstet sig ved den lille bugt ved
Hunnselvens udløb. Men forst
i 1857 fremkom der forslag om
at gjøre G. til kjøbstad, og i
1860 besluttedes det, at fra
1 jan. 1861 skulde strækningen
ved Hunnselvens udløb paa gaardene Hunns, Nedre
G. og Øvre G. og Vikengens grund gaa over til
kjøbstad under navn af G. Ved udgangen af 1861 havde G.
438 indb. Af væsentlig betydning for byens næringsliv
er den fabrikdrift, der knytter sig til Hunnselven, dels
inden byens territorium og dels i dens nærmeste omegn.
Af fabriker nævnes bl. a. Holmen brænderi med
mølle-brug, mineralvandfabrik og potetmelfabrik, G. støberi og
mekaniske verksted, den Norske træfarvningsfabrik, G.
vognfabrik foruden en flerhed af sag- og møllebrug.
Nævnes maa ogsaa de store Mustad fabriker, der ligger
lige ved bygrænsen. G. har folkeskole (ny, flot bygning),
middelskole og teknisk aftenskole. Efter foranstaltning
af Selskabet for Norges vel har der i de senere aar været
drevet en hesterøgter- og kjøreskole, der har vundet stor
tilslutning. Der afholdes en aarlig stats-amtsudstilling
af kjøre- og rideheste. I G. udkommer tiere aviser,
hvoriblandt «G.s blad», «Samhold», «Vælgeren» og «Norsk
skyttertidende >. Byen har elektricitetsverk, vand verk og
et velordnet brandvæsen. Tre banker, G. og oplands
kreditbank, G. sparebank og en filial af Norges bank.
I den centrale del nær jernbanestationen og den lille
park ligger flere hoteller. Bygningernes assurancesum
opgives pr. 1 jan. 1908 til 5 135 000 kr. Antagen
indtægt for 1908 1 245 050 kr., formue 3 106 000 kr. G.
vælger stortingsrepræsentant sammen med Lillehammer,
Hamar og Kongsvinger. Ved Nordbanen staar G., der
foreløbig er denne banes nordlige endepunkt, i
jernbaneforbindelse med Kra., ved dampskib staar den i forbin-
Leichtsinn ® m, letsind(ighed).
leid (t) ondt.
Leid (t) n, sorg; mén, fortræd,
leide — (t) (sicheres) Geleit n
— @ safe conduct — (f)
sauf-conduit m.
leidebrev — ® Geleits-,
Schutzbrief m — @ (letter of) safe
conduct ; protection — @ sauf
conduit.
leiden ® lide, døie; (kunne)
like; finde sig i, taale.
Leiden (t) n, lidelse.
Leidenschaft ® f, lidenskab,
leidenschaftlich (t)
lidenskabelig.
Leidensgefährte, -genoss (t)
m, lidelsesfælle.
Leidenswoche (t) f, den stille
uge.
leider (sjøord) - ® Leider,
Leiter m — @ ladder - (f) échelle f.
leider (t) desværre,
leidig (t) led, fæl, styg, ekkel,
leidlich ® taalelig (god), saa
nogenlunde.
leidvoll ® kummerfuld,
sorgfuld.
Leidwesen (t) n, sorg,
beklagelse; ynk, elendighed.
leie I — ® Lager n; Schicht f;
das Bett (eines Flusses) — (e) couch ;
(vilde dyrs) lair ; (hares, rævs) cover ;
(mineral.) stratum; (flod-) bed —
(g couche f; (ogs. flod ) lit; (natte i
gîte m ; (hares) ogs. forme f ; (hunds)
couchette ; (vildts) reposée ; retraite
f; (vilde dyrs) repaire; (mineral.^
gisement m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
