- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1333-1334

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenlak ... - Ordbøgerne: M - malverser ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1333

Gyldenlak—Gyldenløve

1334

samme høst over til operaen paa Ghra. theater, hvor hun
havde hovedpartier i «Faust», «Figaros bryllup»,
«Tannhäuser» m. fl. Foretog senere flere koncertreiser, bl. a. med
Wieniawski i Tyskland og Rusland vinteren 1878—79 og
var derpaa i 3 aar ansat ved hofoperaen i Schwerin. Efter
sit giftermaal med den danske baron Emil G. i 1882
traadte hun tilbage og har siden boet i Danmark.

Gyldenlak (cheiranthus) (bot.), langskulpede
korsblomstrede planter, urter eller halvbuske med
lancet-formede, hele blade og gule eller røde blomster i lang
klase; de to sidestillede bægerblade har en liden spore.
Ga. 10 arter, de fleste i Middelhavsegnene. Den alm. g.
(c. cheiri) dyrkes i flere varieteter, høie og lave, en- eller
flerstænglede, med enkelte eller fyldte blomster i gult
og brunt; de fleste er toaarige, men enkelte, som pariser-g.,
blomstrer allerede første sommer.

Gyldenlæder, læder forsiret med presset reliefmønster,
guld, sølv og farve, anvendt til vægtapeter, møbelbetræk
o. 1. Ogsaa kaldt corduan el. cordovalæder.
G.-fabrikationen nævnes i Spanien allerede i begyndelsen af 14
aarh. og skyldes utvilsomt maurisk indflydelse. Fra
Spanien overførtes tekniken over Sicilien til Italien, hvor
g. (corami d’oro) fremstilledes fra begyndelsen af 16
aarh. I Nederlandene, hvortil det indførtes under
spaniernes herredømme, blev Mecheln bekjendt for sit g.
Ogsaa i Frankrige, England og Tyskland oprettedes
g.-fabriker. G.s blomstringstid falder mellem 1600 og 1750.
Til g. anvendtes skind af kalv, gjet eller faar. Læderet
indsattes med pergamentlim, narvsiden belagdes med
bladsølv, der glattedes med polersten og ferniseredes
(med harpiks, blyglans og mønje). Mønsteret indsloges
oprindelig med punsler, pressedes senere fra bagsiden
med skaarne træformer ved hjælp af valsepresse. Læderet
fugtedes paa bagsiden, og presset øgedes ved efterhaanden
at fylde fordybningerne med sand. Forsiden dekoreredes
med oljefarve og undertiden med punsling.
G.-fabrikationen er gjenoptaget i nyere tid.

Gyldenløve, n. adelsæt, som efter sit vaaben, en gylden
løve, af senere historikere (fra midten af 16 aarh.) er kaldt G.
Slegtens første med vished kjendte mand Jens
Henriks-søn (ca. 1415) havde en søn, norsk rigsraad og ridder hr.
Henrik Jenssøn til Østraat (ca. 1450), der paa fædrene
side var besiegtet med erkebiskop Aslak Bolt. Hans søn
var den bekjendte rigshofmester hr. NielsHenrikssøn
til Østraat, ridder og rigsraad (d. 1523), gift med Inger
Ottesdatter Rømer (d. 1555), den bekjendte «Fru Inger
til Østraat». Hendes 5 døtre bragte slegtens vældige
jordegods over i de danske adelsætter Lunge, Lykke,
Urup, Bielke og Basses hænder. Siegten uddøde 1597
med fru Ingers yngste datter Ingeborg, gift med Peder
Hansen Basse til Sem.

Gyldenløve blev givet som navn til fire oldenborgske
kongers børn udenfor egteskab, sidste gang 1704 til
Fredrik IV’s søn med grevinde Viereck, Frederik G.
(d. 1705). — 1. Kristian Ulrik G. (1611—40),
Kristian IV’s søn med Kristine Madsdatter, fik en
omhyggelig uddannelse og blev 1636 hofmarskalk, benyttedes
siden som diplomat. — 2. Hans Ulrik G. (1615—45),
Kristian IV’s søn med Karen Andersdatter, skulde
uddannes som sjømand og sendtes 1640 med Hannibal
Sehested tilsjøs til Spanien. Hjemsendt fik han 1641

malverser—man

store forleninger og egtede Regitse Grubbe (s. d.), men
døde kort efter. — 3. Ulrik Kristian G. (1630—58),
Kristian IV’s søn med Vibeke Kruse, Allerede i krigen
1644—45 blev han ritmester og vandt snart ry som
modig og duelig soldat, udnævntes 1654 til generalmajor
og øvede en vis indflydelse bl. a. paa krigens udbrud
1657. Da Karl X 1658 angreb Kjøbenhavn, ledede han
forsvaret af den mest udsatte voldlinje og foretog dristige
udfald; ved sit ukuelige mod og sin store yndest virkede
han som en spore for forsvarerne. I dec. døde han af
en febersygdom til alles store sorg. Han besad en
vindende, ridderlig karakter, men han var udsvævende til
yderlighed og neppe anlagt for roligt fredsarbeide. —
4. Ulrik Frederik G. (1638—1704), Fredrik IIFs søn
med holstenerinden Margrete Papen. Som statholder i
Norge 1664—99 viste han sig i besiddelse af et kraftigt
initiativ og nærede en sterk interesse for Norges
materielle opkomst. Han gjorde sig til talsmand for norske
ønsker og synes ogsaa at have næret forkjærlighed for
den norske nation, skjønt han selv var tysker og helst
vilde bort fra Norge.
Under sine ophold i
Norge 1664—67 og 1673
—79, foruden kortere
reiser, blev han meget
afholdt af det norske
folk, som længe
erindrede ham. Hans første
lange norgesophold var
især præget af hans civile
administration og ved
oprettelsen af den
norske overhofret, hvis
første præsident han selv
blev. Blandt hans øvrige
forslag vidner flere
(forslaget om at reducere
skatternes antal til én,
og til indskrænkning
af magistratsembedernes
antal) om et klart og
praktisk skjøn.
Endvidere gjenoptog G. Hannibal Sehesteds planer om en
egen norsk lovbog og om defensionsskibe. Ogsaa senere
kom han med fordringer om skattelettelser for Norge,
om at norske statsindtægter skulde forblive i landet,
ligesom han stod i skarp opposition til det norske
general-krigskollegium og søgte at hævde statholderembedets
magt. I den skaanske krig, som blev begyndt mod G.s
ønske, udmerkede han sig som glimrende feltherre og
gjenerobrede Bohuslen (dog ikke Bohus fæstning) og
forskaanede Norge for, at krigen blev ført over hid.
Krigen kaldtes i Norge Gyldenløvefeiden. Fra 1679
boede G. i Kjøbenhavn, hvorfra han forvaltede
statholderembedet til 1699, da han ved Kristian V’s død trak sig
tilbage og drog til Hamburg. I aarene 1683 og 1684—85
udgik de forordninger om den norske bondestands
forhold, som tør staa som et af de smukkeste minder
om G.s bestræbelser for Norge. Til det sidste gav han
betænkninger og udtalelser om norske sager. — Gift
med 1. Sophie Urne, 2. Marie Grubbe, skilt 1670, 3. i

Ulrik Frederik Gyldenløve.
(Efter maleri af Frans v. Mieris. )

skab (i embede), underslæb,
kassesvig.

malverser ® begaa kassesvig,
gjøre sig skyldig i underslæb.

malvoulu ® ilde likt.

Malz ® n, malt.

Malzeichen ® n, kjendetegn^
merke.

malzen, mälzen (t) malte
mælte, gjøre malt.

Mama (t) f, mamma
maman d) f, mamma, mor.

mamelle ® f, (kvindes) bryst,
brystvorte.

mamelon (D m, (bryst-,
hud)-vorte ; pat ; (tekn.) tap ; (rund) haug,
top.

mamelonné (D vortet,
mamelu (f) stor-, sværbrystet,
mamillaire ® vorteagtig.

mammaire ® (anat.) bryst-,
mammal (g), mammifère ®
m, pattedyr.

mammalian (e) pattedyns)-.
mammalogy (g læren om
pattedyrene.

mammae (e) mammeatræ.
mammiform @ patteformig.
mammutdyr — ® Mammut n
— (e) mammoth — (f) mamouth m.

m’amour, mamour (f) m:
faire des m. gjøre kur, smiske.

Mamsell (t) f, (hus-,
forret-nings)jomfru.

man (pron.) — ® man — @
one ; people ; they ; we ; you ; (man
siger) it is said; (man har sagt
mig) I have been told - (?) (l’)on.

man sb — ® Mähne f — (e)
mane —■ (?) crimière f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:08 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/3/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free