Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertzberg ... - Ordbøgerne: M - morskabslæsning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Hertzberg—Hervarar saga ok HeiSreks konungs
morskabslæsning—mortar
samt talrige tidsskrift-afhandlinger, hvoriblandt «Den
første norske kongekroning» («Historisk tidsskrift», 1904),
og betænkninger. Til denne gruppe af hans arbeider
hører ogsaa hans deltagelse, tildels som formand, i
komitéen for geistlige og civile inddelingsnavne 1902—05.
Stor betydning har H s virksomhed som nationaløkonom
og praktisk næringspolitiker. Teoretiske bidrag hertil er
hans konkurrance afhandlinger «Om kreditens begreb og
væsen» og «En kritisk fremstilling af grundsætningerne
for seddelbankers indretning og virksomhed» (begge 1877),
«Prof. Schweigaard i hans ofî. virksomhed 1832—70»(1883),
og fra de senere aar «Det europæiske samvirke» (i
samarbeide med J. Bull-Tornøe, Kra, 1900) og
jubilæumsskriftet «Den norske Creditbank 1857—1907» (sammen
med N. Rygg, Kra. 1907). H. var medlem (og sekretær)
af toldkommissionen 1879—81 samt formand i
toldtarifkomitéen 1903—04, som udarbeidede den af stortinget i
1905 vedtagne reviderede toldtarif. Derefter formand i
handelstraktatkomitéen af 1904. Ligeledes fungerende
formand i komitéerne for behandling af spørsmaalet
om ihændehaverpapirer, 1896, og for ordningen af
landmændenes driftskredit og kreditsamvirke, 1901—03.
Ved udførelsen af disse hverv og ved sine indlæg i den
offentlige diskussion har H. paa en betydningsfuld maade
medvirket til at udforme den sidste menneskealders
praktiske næringspolitik i Norge.
Hertzberg, Ewald Friedrich von, greve (1725
—95), preus. statsmand; blev tidlig ansat i
geheime-arkivet. Ved syvaarskrigens udbrud forfattede han den
berømte «Mémoire raisonné», der skulde retfærdiggjøre
Fredrik Il’s overfald paa Sachsen. Under krigen var
han virksom som diplomat og blev udenrigsminister
(1763—91); som saadan var han virksom ved Polens
deling 1772. Efter Fredrik Vilhelm Il’s tronbestigelse
blev H. greve og den ledende aand i Preussens politik,
men blev dog efter faa aar uenig med kongen, der ikke
vilde følge hans østerrigfiendtlige politik, og som mod
htins raad deltog i Polens anden deling.
Hertzberg, Gustav Friedrich (1826—1907), t.
historiker, professor i historie i Halle. Hovedverker:
«Alkibiades» (1853), «Die Feldzüge Alexanders des
Grossen» (2 bd., 1863), «Geschichte Griechenlands seit
dem Absterben des antiken Lebens bis zur Gegenwart»
(4 bd., 1875—79), «Geschichte von Hellas und Rom»
(i Onckens verdenshistorie).
Hertzberg, Halfdan (1857—1890), n. billedhugger,
tænkte efter at have fuldendt medicinsk embedseksamen
paa at blive maler, men endte som billedhugger og
uddannede sig væsentlig paa egen haand, indtil døden gjorde
en brat ende paa hans lovende løbebane. Hans første
arbeide «Synderinden og Kristus» vakte en vis
opmerk-somhed; mest populær er hans elskværdig opfattede
«Plystrende gut».
Hertzberg, Mikael Skjelderup (1874—), n. prest;
var først i nogle aar personelkap. paa Vestlandet og i
Nordland, men tog 1904 afsked for at studere det sociale
spørsmaal og arbeidede et halvt aar paa mek. verksted.
Han skrev derom «Hvad jeg lærte af mit arbeiderliv»
(1905). Fra 1905—07 var han hjælpeprest paa
Vaaler-engen og ansattes 1907 som prest for den i
arbeider-distriktet Tøien oprettede smaakirkemenighed.
Hertzberg, Nils (1759 — 1841), n. prest, 1784
pers.-kap. til Finnaas, 1786 sogneprest til Kvinnherred, 1803
—41 til Kinservik, 1810—32 provst i Hardanger og Voss.
H. var cet lys for sine fjorde» (Welhaven), en rettroende
og nidkjær prest, men ogsaa en varm oplysningsven.
Han syslede navnlig med naturvidenskaberne, med
havebrug og haandverk og var sine sognebørns faderlige
raadgiver ikke bare i kristelig, men ogsaa i borgerlig
henseende. I 1814 repræsenterede han sit amt paa det
overordentlige storting.
Hertzberg, Nils Christian Egede (1827—), n.
kirke- og skolemand, søn af ovenn. Efter sin teologiske
eksamen var han først lærer ved krigsskolen, blev derpaa
i 1860 andenlærer ved Asker seminar og i 1867 bestyrer
af Hamar seminar. 1873 ekspeditionschef for
skolevæsenet og 1882 kirkestatsraad, først i det Selmer’ske
ministerium, saa 1884 i det Schweigaard’ske. I 1886
—91 var han stortingsmand for Kra. Gjennem en lang
aarrække var han lærer i pædagogik ved det
praktisk-teologiske seminar. H., der især har viet sit arbeide
til folkeskolens fremme, har særlig fortjeneste af sløidens
og gymnastikens indførelse i denne. Plan grundlagde
«Norsk skoletidende» (1869) og har skrevet meget, især
om pædagogiske emner. Af hans skrifter kan nævnes
«Pædagogikens historie» (1890), «Opdragelse og
undervisning» (1892), «Arbeiderspørgsmaalet og socialismen»,
«Ridrag til den norske almueskoles historie» (1900) og
«Fra min barndoms og ungdoms tid 1827—56» (1909).
Hertzberg, Peder Harboe (1728—1802), n. prest
i Finnaas i Søndhordland. Han var en dygtig og ivrig
prestemand, men praktiserede desuden som læge i hele
Søndre Rergenhus amt og var vel hjemme i
naturvidenskaberne. Mest bekjendt er H. dog for sit arbeide med
at indføre potetdyrkningen (s. d.), ligesom han i det
hele har adskillig fortjeneste af at have bidraget til
jordbrugets opkomst.
Hertzka, Theodor (1845—), ung. socialfilosof,
journalist og forfatter. Grundlagde 1889 «Zeitschrift für
Staats- und Volkswirtschaft» i Wien. Udgav bl. a. «Die
Gesetze der sozialen Entwickelung» (1886), «Das Wesen
des Geldes» (1887), «Die Problemen der menschlichen
Wirtschaft» (bd. 1, 1897). Sit ry skylder han dog de i
bogen «Friland» (s.d.) udkastede sociale fremtidsdrømme.
Herùler, maaske rettere eruier, gotisk østersjøfolk,
herjede i 3 aarh. e. Kr. over Sortehavet kysterne lige
til Hellas og sammen med sachserne samtidig de galliske
og spanske kyster. Mange h. blev leietropper i Rom og
støttede Odoaker, da han omstyrtede keiserdømmet 476.
H.s rige i Østerrige knustes af langobarderne omkr. 512.
En del h. drog i kraft af gammel hjemstavnsret tilbage
til det sydlige Sverige; resten gik i østromersk tjeneste,
hvor de snart efter forsvinder.
Hervarar saga ok HeiÖreks konungs handler om
den bekjendte Hervçr, Angantyrs datter (s. d.) og om
Hervçrs ene søn, Heidrek, som dræber sine slegtninge,
overvindes i en gaade-kamp af Gestumblinde (Odin) og
tilsidst bliver dræbt med Tyrfing. — Sagaen er meget
merkelig ved sin omtale af hunerkampene (slaget paa
de Catalauniske marker) og sine mange sagnminder, og
den eier ypperlige karaktertegninger. Denne
eiendommelige og storslagne saga er omtrent fra 1250.
entertainment - ® livre (m)
d’agrément.
morskabslæsning - ®
Unter-haltungslektüre f — (e) light
reading — (D lecture (f) amusante.
morsom — ® belustigend,
unterhaltend, amüsant, spasshaft,
ergötzlich, drollig — © amusing,
diverting, entertaining; funny.
droll - ® amusant, plaisant,
divertissant; drôle.
morsure (?) f, bid(t sted);
insekts) stik.
mort — ® Rotauge n — (e)
roach — (f) gaudron m.
mort @ dot (signal) ved vildtets
død; tre aar gammel laks; (vulg.)
fruentimmer.
mort (f) f, død(sfald).
mort (^ (af)død; vissen; død-,
ligbleg; mat; uvirksom, stille;
stillestaaende (vand); blindemand
(i spil), jour m (fête f) des
m.S alle helgens dag (fest),
papier (m) m. ustemplet papir,
mortadelle ® f, kjødpølse.
mortaillable (f) livegen,
mortaille ® f, livegenskab.
mortaise (f) f, taphul,
mortaiser (f) bore taphul (i),
mortal (e) dødelig, døds-;
menneskelig; menneske, m. combat
en kamp paa liv og død.
mortalité (f) f, mortality (e)
dødelighed; (ê) ogs.
menneskelighed, mennesker.
mortar (e) morter; mørtel;
(mur)kalk.
3 - IlUistr
sk konve
ati(
sleksikon. lY.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
