Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - luxuriousness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1219
lyde-lygte
ogsaa denne for grækerne selv gjennem lange tidsrum
var dyb og alvorlig nok. En del af sagnene fortælles
allerede i de homeriske digte; Hesiod gjorde i sin
«Teo-gon\T>, «gudernes byrd», et digterisk forsøg paa at bringe
system i den hele gudeverden, som allerede Homer
havde individualiseret og i samklang med folketroen
givet sin bestemte plads i gudestaten. — Men tillige
kjendte græsk religion talrige personliggjørelser af jordens
egne og menneskers virke: lokalguder som havguder,
skogguder, flodguddomme, sol- og maanegud. Skjønhed
og ynde personificeredes i chariterne, sang og musik i
muserne, aarstidernes vekslen i horaerne. Fremdeles
dyrkedes rundt om særlige guddomme, dels ældgamle
stedbundne guder med meget omfattende virkekreds,
dels ogsaa senere særlig udformede gudeskikkelser.
Hertil hører heroerne, betydelige mennesker, som havde
udført fremragende handlinger, og som dyrkedes med
en intens, gammeldags (fra de afdøde stammende) kultus
og undertiden hævedes ligefrem til guders rang. Nogle af
dem, især Herakles, naaede udbredelse over hele det
græske omraade, andre vedblev væsentlig at være lokale,
som Theseus i Athen. Fra disse heroer, hvis sagnkredse
sammenvævedes med gudernes, yndede fremragende
ætter at aflede sin herkomst. — Kunsten syslede gjerne
med gudeskikkelserne; de fremstilledes som regel i
vedtagne, gjennem tiderne dog skiftende og i enkelthederne
vekslende udformninger (Zeus altid som en ældre,
skjegget mand, Dionysos, som de andre hovedguder, i ældre
tid skjegget, senere ungdommelig) og med bestemte
kjende-merker (attributer: Hermes med vingehat, vingesko og
stav, Apollon som bueskj^tter eller med lyre, Herakles med
kølle, Asklepios med slangestav, Zeus med scepter eller
tordenkile), som dog ikke sjelden udelodes. — Guderne
betragtedes af grækerne som væsener, der i det hele
lignede menneskene, saavel i ydre som i aandsegenskaber,
men med særlige evner og magt. Deres væsentligste
karaktermerke er, at de er udødelige og evig i samme
alder; de kan gjøre sig usynlige og lynsnart komme fra
et sted til et andet, paa samme tid som de altid er
tilstede og personlig modtager hyldest gjennem sit
tempelbillede. Frygtmomentet er i menneskets forhold til dem
sjeldnere det mest fremtrædende. Derimod bestaar der
et sterkt gjensidigt interesseforhold mellem guder og
mennesker, begge parter er afhængige af hinanden. Der
skyldes guderne ærefrygt og tak som givere af alle gode
gaver; mennesket henvender sig til dem med bøn og
med gaver, dels i form af ofre, dels ved fester til deres
ære. Til adskillige af dem kunde man henvende sig om
raad og hjælp og modtage den i svar gjennem orakler
(navnlig Apollons i Delfi). Der reistes egne gudshuse,
templer, til deres ære, eller de dyrkedes i lunde, ved
fritstaaende altere, ved kilder eller i naturlige huler. Guden
tænkes at bo i templet, hvis indre smykkes med hans
statue. Offeret bringes ved et alter, mest foran templet;
der ofres de alm. husdyr, men ogsaa kager, andre
fødevarer og vin. I sagnene og enkelte eiendommelige
offerskikke spores ældre tiders menneskeofre. Fremdeles
vies gaver, ringe af de smaa i samfundet, pragtfulde og
kostbare af de store og af borger- og statssamfund;
gaverne (votivgaver) finder plads ved eller paa templets
vægge og i særlige bygninger, ogsaa paa de hellige trærs
grene i nærheden. Fester feiredes i alle større samfund,
ofte i stort antal og af den forskjelligste karakter; mange
varede i en hel række dage, undertiden optoges nye
fester i de gamle, som afløsning eller fortsættelse af disse.
Idrætskampe saavelsom veddekampe af musisk og anden
kunstnerisk art har næsten altid præg af at være knyttet
til religiøse handlinger, ikke mindst til de dødes kultus
(de store nationalfester har sin oprindelse i
herosdyrkel-sen, før de knyttedes til sine respektive olympiske
guddommes kultus). Vidtrækkende blev mange af disse
festers betydning, som naar de dionysiske optog og
udviklede det græske drama, tragedien saavel som den kaade
komedie. — Om menneskets forhold efter døden var
forestillingerne usikre. Der kjendes gjennem hele G.s
historie saavel ubrændt gravlægning som ligbrænding; i
historisk tid var der paa dette punkt ingen religiøs
forskjel. I graven nedsættes ofre, især mad og drikke, og
der ofres ogsaa sidenefter paa graven til bestemte tider
(ogsaa alm., hvert aar gjentagne statsfester til de dødes
ære). Utvilsomt var dette i historisk tid reminiscenser
af en gammel, virkelig sjæledyrkelse. Sjælen antoges
som en skygge i underverdenen at fortsætte sin gjerning
paa jorden eller glædeløst, uden bevidsthed at eksistere
uden at leve et reelt jordeliv. Men dette hindrede ikke,
at man til alle tider frygtede de dødes magt og ved
aislags opmerksomhed og hensyntagen søgte at staa sig
godt med dem. Paa samme vis kunde samme græker
forene saa modsatte forestillinger, som at den døde tog
bolig i sin grav og forsvandt i det store, underjordiske
dødsrige (Hades). Enkelte mennesker undgaar døden,
saaledes Herakles, der optoges blandt guderne; andre
lever videre paa «de saliges øer»; til gjengjæld straffes
enkelte særlig store forbrydere (Tantalos, Sisyfos). Senere
udviklede sig forestillinger om en dom i dødsriget,
afsagt af Minos, Radamantys og Aiakos, jordens
retfærdigste konger, først tænkt som en dom i «Hades» afsagt
i tvistigheder, som de døde havde sig imellem, men saa
(siden Platon) som en dom over livet her paa jorden.
I senere tid opstod sluttede religiøse samfund med en
kun for de indviede tilgjængelig gudsdyrkelse (de
eleu-sinske mysterier, orfikerne); fælles for dem var, at de
lovede deres indviede bedre kaar efter døden, end alm.
mennesker fik. — De ældre tiders mere naive
gudsforhold blev først brudt af filosoferne, fra Sokrates og
Platon af, siden stedse mere af de forstandsmæssige
filosofiske systemer; herved blev efterhaanden de egentlige
religiøse følelser udvisket. Ogsaa optagelsen af fremmede
guddomme, som den ægyptiske Isis eller den asiatiske
Mitras, bidrog til opløsningen. — Den græske religions
omraade var fra først af det gamle hjemland, fastlandet
og Arkipelagos’ øer. Med udbredelsen i kolonier
førtes den videre om, til Lilleasiens og Thrakiens kyster,
til Syd-Italien og Sicilien. Ved Alexander den store
bredtes den over Ægypten, Lilleasien og endnu længere
fremover, men [opblandedes her sterkt med fremmede
elementer. Fra det græske Syd-Italien blev græske
religiøse forestillinger, myter og sagn optaget i den fantasiløse
romerske religion, som ved Kristi fødsels tid var oveiende
præget heraf. Hovedguderne optoges med lidt ændrede
navne eller identificeredes med romerske guder. Herved
bredte græsk religion sig over hele romerriget, ogsaa de
être bon pour, (ens navn) indiquer,
lyde II se adlyde,
lyde (sb) - ® Fehler m,
Gebrechen n — @ blemish, fault,
defect, vice — ® défaut, vice m.
lydhør — ® scharfhörend —
(§ quick of hearing - (g qui a
l’ouïe (l’oreille) fine (délicate).
lydhørhed — (t) scharfes
Gehör n - © quickness of hearing.
a quick ear; sensitiveness - (Î)
ouïe (oreille f) fine.
lydig — (t) gehorsam — ©
obedient, dutiful, obsequious - (î)
obéissant (à); sage; docile, soumis.
lydighed — (ï) Gehorsam m
— ié) obedience, dutifulness — (f)
obéissance; docilité, soumission f.
lydlig - ® lautlich. Laut-
-© phonetic — (?) phonétique.
lydlov — ® Lautgesetz n —
© phonetic law — ® loi (f)
phonétique.
lydlære - ® Lautlehre f —
© phonology, phonetics - (?)
phonétique f.
lydîas — ® lautlos-©
soundless - ® silencieux; (l.t) sans
(faire du) bruit.
lydrige - ® Vasallenreich n
— © subkingdom — ® pays (m)
vassal.
lydskrift - (t) phonetische
Schrift f — © phonetic writing,
sound-writing - (f) écriture (f)
phonétique.
lye © lud; (paa jernvei)
gjen-nemgangs- sidespor.
lygte - ® Laterne, Leuchte f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
