- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1557-1558

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haug ... - Ordbøgerne: M - miliaire ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1557

Haug—Hauge

1558

tekar sammesteds. Har skrevet en uendelighed af
epigrammer, som ikke altid er morsomme.

Haug, Martin (1827—76), t. orientalist, har især
beskjæftiget sig med studiet af sanskrit og gammelpersisk.
1859—66 opholdt han sig i Indien, hvor han samlede
mange værdifulde manuskripter, og hvor det lykkedes
ham at faa nogen brahmaner til at fremstille for ham
det vigtigste af det vediske offerritual. 1868 blev han
professor i sankrit og sammenlignende sprogvidenskab
ved universitetet i München.

Haug, Svend (1832 — 91), n. foregangsmand paa
træ-vareomraadet. Begyndte som fattig bondegut fra Modum,
hvor han slog sig op ved trælasthandel, hvorefter han
fra 1871 i Drammen slog ind paa nye veie i sin bedrift.
Stadig virksom for at erobre nye markeder, bl. a. først
i Australien, Sydamerika og Kapstaden. Gik i spidsen
i træmasseindustrien, som tilslut blev hans specialitet
(Heen træsliberi) ved siden af træforædling i det hele,
medens han overlod salget til svogeren A. Sveaas.
Understøttede liberalt almengavnlige formaal.

Haugan, HelgeAlexander (1848—1909), n.-amer.
bankier, f. i Kra., kom 1859 med sine forældre til
Montreal, hvor han gjennemgik de offentlige skoler og lærte
montørfaget, flyttede 1862 til Chicago, hvor han 1879
sammen med svensken J. R. Lindgren etablerede
bankfirmaet H. & Lindgren, 1891 reorganiseret som State
bank of Chicago, et af byens store pengeinstituter, med
H. som præsident. H. var ogsaa direktør for Chicago
title & trust co. og kvæstor ved Illinois statsuniversitet.

Haugastøl, jernbanestation ved Bergensbanen, 988 m.
o. h., ved Ustevandets vestende, Hol herred, Buskeruds
amt. Ved H. er bygget en fjeldstue. Godt udgangspunkt
for bestigning af Hallingskarvet og for ture indover
Hardangervidden.

Hauge, Andreas (1815—92), n. prest, søn af Hans
Nielsen H., var først skolemand og et par aar sekretær
ved missionsselskabet i Stavanger, blev saa (1852)
sogneprest til Undal og 1857 til Skien, hvor han 1868 blev
valgt til provst og virkede til sin død. Han udgav i 1863
en salmebog, som i 1872 blev autoriseret til kirkebrug.
H. nød anseelse som en fremragende geistlig, der navnlig
har indlagt sig fortjenester af hedningemissionens sag.

Hauge, Hans Nielsen (1771—1824), n.
lægprædikant, blev født paa gaarden H. i Tune. Hans forældre
var gudfrygtige og oplyste bondefolk. Allerede som barn
lagde H. for dagen et alvorligt, indadvendt sind, der
stadig sysselsatte sig med religiøse tanker. Bygdens
herrnhutiske sogneprest, G. Seeberg, havde dersteds
fremkaldt en aandelig bevægelse, men den gav ikke
næring til H.s alvor. H. selv benegter ogsaa bestemt at
være nogen discipel af Seeberg, ligesom han siden traadte
i skarp opposition til herrnhuterne. H.s aandelige fædre
er heller at søge i de opbyggelsesforfattere, han læste,
Luther, J. Arndt, H. Müller og Pontoppidan m. fl. En tid
brødes vistnok H.s religiøse drag med hans sterke
handels-aand, og hans fromhed bar mere pligtens end
frivillighedens præg. Men i sit femogtyvende aar følte han en
fuldkommen forandring i sit sind og kjendte sig kaldet til
at «bekjende Herrens navn for menneskene og at
formane dem til at omvende sig». Han samtalte først med
de enkelte han traf og forfattede et par skrifter samt

miliaire—militariste

foretog kortere reiser til de omliggende bygder. Men fra
1797 begyndte han at udvide sin virksomhed til det hele
land. I løbet af syv aar (1797—1804) gjennemvandrede
han som prædikant Norge paa kryds og tvers. Samtidig
udfoldede han en rig forfatterviiksomhed. Hans bøger
tryktes i oplag paa indtil 5000 ekspl. og spredtes i
mængdevis blandt folket. En saa vidtrækkende
virksomhed kunde ikke undgaa øvrighedens opmerksomhed.
Gjentagende blev H. arresteret for overtrædelse af
Kon-ventikelplakaten, der forbød lægmænd at holde gudelige
forsamlinger uden sogneprestens tilladelse. Fleresteds
fulgtes ogsaa vækkelsen af sværmeriske udskeielser, som
blev lagt H. tillast; men uden grund. Han beskyldtes for
at fremkalde «fanatisme» og at trække folk bort fra sine
jordiske pligter. H. formanede rigtignok til troskab i
det jordiske kald, og som for at give et eksempel herpaa
tog han i 1801 handelsborgerskab i Bergen og begyndte
at drive en stor handel paa Nordland. Hans hensigt
dermed var forøvrigt at sikre sin virksomhed en økonomisk
basis: overskuddet skulde anvendes til at anlægge
fabriker og andre industrigrene af vigtighed. Men dette forsøg
paa en
økonomisk-kriste-lig fællesvirksomhed
paa-drog ham en anden
beskyldning, nemlig den,
at han under helligheds
maske vilde berige sig
selv. Nok er det,
regjeringens opmerksomhed
var blevet vakt, og i 1804
lød den indhente
erklæringer fra landets civile
og geistlige embedsmænd
angaaende H.s færd. Efter
sin hjemkomst fra en
Danmarksreise blev han
24 okt. 1804 arresteret
paa Eker og ført til Kra.
for at stilles for en kgl.
kommission. Dennes
arbeide varede i hele 9 aar,
og imedens sad H.
fængslet, de to første aar saa
strengt, at hans helse blev
nedbrudt. I 1811 blev han endelig sat paa frifod; men
først i 1813 faldt dommen, der lød paa to aars fæstning.
H. indankede den imidlertid for overkriminalretten, der
dømte ham til 1000 rdl.’s bøder for overtrædelse af
Konventikelplakaten og tillidsvækkende udtalelser om
en del af lærerne (d. e. prestestanden), men frifandt
ham for tiltale for sektmageri og egennyttige
bestræbelser (gjennem den angivelige «helligkasse»). Efter
dommen gjenoptog H. ikke mere sin reisevirksomhed,
men levede i ro paa Bredtvedt i Aker. Han
vedligeholdt dog forbindelsen med sine venner og fortsatte sin
forfattervirksomhed. Da han i 1824 døde, betragtedes
han vel endnu af de fleste som en sværmer, men dog ikke
mere som en bedrager. Om hans karakters og hensigters
renhed kan der heller ikke være tvil. Ligesom H. selv med
sin religiøse inderlighed forbandt en sjelden sans for
næringslivets krav, saa har ogsaa hans venner udmerket

(e) (for) miles - (f) à plusieurs
milles de distance.

miliaire (f), miliary ©
hirse-frøagtig.

milice ® f, hær, milits,
lande-vern. m. bourgeois
borgervæbning. tomber à la m. blive
taget til linjen.

milicien (f) m, borgersoldat,
milieu® m, midte, midtpunkt,

midterstedel; sfære, omgivelser;
(fig.) middelvei, mellemting.
Militär ® n, militær (stand).
Militär ® m, en militær.
militär(clienst)frei ® fri for
militærtjeneste.

Militär(dienst)pflicht (t) f,

vernepligt.

militär(dienst)pflichtig ®

vernepligtig.

Militäretat ® m,
militærbudget.

Militärgericht ® n, krigsret,
militärisch ® militær.
Militarismus ®m, militarisme.
Militärverwaltung® f,
armékommando.

militaire ® militær-, felt-,
krigs-, soldater- ; m, militær;
krigsmand, soldat.

militant @ & ® kjæmpende,
stridende.

militariser ® gjøre
militari-sUsk.

militarisme — ® Militarismus
m - (g) militar(y)ism - ®
militarisme m.

militarist @ krigsmand;
militarist.

militariste ® (m),militarist(isk).

(Fot. af C.T.Thorkildsen, Drammen.)
Hans Nielsen Hauge.
(Efter I. Fladmoes buste.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 07:39:02 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/3/0869.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free