Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagman ... - Ordbøgerne: M - martyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1401
Hagman—Haier
1402
martyr—masculin
Hagman, Carl (1874—), n. tenorsanger, elev af
Arl-berg og Forsell, debuterede 1897 ved Fröbergs sv.
opera-selskab, blev elev ved Stockholms opera, var siden i fire
aar ved Nationalteatret i Kra., senere ved operaerne i
Stockholm og Sondershausen, nu (1909) atter ved
Nationalteatret. Hans vigtigste partier har været i operaerne
«Den flyvende hollænder», «Troubaduren», «Garmen»,
«Den stumme», «Afrikanerinden», «Maskeballet», «Lajla».
«Madame Butterfly».
Hagtorn (cratægus), planteslegt af æblefamilien,
tornede buske med lappet-fligede blade og blomster i
skjermlignende blomsterstande. C. monogijna er
vildtvoksende 1 vort land op til Nordmør. Den har glatte,
finnet 5-fligede blade og hvide, temmelig store blomster
i halvskjerm. Den røde frugt indeholder ét frø. Mange
arter dyrkes for de smukke, hvide eller rode
blomstersamlingers skyld, saaledes den haardføre c. sanguinea,
der i Norge kan vokse helt til Nordland, c. oxyacantha,
som i vort land ogsaa paa nogle steder er forvildet, og
den nordamer. c. crus-galli med meget vakkert mørkegrønt
og næsten læderagtigt løv og store mørkerøde frugter.
Hahnemann, Samuel
Christian Friedrich
(1755—1843),
homøopatiens stifter. Ifølge ham
var sygdomme dynamiske
forstyrrelser; ved
behandlingen burde man vælge
det lægemiddel, som var
istand til at fremkalde
den samme sygdom, som
det er bestemt til at skulle
helbrede (similia
similibus). I 1796 udsendte han
de første meddelelser om
sit system, og omtrent
samtidig begyndte han
atter efter 10 aars ophør
at praktisere som læge.
Han tilberedte selv sine
lægemidler efter nye
grundsætninger (jfr.
Homøopati). Hans mest
bekjendte arbeide er «Organon der rationellen Heilkunde»
(1810, 6 udg. 1865). Hans andet store arbeide, «Reine
Arzneimittellehre», udkom 1811—21. I 1819 maatte han
paa grund af den heftige modstand, som han mødte hos
apotekere og kolleger, opgive sin praksis i Sachsen. Han
flyttede til Kothen i Anhalt og blev livmedikus hos
hertug Ferdinand. I 1834 giftede H. sig (for anden gang)
med en rig fransk dame og flyttede til Paris. H. var en
merkelig og imponerende personlighed med stort mod
og originalitet og i besiddelse af omfattende kundskaber
i flere videnskaber.
Hahn-Hahn, Ida Marie Louise SophieFriedrike
<iustava von (1805—80), t. forf., datter af
«teatergreven» Karl Friedrich v. Hahn. Hun giftede sig med
sin fætter, men blev skilt efter tre aars egteskab, levede
siden i Berlin og Dresden og paa reiser. Hendes romaner
«Aus der Gesellschaft» (1838), <iGräfin Fausbuer» (1843)
«Sibylle» (1846) præges i tendens og fremstilling af
S. C. F. Haluicinann.
(Efter maleri af Schoppe, 1831.)
hendes aristokratiske aandsretning og slog overordentlig
an i adelskredse. 1850 gik hun over til katolicismen
og skrev siden er række romaner med katolsk tendens.
Haidarabad (eng. Hyderabad). 1. H el. Nizams
rige, den største britiske vasalstat i Forindien, omfatter
den midtre del af Dekan, mellem Gentral-provinserne,
Madras, Bombay og Berar, som indtil 1861 tilhørte H.;
214 188 km.^ med 11141142 indb. (1901). Landet er
høit i n.v., hvor Balaghatfjeldene naar 760 m , og sænker
sig mod s.ø. Det vandes af en mængde elve, der kommer
fra Vest-Ghats eller fra Dekanplateauet. De største er
Godavari med Penganga, grænseelv i nord, og Kistna
med Tungabhadra i syd. Klimaet er hedt og tørt, men
ikke usundt, og der dyrkes ris, hvede, mais, bomuld,
indigo, sukkerrør og tobak. Af befolkningen er de fleste
hinduer, der udgjør den arbeidende og jorddyrkende
klasse. Muhammedanerne er gjerne de styrende.
Hovedsproget er telugu i øst og s.ø., maratti i vest og nord,
kanari i s.v., hindustani eller urdu, de muhammedanske
tjenestemænds sprog, er fordelt over hele landet.
Gjen-nem sydvestdelen af H. gaar jernbanen Bombay— Madras.
Nizam er den fornemste muhammedanske fyrste i Indien,
og hans indkomster er 40 mill, rupier aarlig. Nizam
opstiller som bidrag til forsvaret 7660 mand.
Folkemængden mindskedes i 1891—1901 omkr. 3 pet. paa grund
af hungersnød. H. er delt i 5 divisioner med tilsammen
17 distrikter. — 2. Hovedstad i nævnte stat, ved
Kist-nas bielv Musi; 448 466 indb. (1901). Merkelige
bygninger er Nizams og den britiske residens palads. — 3.
Distrikt i præsidentskabet Bombay, prov. Sind ; 23 395
km.’*^ med 989 030 indb.’(1901). — 4. Hovedstad i distriktet,
6 km. fra Indus; 69 378 indb. (1901). H. har en sterk
fæstning og er sædet foi regjeringen i Sind.
Haider Ali (Hyder Ali) (1722—82), hersker i Maisore i
Syd-Indien; var søn af en muhammedansk høvding,
kjæm-pede 1752 under Dupleix, 1756 under Lally-Tollendal mod
englænderne. Tog efter Lallys nederlag 1761 en mængde
franskmænd i sin tjeneste, fortrængte fyrsten af Maisore,
erobrede Calicut, Malabar o. a. naboriger, krigede heldig
mod mahratterne og det eng.-ostindiske kompani (1767
—69). H. forstod at organisere sit store rige udmerket
og ophjalp handel og industri. Mod englænderne søgte
han at samle de indiske fyrster, men var uheldig i
krigen 1780. Sønnen Tippo (s. d.) fulgte hans planer.
Haier el. haifiske (squalidæ), afdeling af
selachier-nes orden (s. d. og Fisk samt planche Fisk (anatomi).
Som regel langstrakt krop med rundt, trekantet tversnit;
veludviklet, skjæv (heterocerk) hale. Hovedet afrundet
eller spidst; talrige skarpe, oftest trekantede tænder i
1—2 rækker langs kjæveranden, ^sjeldnere stumpe
knusetænder, indenfor flere rækker erstatningstænder. 5—7
(oftest 5) gjellespalter langs halsens sider. Brystfinnerne
oftest af alm. form og frit bevægelige. H. er som regel
fortræfl’elige svømmere og graadige røvere, som særlig
lever af benfisk ; enkelte har svage tænder og holder sig
særlig til hvirvelløse dyr. Lever i alle have og har som
regel en meget vid udbredelse. I troperne findes enkelte
ferskvandsformer. H. er af liden økonomisk betydning;
kun hos et faatal kan kjødet spises; den med fine
tænder besatte hud benyttes hos mange som et udmerket
poleringsmiddel; størst rolle spiller leveren, som er meget
martyr (e) vb gjøre til martyr,
pine, martre (til døde) =
martyriser
martyrdom, -død,
martyrium — ® Märtyr(er)tum n, -tod m
— @ martyrdom, death of a
martyr, martyr death — (f) martyre m.
martyrologe (f) m,
martyro-logy (e) martyrliste; (e) ogs.
martyrhistorie = martyrologie ® f.
marum(f)m, (bot.) kattemynte,
marv — ® Mark n — (e)
marrow ; (i træ) pith ; (kun fig.) vigour;
(gjennem m. og ben) through nerve
and bone — ® moelle f.
marvel (e) (vid)under; undren,
forundring; (for)undre sig (over
noget).
marvellous (e) vidunderlig,
ganske merkelig.
marvfuld — ® markig — @
marrowy, pithy — ® moelleux.
mas — ® Mühe, Beschwerde f
- (e) trouble ; (have much) dilficulty
(with) — (g peine f, effort m.
mascarade (?) f, maskerade,
mascaret (î) m, springflod,
mascaron (|) m, (ark.)
maskehoved.
Masche ® f, maske (i strømpe,
garn o. 1.).
maschig (t) maskeknyttet.
Maschine ® f, maskine.
Maschinerie (t) f, maskineri.
Maschinist ® m, maskinist,
mascotte ® f, lykkebringer,
-skilling.
masculin (f), masculine @
mandlig, mand(s)-; mandfolkeagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
