Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grey ... - Ordbøgerne: L - louange ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1165
Grey—Gribeauval
1166
louange-louis
—52 indenrigsminister og opretholdt med stor
dygtighed ordenen i det urohge aar 1848. G. var atter
indenrigsminister 1855—58 og 1861 — 66, men da han
misbilligede ophævelsen af den irske statskirke, kom han
ikke ind i Gladstones ministerium 1868.
Grey [grë], Sir George (1812—98), eng. statsmand;
foretog 1837—39 videnskabelige reiser i Vest-Australien;
1841—46 guvernør i Australien, 1846—54 paa Ny-Seeland,
hvor han afsluttede krigen med maorierne og indførte
selvstyre; 1854—60 i Kaplandet; 1861
regjeringskommis-sær paa Ny-Seeland, paany guvernør (til 1867) og
undertrykte maoriernes opstand. G. forblev paa Ny-Seeland
og var 1877—81 premierminister for kolonien. Skrev
«Polynesian mythology» (1855).
Grey [grë], Henry George Grey, tredje jarl (1802
—94), eng. statsmand; 1826 medlem af underhuset, 1830
—33 understatssekretær for kolonierne, 1835—39
krigsminister, bekjæmpede ivrig Peels kornlove; 1846—52
koloniminister og fremmede sterkt koloniernes selvstyre.
G. fjernede sig efterhaanden fra de liberale,
modarbei-dede valgreformen 1867 og loven om hemmelig
afstemning 1872 og meldte sig 1882 ud af partiet paa grund
af tvangsstyret i Irland.
Grey [grë], Ladv Jane (1537—54), eng. dronning,
datter af’Henry G., hertug af Suffolk, Henrik VIII’s
søsterdatter; smuk, livlig, elskværdig og glimrende
begavet, fik hun en udmerket opdragelse, lærte græsk o. a.
sprog og korresponderede med tidens lærde. Egtede
1553 Lord Dudleys søn Guildford D. og anerkjendtes af
Edvard VI som arving til tronen. Efter Edvards død
erklæredes J, G. for dronning, men hans søster Maria
gjorde oprør, J. G. fængsledes i Tower, dømtes skyldig i
høiforræderi og henrettedes tilligemed sin mand.
Greymouth [grémaup], havneby paa vestkysten af
sydøen, Ny-Seeland; 3748 indb. (1901). G. har kulgruber
og guldfelter.
Greytown [grétaun], se San Juan del Norte.
Grib, Peder (1681—1757), d. sjøofficer, blev 1710
sekondløitnant; udmerkede sig i den store nordiske krig
som en af Tordenskjolds tapreste officerer og deltog med
ære i slaget i Dynekilen. Ved Strömstad 1717 mistede
han høire arm og forfremmedes til kaptein. Efter krigen
degraderedes han for underslæb og gik i russisk tjeneste,
senere vendte han hjem og førte skib for ostindisk
handelsselskab. 1741 eller 1742 gav kongen ham
færge-gaarden Snoghøi, hvor han døde.
Gribbene tilhører rovfuglenes orden (s. d.). De deles
i to indbyrdes meget fjerntstaaende familier, den gamle
verdens g. (egte g.) (vulturidæ) og Amerikas g.
(cathar-tidæ), som ved fælles levevis har erhvervet en ydre lighed
med de egte g., men i virkeligheden kan opstilles som
en egen afdeling i modsætning til alle andre dagrovfugle.
Fælles for alle g. er deres levevis som aadselædere.
1. Vulturidæ har i modsætning til de egte dagrovfugle
nøgent eller dunklædt hoved, og kjønnene er lige af
størrelse. De er talrigst mellem vendekredsene, mangler
i Australien, paa Madagaskar, Ceylon og de Ostindiske
øer. Herhen hører den gule g. (gyps fulvus), der er
gulbrun med sorte vinger og hale. Hovedet og den
lange hals er klædt med dunagtige fjær, nebbet er langt,
temmelig svagt, benene korte. Længden 1.10 m.; vinge-
fang ca. 2.5 m. Den hækker kolonivis, ofte sammen
med andre rovfugle; bygger rede i klippehuller og lægger
ét eg. Lever bl. a. i Syd-Europas fjeldlande. Er skudt
én gang i Danmark. Lidt mindre er Rûppels g.
(gyps Riipelli),
der er brungraa
med hvidkantede
vinge- og
hale-dækfjær. Huden
paa halsen og
de nøgne
skuldre dels blaagraa,
dels kjødfarvet.
Mellem-Afrika.
Den graa g.,
vultur monachus,
er Europas
største fugl. Den har
kortere hals og
sterkere neb end
gyps f ulv us og
har samme udbredelse som denne, men gaar længere øst.
Hovedets dun danner i nakken en kort top; farven er
mørkt graabrun. Den bygger alm. enkeltvis i trær.
Angriber ofte levende dyr. En gang skudt i Danmark. —
2. Cathartidæ mangler næseskillevæg samt syrinks med
tilhørende muskler. Hovedet og halsens øvre del nøgent.
Er udbredt fra Kalifornien til Patagonien. Herhen hører:
Kondoren (sar coi hampus gryphus) er sort med
hvidkantede vingedækfjær. Hovedet og halsen er røde,
halsen nedtil begrænset af en hvid dunkrave. Hannen
har en opstaaende hudkam paa hovedet og en stor
kjød-lap paa struben. Nebbet er hvidt, ved roden brunt,
benene sorte. Længden 1.3 m., vingefang 3 m. Den
lever i Andesbjergene fra ækvator, hvor den findes i
5000 m.s høide o. h., til Patagonien, hvor den ogsaa
træffes ved kysten. Den er en ganske fredsommelig
fugl, men angriber dog undertiden i fællesskab svage
dyr. Den lægger to store, hvide eg paa den bare klippe
uden underlag. I beboede strøg er den nu ved gift
næsten udryddet. Den tæmmes ganske let. Den store
konge-g. (catharfes papa) er sjeldnere end de andre
g. Hovedet er rødt, fortil tæt besat med hudlapper.
Hunnen har en enkelt hudlap bag næseborene. Den
findes i skogegnene i Brasilien og Texas og lever kun
af aadsler. Dens redebygning er helt ukjendt. Den
kaliforniske kjæmpe-g. (rhinogryphus calefornianus)
har endnu større vingefang end kondoren. Den er
brunsort med et smalt, hvidt baand paa vingernes overside
og et bredere paa undersiden. Den forekommer kun i
en smal bjergstrimmel mellem Oregon og Kalifornien;
ansees nu for næsten udryddet. Den sorte g. el.
ravn-g. (catharista atrata) har sort hoved og ganske
kort hale. Lægger sine eg paa jorden mellem tætte
buske; overveiende kystfugl.
Gribeauval [grihåva’l], Jean Baptiste Vaquette
de (1715—89), fr. ingeniør og artillerigeneral, deltog i
østerr. tjeneste i syvaarskrigen, men traadte efter krigen
atter i fr. tjeneste som generalinspektør for artilleriet,
af hvilket han indlagde sig store fortjenester saavel i
organisatorisk som teknisk henseende. Han gjennem-
gures f pl (personnages m pl)
de 1. staffage.
louange (î) f, berømmelse, ros,
pris; lovord.
louanger ® berømme, rose,
prise.
louangeur ® (m), lovtaler,
panegyrist; rosende.
louohard ® (m), skjeløiet (fyr),
blingsing.
louche (f) skjeløiet; uklar,
grumset; mistænkelig, fordægtig;
tvetydig.
louche (f) f, suppeøse;
dril(le)-bor, spunsbor.
loucher (?) skjele, blingse,
loucherie ® f, skjeling.
louchet (f) m, spade,
louchette ® f, skjelebriller.
louchir ® blive uklar, grumset.
louchon(ne) (g m (f), skjeløiet
person, blingsing.
loud (g) høi (stemme); skrigende
(farve); høimælt, støiende; (adv)
høit = loudly.
loudness (g dyds) styrke, kraft;
skrig, larm.
louer (?) I laane, leie (ud);
bortforpagte.
louer ® II rose, prise, love,
berømme.
loueur® m I, udleier, -laaner;
(de voitures) vognmand.
loueur (Dm II, lovtaler, smigrer,
louffe ® f, fis, fjert,
louffer (f) fise, fjerte,
loufoque (?) tusset, gal.
lougre (?) m, (sjøudtr.) lugger,
louis (?) m, tyvefranksstykke.
Rüppels grib (gyps Rüpelli).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
