Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland ... - Ordbøgerne: L - løftestang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løitnant—løndør
1215
Grækenland
1260
deise med forskjellige buskvekster danner den fattige
arktiske vegetation. I de sydligste fjorde i Julianehaab
distrikt findes grupper af birk (betula odorata) med
stammer af op til 7 m.s høide. Den allerstørste del af
den isfri overflade er dog vegetationslos eller sparsomt
dækket af mos og lavarter. Økonomisk spiller
planteveksten for tiden ingen rolle. — Dyreverdenen tæller
30 pattedyr, hvoraf kun 7 landdyr. Isbjørn, fjeldræv,
ren og hare er talrigst. Hvalrossen er nu ganske sjelden
og den store g.s-hval omtrent udryddet; derimod er sælen
endnu meget alm. og udgjør eskimoernes vigtigste
jagtbytte. Af fugle er iagttaget omtr. 130 arter. Fiskearter
af større økonomisk betydning for befolkningen er torsk,
flyndre og især lodde samt (i ferskvand) laks. — G.s
befolkning talte 1903 11 965 personer, hvoraf omtr. 300
europæere og resten eskimoere (s. d ). Eskimoerne, som
er indgaaende skildret af Fridtjof Nansen og Eivind
Astrup (litt, nedenfor) samt Roald Amundsen
(«Nordvestpassagen»), ligesom ogsaa af danskerne Mylius Erichsen,
Knud Rasmussen o. fl. (se nedenfor), er spredt over G.s
kyst lige fra ca. 80° n. br. til landets sydspids, Kap
Farvel, paa 59° n. br. (dette paa vestkysten) og i et
enkelt distrikt paa østkysten omkring 64° n. br. Hele
denne befolkning, der gjennem tiderne er indvandret til
landet, hører til den eskimoiske folkestamme, der er
udbredt over hele det arktiske Nordamerika og lader sig
spore helt ind paa Asiens nordøstkyst, taler det samme
sprog og har de samme kulturelle eiendommeligheder.
Nord for alle andre mennesker paa kloden, oppe i
Nord-G.s ytterste hjørne mod vest bor polareskimoerne,
som i kraft af en efter forholdene genialt afpasset
erhvervskultur har kunnet leve et sorgfrit liv i dette
høi-arktiske, barske land, uden nogen fast forbindelse med
civilisationen. Indtil for faa aar siden levede de paa
ganske det samme stenaldertrin som stammen i sin
helhed for tusender af aar tilbage. Dette folk, som
sikkert er verdens mindste isolerede stamme, tæller 116
mænd og 90 kvinder; deres faste bopladse strækker sig
fra Melvillebugten og helt op til Humboltsbræen, en
kyststrækning paa ca. 100 mil med omkring 15
vinter-pladse, der som regel hvert aar anlægges paa et nyt
sted. — De danske vestgrønlændere i de
grønlandske kolonier fra Upernivik og til Julianehaab
udgjør ca. 11 200. Denne befolkning, som har været under
Danmarks paavirkning i snart 200 aar, er nu et
blandingsfolk med interesse og vilje til at følge med i den
udvikling, der er følgen af stigende oplysning og
vaag-nende selvbevidsthed. — Da Hans Egede 1721 slog sig
ned blandt dem og begyndte sit civilisationens arbeide,
var de, ligesom deres stammefrænder mod nord nu, et
nomadiserende jagtfolk, der i regelen, følgende
sjødyrs-trækket i sommermaanederne, snart i de store fjorde,
snart ude paa de aabne kyster, levede spredt i
kone-baadslag med overvintringssteder der, hvor de særlige
fangsthensyn havde ført dem hen. Men med
civilisationen kom saa kirkerne, skolerne og handelsbutikerne,
der var anlagt uden lokale jagthensyn og før eller senere
maatte føre til et brud med deres fortid og hele
nationale erhvervs behov. Det nye fordrede ikke alene faste
bopladse, men ogsaa en produktionsevne, der stillede
langt større krav til fangsten end deres egne primitive
kjødgryder. Alene indførelsen af skydevaaben betyder jo
en revolution i ethvert naturfolks tilværelse. — Endnu
i vore dage er imidlertid erhvervslivet paa G. i de store
linjer det samme som ved de danskes ankomst til landet.
For Nord-Gs vedkommende gjælder det da, at al
velstand saagodtsom udelukkende er baseret paa vinterisen;
milde vintre uden ordentligt islæg er næsten altid
ensbetydende med misfangst. Jagten paa havdyr foregaar
derfor hovedsagelig under samme former som hos
polareskimoerne. Medens sælfangsten i Upernivik og Umanak
distrikt spiller en afgjørende rolle for befolkningens
materielle trivsel, træffer vi allerede ved de øvrige
kolonier som Ritenbenk, Jakobshavn og Egedesminde denne
erhvervsform parret med fiskeriet, som, om der end endnu
ikke fiskes med moderne redskaber, dog er af afgjørende
betydning for talrige familieforsørgere, der ikke egner
sig til at tage det gamle nationale erhverv op. Gjennem
blodblandingen med danske kolonister de sidste
aar-hundreder er der nemlig overalt paa G. fremvokset
sleg-ter, som ikke besidder legemlig seighed til at tage op
det gamle sælfangererhverv. En sygdom af nervøs art,
som var ganske ukjendt hos de gamle eskimoer, den
saakaldte kajaksvimmelhed, gjør det umuligt for mange
af vor tids grønlændere at drive fangsten fra den lille
kajak. De sidste aar er der langs G.s kyster drevet
systematiske fiskeriundersøgelser, der synes at ville føre
til reformer paa erhvervslivets omraade, som lover de
grønlandske fiskere en ganske anderledes betryggende
fremtid. — Syd g rønlænderne er aaret igjennem
udelukkende henvist til sin kajak og baad. I kraft af
denne fordring til sjødygtighed har sydgrønlænderne
op-naaet en færdighed i kunsten at manøvrere en kajak,
som er forbløffende. Allerede i 4—8-aarsalderen faar
den vordende fanger sin kajak. Og der findes ikke i
verden noget fartøi som denne, naar den roes af de
grønlandske mestre. — Endnu overholder overalt paa G.
den dygtige fanger hver sommer at forlade sin
vinterplads og ligge i telt paa et sted, der er særlig gunstigt
for sæltrækket. Her tørrer man da kjød og fisk til
vinterforraad. Endnu er konebaaden det nationale
grønlandske reisefartøi. Denne baadkonstruktion bestaar af
et spinkelt træskelet, overtrukket med tykke og seige
sælskind, dog uden dæk. Paa grund af det lette
træmateriale og de udspændte skind bærer den godt og
kan laste det utroligste og kan desuden trækkes paa
land hvorsomhelst, ja endog bæres lange strækninger
indover land til store ferskvandssjøer i renjagttiden.
Med bunden i veiret er den paa land et godt og lunt
hus. Sit navn har den, fordi den som regel roes af
kvinder, medens mændene følger med i sine kajakker
paa fangst. — Bergverksdrift. Kun den
eiendommelige kryolitforekomst ved Ivigtut paa G.s vestkyst (61 °
n. br.) har indtil 20 aarh.s begyndelse været gjenstand
for rationel drift. Kul, der forekommer i store mængder
paa vestkysten omkr. 70° n. br., har først i de senere
aar været rationelt udnyttet. Kobber er nu gjenstand
for drift ved Josvaminen (s. f. Ivigtut). — Historie. G.
omtales i sagaerne forste gang som «det land, Gunnbjørn,
Ulf Krakes søn, saa, da han blev forslaaet af storm v. f.
Island» (ca. 875). Aar 982 drog den baade i sit hjemland
Norge og paa Island fredløse Erik den røde fra Island
løitnant — ® Leutnant m —
(e) & ® lieutenant m.
løkke I (indhegnet mark) — ®
Lücke f — © inclose — ® enclos,
parc m.
løkke II - (t) Schleife, Schlinge
f — @ noose — (f) nœud (m)
coulant.
lømmel — ® Lümmel m
-@ lubber, lout; scamp ~ (f) lour-
daud, rustre; (lang 1.) grand
gaillard m.
lømmelagtig — (t) lümmelhaft
— @ lubberly; base, vile — (?)
grossier, rustre.
lømmelalder — ® Flegel-,
Lümmeljahre pl — © the
hobble-doy age - ® âge (m) ingrat.
løn I — ® Lohn m, Löhnung
f; (1. som forskyldt) es geschieht
ihm sein Recht — (e) (vederlag)
recompense, reward; . (arbeids-)
wage(s); (1. som forskyldt) serve
him right — (f) (gage)
appointements m pl, traitement ; (arbeids )
salaire m; (arbeider-) paye f;
(tjener-) gages m pl; (vederlag)
récompense, rémunération f; (1. som
forskyldt) il a ce qu’il mérite.
løn II (bot) — (t) Bergahorn m
— © maple - (f) plane m.
løn(dom) : i 1. - ® heimlich,
verstohlen, im Verborgenen — ©
private-, secret-, clandestinely, in
private — ® en secret, secrètement,
furtivement, à la dérobée.
løndør — (t) geheime Tür —
© private door — (f) porte (fj
dérobée (secrète).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
