Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen ... - Ordbøgerne: M - ménagère ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1489
menée - menigmand
alm. stemmeret og bøndernes frigjørelse fra
herremændenes magt var hans maal. 1855 valgtes han af
folketinget til rigsraadet, var ivrig for Eiderpolitiken,
men modsatte sig novemberforfatningen som ikke
demokratisk nok. I 1865 nærmede han sig godseierne og
var med at stifte Oktoberforeningen af «de store og
de smaa bønder» mod «professorpartiet», som man nu
kaldte de nationalliberale, og medvirkede til
gjennem-førelsen af forfatningsforandringen 1865. Men kun en
del af bondevennerne fulgte ham. 1870 brast
forbindelsen med godseierne, og H. gik sammen med de andre
venstregrupper til det «forenede venstre». H.s
økonomiske forhold var efterhaanden blevet vanskelige. Han
var begyndt at bruge betydelige summer af betroede
midler, og da der 1877 igangsattes en undersøgelse,
knækkede han sammen og døde pludselig.
Hansen, Jens Julius (Jules) (1828–1908), d.
politiker og diplomat. Gand. jur. 1852. Virkede tidlig
som journalist. Blev 1864 benyttet som uofficiel
diplomatisk agent i Paris for at virke for Danmarks sag,
opnaaede herunder forhandlinger med franske politikere,
senere med Bismarck, og havde en hovedandel i
Prag-fredens § 5 om Nord-Slesvigs tilbagegivelse til Danmark.
Fik ansættelse i det franske udenrigsministerium, som
anvendte ham til hemmelige sendelser. 1887 fransk
ambassaderaad. Medvirkede bl. a. ved den fransk-russiske
forstaaelse. Forfatter af endel interessante
diplomatiskhistoriske skrifter.
Hansen, Johan Daniel Irgens (1854—95), n.
kritiker og teaterchef. Fra 1879 skrev han
teateranmeldelser i «Intelligenssedlerne» og var fra 1881 knyttet til
«Dagbladet», 1885—86 som redaktionssekretær. Her
skrev han om politik (artikelrækkerne «Den yngre
akademiske siegt», særtryk 1881, og «Den oplyste del af
nationen», 1883), men gjorde sig fornemmelig gjældende
som litteratur- og teaterkritiker. Hans artikler er af
noget ujevn værdi, men viser ham som en begeistret og
yderst principfast forfegter af 1880-aarenes frisindede
idéer. Fra 1890 til sin død var han chef for Bergens
teater og indlagde sig i denne stilling betydelige
fortjenester som instruktør. Varig kulturhistorisk værd har
hans foredrag «Demokrati eller almue?» (1890). [Litt.:
Jonas Lie og Gerh. Gran i «Samtiden» 1895 og Vilhelm
Krag i «Tidssignaler» s. a.]
Hansen, Johan Gott fred Matthiso n-, se
Matth i s o n H a n s e n, J. G.
Hansen, Joseph (1862—), t. historiker, var 1889—91
ansat ved det preus. historiske institut i Rom og blev
1891 direktør for Kölns arkiv og museum. Hans skrifter
behandler Rhinlandenes historie samt inkvisition og
hekseforfølgelse i det 16 aarh. Hans «Nuntiaturberichte aus
Deutschland» omfatter tiden 1572 — 85.
Hansen, JosephTheodor (1848—), d. maler,
gjen-nemgik akademiet og har senere særlig studeret i Italien.
Han har malet en række udmerkede arkitekturbilleder.
Hansen-Juel, se Juel-Hansen.
Hansen, Jules, se Hansen, Jens Julius.
Hansen, Jørgen Christian (1812—80), d.
operasanger, i 25 aar en af den kgl. scenes første sangkræfter.
Udenfor teatret var han en folkekjær romancesanger.
Hansen, Koefoed , se Koefoed-Hansen.
Hansen
1495
Hansen, Kristian (1858—), d. statskonsulent og
forsøgsleder, bestyrer af Lyngbj^ forsøgsstation. Tillige
inspektør ved Dansk landbrugsmuseum, hvortil han har
samlet adskilligt materiale. H. udfolder en betydelig
virksomhed som forfatter og foredragsholder.
Hansen, Laurents (d. omkr. 1558), n. sagaoversætter,
død som lagmand i Stavanger. Sin oversættelse af Snorres
kongesagaer (det første forsøg paa at overføre et oldnorsk
litteraturverk til det nyere skriftsprog) begyndte han
efter opfordring og nærmest til brug for de danske lærde
Christiern Mossing og Hans Svaning. Oversættelsen,
der gaar til Olav Trygvessøns død, er foretaget efter
«Codex Frisianus», med benyttelse for de senere partiers
vedkommende af det ældre haandskrift «Kringla». Han
har forøvrigt havt et for sin tid godt kjendskab til den
ældre litteratur. Verkets skjødesløse form tyder paa, at
det neppe har været beregnet paa udgivelse, og H.s
haandskrift, der nu findes i den arnamagnæanske
samling, blev først udgivet 1899 af G. Storm.
Hansen, M a d s (1834—80), d. forfatter; var bondegut
fra Fyn og virkede hele sit liv utrættelig for i
grundtvigiansk aand at vække sine standsfællers
oplysnings-trang og fædrelandssind. Som forfatter tilhørte han den
saakaldte «skolelærerlitteratur» (s. d.), og størst lykke
gjorde han som folkelig lyriker («Sange», 2 saml. 1866
og 1870, «Markblomster», 1873). Den bekjendte sang
«Til Nordens kvinde» («Vi har sagt det saa tidt») er af
ham. [Litt.: P. R. Møller, «M. H.» (1881).]
Hansen, Mauritz Christopher (1794 — 1842), n.
forfatter, f. paa Modum, d. paa Kongsberg. Levede
som lærer i trange kaar, «holdt sølvbryllup med
næringssorgen», som han selv sagde, og var derfor hele sit liv
nødt til at slide sig op i en mangeartet litterær
virksomhed. Han udgav en mængde skolebøger, redigerede blade
og nytaarsgaver, oversatte og bearbeidede. Ved siden
heraf skrev han en lang række fortællinger, der gjorde
ham til sin tids mest læste norske forfatter. Det meste
af hans novellistik er hyperromantisk
underholdnings-lekture uden egentlig litterær værdi, men paa et enkelt
omraade, skildringen af norsk smaabyliv, har han ydet
enkelte arbeider af blivende baade kunstnerisk og
kulturhistorisk værdi. Som de bedste af hans fortællinger kan
nævnes « Kontra visiten» (1821), «Gicisbeatet», der rummer
en ypperlig skildring af livet paa det gamle Kongsberg
(1833), «Fru Birthe» (1834), «Pastelmaleriet», med de
veltrufne portræter af hans litterære venner Schwach og
Bjerregaard (1836), samt hans sidste novelle «Tone», som
udkom efter hans død med indledningsdigt af Wergeland.
Mindre vellykket var hans forsøg paa at skildre bondens
liv («Luren», 1819). C. N. Schwach udgav hans «Noveller
og fortællinger» (8 bd.. Kra. 1855—58). Et udvalg i 1
bind foranstaltede Henr. Jæger 1882. Endel breve fra
H. til Schwach (1820—42) er meddelt i «Historiske
samlinger», bd. 2 (1907), og sammesteds findes: «M. C. H.s
ungdomsaar indtil hans ansættelse i Trondhjem. Et
udkast» af L. Daae.
Hansen, Olaf (1870—), d. forfatter; har offentliggjort
flere digtsamlinger, «Digte» (1897), «Nye digte» (1907) o. a.,
der rummer en lidt spinkel, men formelt udsøgt lyrik,
men har især vundet et navn som oversætter af oldnorsk
og nyislandsk digtning («Ny-islandsk lyrik», 1901, kvadene
menée (g f, anslag, rænke;
spor efter flygtende hjort.
mener ® føre, lede; tage, have
med sig; anføre; trække; drive,jage
|kreaturer); kjøre; styre, behandle.
ménestrel (f) m, folkesanger,
minnesanger.
ménétrier (f) m, spillemand,
musikant.
meneur © m, fører; leder.
driver, trækker ; (de bœufs) fækar,
driftebonde.
Mange ® f, mængde, haug.
Mangeler (t)m, geskjæftig fyr;
høker.
mangeln ® blande; høkre.
mangen (Î) mænge,
(sammen)-blande.
Mangfuttar ® n, blandingsfôr.
Mangerei (t) f, blanding.
Mengling (t) m, bastard.
Mengsei ® n, blandingsgods;
miskmask.
menhir © & ® m, bauta-,
druidesten.
menial © tjenende, leiet;
tjener ; ringe, simpel ; tjener, tyende,
méniane (f) f, karnap, balkon,
ménianthe ® m, (bot.)
bukkeblad.
menig - (t) gemein; (sb)
gemeiner Soldat, der Gemeine - ©
common (soldier), private — ®
commun; (sb) simple soldat m.
manighad — ® Gemein(d)e f
— © communion, church;
(tilhørerne i en kirke) congregation —
(f) (sogn) paroisse f; paroissiens
m pl; communion f.
menigmand — ® der gemeine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
