Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermafroditos ... - Ordbøgerne: M - mooter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Hermafrodi^tos—Herme
46
i sit anlæg er hermafroditiske hos alle hvirveldyr. Hos
mennesker med hermafroditiske kjønsorganer viser gjerne
ogsaa de sekundære kjønskarakterer, som legemsbygning,
haarvekst, stemme, tilbøieligheder, en forskyvning over
mod det andet kjøn. Dog kan ogsaa en endog meget
fremtrædende forskyvning af de sekundære kjønskarakterer
findes hos mennesker med fuldt normale
generations-organer. (Jfr. Homoseksualitet.) — I planteriget er
h. overmaade udbredt og er hos blomsterplanterne det
herskende forhold. De fleste blomsterplanter har
støvdragerne (de hanlige organer) og frugtemnerne (de hunlige
organer) forenet i samme blomst; saadanne blomster
kaldes tokjønnede i modsætning til de én kjøn nede,
sær kjøn nede eller dik line, som kun har én af
delene; en énkjønnet blomst er da enten frugtblomst
(hunblomst) eller en støvblomst (hanblomst). — H. spiller
en betydelig rolle i de ældste myter og sagn hos
forskjellige folk. Platons antagelse, at de ældste mennesker
var baade mænd og kvinder, som først senere blev
spaltet i de to kjøn, skinner igjen nem baade i den græske
og den nordiske mytologi saavelsom i gamle folkeeventyr
i beretninger om, hvordan kvinder er sprunget frem af
mænds legemer (f. eks. Athenes oprindelse). — Betegnelsen
h. er dannet af navnene Hermes og Afrodite. Det alm.
norske folkeord for en hermafrodit er «tvetulle».
Hermafrodi^tos, i den græ. myte et væsen af halvt
mandlig, halvt kvindelig natur, overført til Grækenland
i det 5 aarh. f. Kr. fra orientalske kultuskredse og i
gudsdyrkelsen uden betydning. Et i O vids «Metamorfoser»
fortalt sagn forklarede hans tvekjønnede karakter. For
billedkunsten spillede derimod H. nogen rolle i den
senere hellenistiske og romerske kunst, og det sanselige
raffinement, hvormed skikkelsen blev fremstillet, er her
et udtryk for tidens dekadence.
Herman, se A r m i n i u s.
Hermandad (sp., broderskab) kaldtes i Kastilien
og siden i hele Spanien forbund mellem stæderne til
fælles forsvar. De kjendes fra 13 aarh., fik siden stor
indflydelse og mødte fra 14 aarh. i cortes. De var
tidlig en støtte for kongemagten og blev mere og mere
dennes redskab. Sidst i 15 aarh. benyttede Ferdinand og
Isabella organisationen af en omfattende «hellig h.» til at
knække adelens magt og skabe en staaende hær. Efter
kommuneoprøret 1520—21 mistede h. al politisk betydning.
Hermann, Friedrich Benedikt Wilhelm(1795
—1868), t. socialøkonom; 1827—50 professor i München,
senere direktør for Bayerns statistiske bureau. Hans
«Staatswirthschaftliche Untersuchungen» (1832; 2 omarb.
udg. 1870) nød længe ry som et af den tyske
økonomiske litteraturs mest dybttænkte verker. Redigerede
1855—66 «Beiträge zur Statistik des Königsreichs Bayern».
Hermann, Johann Gottfried Jakob (1772—1848),
t. klassisk filolog, f. og d. i Leipzig, ved hvis universitet
han var prof., først i filosofi, senere i veltalenhed og
poesi. H. var sin tids første mand som fortolker og
tekstkritiker; særlig paa de græ. tragikeres omraade har
han ydet glimrende ting (udgaver af det meste af
Aischy-los, Sofokles og Euripides). I hans systematiske arbeider
(grammatik og metrik) staar enkelthederne altid over
helheden. Som forelæser var H, i besiddelse af sjeldne
egenskaber.
mooter—moradsig
Hermann, Karl Friedrich (1804—55), t. klassisk
filolog, prof. i Marburg, senere i Göttingen; hovedverker:
«Lehrbuch der griechischen Antiquitäten», «System der
griechischen Philosophie» (ufuldendt) og «Kulturgeschichte
der Griechen und Römer».
Hermann, Ludimar (1838—), t. læge. 1868 prof.
i fysiologi i Zürich og 1884 i Königsberg. Litterære
arbeider: «Grundriss der Physiologie» (overs, paa flere
sprog), «Handbuch der Physiologie» og «Leitfaden für
das physiologische Praktikum», foruden talrige
tidsskriftartikler.
Hermannsburg, landsby i preus. regjeringsdistrikt
Lüneburg; 1900 indb. (1905). Har en evangelisk
missions-anstalt, og var udgangspunkt for den af Ludwig Harms
(s. d.) grundede Hermannsburger mission.
Hermannstadt. 1. Ung. Szeben, komitat i Ungarn
i det sydlige Siebenbürgen; 3600 km.^ med 166188
indb. (1900), hvoraf 65 pet. rumænere, 29 pet. tyskere
og 5 pet. ungarer. Komitatet er bjergfuldt og skogklædt,
og i de frugtbare dale dyrkes mais, vin og hamp. — 2.
Ung. Nagy-Szeben, hovedstad i komitatet, ved Zibinelven;
29 577 indb. (1900), hvoraf 54 pet. tyskere, 24 pet. rumænere
og 19 pet. ungarer. Byen har to gymnasier, realskole,
kadetskole og presteseminar, tilvirker læder- og
klædes-varer og har betydelig handel.
Hermanrik, urigtig form for E r m a n r i k, nordisk
Jørmunrek (s. d.).
Hermansson, Robert Fredrik (1846—), finsk
retslærd; 1884 prof. i statsret, kameral- og politiret ved
universitetet i Helsingfors. Har udgivet skrifter vedrørende
Finlands statsretslige forhold til Rusland, samt om indre
finsk ret: «Finlands statsrättsliga ställning» (1892), «Om
lagstiftning» (1881), «Om Finlands stander» (1884) m. m.
Hermant [ærmå’J, Abel (1862—), fr. forfatter,
debuterede 1883 med nogle digte («Les mépris»), skrev saa
endel romaner først i den naturalistiske, siden i den
psykologiske manér; som skarp satiriker har han maattet
bestaa dueller. I «Le cavalier Miserey » haaner han
arméen, i «La carrière» diplomaterne. Af selvbiografisk
art er «Confession d’un enfant d’hier» (1903). Som
dramatiker begyndte han 1896 med «La meute». Af hans
senere stykker kan nævnes «L’empreinte» (1900),
«L’es-brouffe» (1904; mod pariserjournalistiken). Sv. overs.:
«Dynastien Dollar i Europa».
Hermanubis, græ.-ægyp. gud, opstaaet ved en
sammensætning af Hermes, rom.-græ. betegnelse for den ægyp.
gud Thoth (s. d.), og An ub i s (s. d.). H. spillede en vis
rolle hos gnostikerne i Ægypten.
Hermas, en af de apostoliske fædre, broder af den
rom. biskop Pius (omkr. 150), forf. af bogen «Hyrden»,
som nød stor anseelse i den ældste kirke. Den
indeholder en række syner, bud og lignelser, som gaar ud
paa at vække menigheden til omvendelse under
henvisning til den nærforestaaende sidste dom. Den foreligger
næsten fuldt bevaret i dens græ. originalskikkelse og
desuden i lat. overs. Affattelsestiden sættes sedvanlig til
omkr. 140. Den er en af de vigtigste kilder til at lære
kirkens liv at kjende i begyndelsen af 2 aarh. Dansk
overs, ved P. W. Christensen (1856).
Herme, hos grækerne en firkantet, fritstaaende støtte,
afsluttet oventil med et hoved; ordet er opr. det samme
stand for diskussion, omtvistet sag;
aabent spørsmaal.
mooter @ disputant,
mop @ svaber, skrub; skure,
skrubbe.
mop-board © gerikt,
mope (e) maabe; sture,
mope-eyed (ê) nærsynt,stærblind,
moping (e) tungsindig,
drømmende.
mopish @ maabende, sturen,
mops — (t) Mops(hund) m ;
(m.enæse) Stülp-, Stumpfnase f
-@ pug(-dog); (m.enæse) pug-nose
- ® carlin m.
moppet, mopsy © dukke,
mopsen (t) kjede sig ihjel,
mopset — ® mopsich, mürrisch,
verdriesslich — © grumbling,
growling - (f) grogneur.
mopsicht, mopsig ©mopset,
grætten, vranten.
moquer (f): se m. de gjøre
nar af; haane, udle, le af; blæse
af. se faire m. (de soi) gjøre
sig Ul latter, nar. je m’en moque
(pas mal) jeg blæser af det.
moquerie (f) f, haan, spot.
moquette (f) f, (jagt) lokkefugl;
(møbel)plysch.
moqueur ® m, spotter,
spottefugl; (adj) haanlig, spotsk, (merle)
m. spottefugl.
morads — ® Morast, Sumpf
m — @ morass — (f) bourbe;
(elte) boue, fange f.
moradsig — ® morastig,
sumpfig — @ marshy, swampy —
(D bourbeux, fangeux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
