Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Götz ... - Ordbøgerne: M - manner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1357
Götz —Haag
1358
Götz, Hermann (1840—76), t. komponist, vandt i
sit korte liv et anseet navn ved en fm og poetisk
komisk opera «Hun skal tæmmes>, en værdifuld
symfoni, vaarouverture, «Nänie», fiolin- og pianokoncerter,
kammermusik.
Götz von Berlîchîngen, se Berlichingen.
Götzen, GustafAdolf, greve af (1866—), t.
afrikareisende; guvernør i Tysk Øst-Afrika 1900—06. Foretog
en færd gjennem Afrika fra Pangani til Kongomundingen
1893—94 og opdagede Kivusjoen og vulkanen Kirunga.
manner—manœuvrer
Reisen er skildret i hans bog «Durch Afrika von Ost
nach West^ (2 opl. Berlin 1899).
Gøye, d. adelsslegt, se G j ø e.
Gøytil, Aslak (ca. 1758 — 1830), telemarkisk
bondemaler, malte især bibelske billeder («Dommedag», under
taghvælvingen i en kirke), men ogsaa portræter,
dekorationer o. 1. Hans bedste arbeide er et kvindeportræt;
det vidner om dyb følelse og finhed i opfattelse, og
tegningen er langt over det alm. hos bondemalere, saa det
maa betegnes som et betydeligt arbeide. (Se Næs tes tog.)
H.
H er det ottende
bogstav i alfabetet,
i den ældre
runeskrift det niende (H),
i den yngre det
syvende tegn (>|<), er en
aandelyd. I dansk,
norsk og svensk er
h foran j og v stumt
(den nye svenske
retskrivning udelader h
i disse forbindelser).
— Som forkortelse
betegner H (h) i
astronomien hor a (time),
i kemien
hydro-g e n i u m (vandstof),
paa tysk rigsmynt
Darmstadt, i
Østerrige Heller (s. d.). — H i mus. er indkommet ved en
forveksling med B og betegner det syvende trin i C-dur
skala. I orkesterpartiturer er H. forkortelse for horn.
Ha., forkortelse for hektar (s.d.).
Haa, n. navn for eftergræs (antagelig besiegtet med
ordet hø).
Haa, lokalbetegnelse for en sagteflydende udvidelse
af en elv.
Haa, h a a b r a n d, se Haier.
Haabal, n. betegnelse for midtsommeren, tiden
mellem vaaronnen og høonnen (andre former er ha a voll,
h a u g b a 11).
Haabeth, Arne T ork eisen (1849—), n.
forretningsmand. Husmandssøn fra Høiland; oparbeidede i
Stavanger en betydelig forretning. Særlig fortjeneste har
han af at have oparbeidet markedet for Aalgaard
uld-varefabriker, hvis varer han havde til eneforhandling i
en aarrække. Meget benyttet i Stavangers kommunale
virksomhed og var byens ordfører 1899—1901.
Haag: Hofdammen, i baggrunden museet Mauritshuis.
Haafjeldet, 817
m. høit fjeld paa
sydsiden af Ofotfjorden,
Evenes herred,
Nordlands amt. I H,
er fundet betydelige
jernforekomster (se
ogsaa under Evenes
herred).
Haag [häg] (eg.
G r a v e n h a g e, fr.
La Haye),
Nederlandene, prov.
Sydholland, saavel rigets
som provinsens
hovedstad, nær
Nordsjøen; 255 000 indb.
H. danner en
kommune med
badestedet Scheveningen. H. betegnes som Nederlandenes
vakreste by, ligesom de øvrige nederlandske byer
gjennemskaaret af kanaler. Den kan ikke maale sig
med de større nederlandske byer i handelsbetydning,
men som residens for hof og adel har den et meget
mere storartet og aristokratisk præg med sine brede,
regelmæssige gader, prægtige slotte og offentlige
bygninger, parker og aabne pladse. I bydelen i nordøst
ligger kongeslottet med byens vakreste park. I samme
del af b^^en ligger det kgl. bibliotek, landets største,
sjelden rigt paa liaandskrifter. I Binnenhof, et stort
bygningskompleks, som bl. a. udgjorde de nederlandske
statholderes residens, har det nederlandske storting,
generalstaterne, sine lokaler. I Willemspark
nationalmonumentet af 1869. Værdifulde kunstsamlinger.
Bog-tr3^kkerier, porcellænsfabrik, kanonstøberi. — H. er opr.
1250 anlagt som greverne af Hollands jagtpark {hage,
indhegning, have), fra 1593 møder generalstaterne der;
egentlig by først i begyndelsen af 19 aarh., da huset
manner @ maade, vis; skik;
væsen ; manér, stil ; (pi) (god)
leve-maade.
mannered (§) ogs. maniererert.
mannerism © manér,
manie-rerthed.
mannerly (e) høflig, artig,
folkelig.
mannette ® f, (liden
klædes)-kurv.
mannhaft ® mandig,
mannigfach, -faltig ®
mangfoldig; mannigfach ogs. paa
mange maader.
Männin ® f, mandinde.
manning (e) bemanding,
männisch mannish (e)
mandhaftig, karslig.
Männlein ® n, mandsling.
männlich ® mandlig; han-,
mands-; mandig.
Mannsbild (î) n, mandsperson;
mandfolk.
Mannschaft ® f, mandskab.
Mannsleute ® pl, -volk n,
mandfolk.
Mannweib (D n, mandhaftigt
fruentimmer.
manœuvre (e)& (g f, Manöver
0 n, flaade-, troppebevægelse,
øvelse; manøvre; kneb, kunstgreb;
@ ogs. manøvrere; (Î) ogs.
betjening, haandtering; (taug)ende; (pi)
taugverk; rangering (paa jernbane);
m, kropsarbeider ; haandlanger;
fusker, m.s courantes,
dormantes ® løbende, staaende gods.
manœuvrer ® betjene,
haand-tere, arbeide (manøvrere) med;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
