Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjælpesygebærere ... - Ordbøgerne: M - mødrene ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Hjælpesygebærere—Hjørundfjord
162
sygebærere. H. oprettes ved kjørevei saa nær kamplinjen
som muligt og paa sted, hvor der er let adgang til
drikkevand. Fra h. besørges de saarede bragt videre
tilbage til forbindingsplads af sanitetskompaniet.
Hjælpesygebærere er soldater, der udtages af de
stridende vaabens kompanier, eskadroner og batterier,
fire ved hvert; de skal under kamp opsøge saarede og
bringe dem ind til hjælpepladsene (s. d.). Siden 1903
bliver vore h. udstyret som ikke stridende, indrangeres
ikke i afdelingen og forsynes med genferbind.
Hjælpeverbum tjener til at udtrykke tids-,
maades-og aktionsforhold, som ikke har enkelt bøiningsform;
ofte udmerker h. sig ogsaa ved afvigende bøining.
Hjärne, Harald Gabriel (1848—), sv. historiker.
1872 dr. philos, og docent i Upsala, 1885
ekstraordinær og 1889 ordinær professor, 1893 æresdoktor,
1903 medlem af det svenske akademi. H. har
bidraget betydelig til fremme af historiske studier i
Sverige og oftere leveret opsigtsvækkende bidrag til den
politiske diskussion. Sad 1902—08 i rigsdagen fra
Upsala og var 1905 medlem af begge de urtima
rigsdage og af disses komité til behandlingen af det norske
spørsmaal. Var oprindelig liberal, men nærmede sig
senere høire og havnede i det nationale fremskridtsparti.
Optraadte 1895 mod «revisionen» af unionsakten, i 1905
bestemt for grænsefæstningernes nedlæggelse som vilkaar
for Sveriges samtykke til unionens ophævelse.
Mangesidig, frugtbar og interessant forfatter. Foruden talrige
værdifulde tidsskriftafhandlinger har han bl. a. skrevet
«Helsingelif under Helsingelag» (1893), «Sveriges
stats-skick under reformation stiden» (s. a.), «Sveriges
stats-skick i 17 årh.» (1895), «Svensk-ryska förhandlingar
1564—72» (1897), «Gustaf Adolf, protestantismens
för-kämpe» (1901), «Karl XII. Omstörtningen i Öst-Europa
1697 — 1703» (1902). Har derhos udgivet en række
kildeskrifter til Sveriges og Ruslands historie. Samlinger af
opsæt for et større publikum er «Blandade sporsmål»
(1903), «Ostanifrån, minnen oeh utkast» (1905), «Svenskt
och främmande» (1908). [Litt.: A. Grape, «Bidrag til en
H.-bibliografi» i «Historiska studier, tillegnade professor
H. H.» af 27 forfattere paa hans 60-aars fødselsdag
2 mai 1908 (Stockh. s. a.).]
Hjärne (Hiärne), Urban (1641-1724), sv.læge og
naturvidenskabsmand. Student i Dorpat 1655, kom 1657 til
Stockholm. Vandt som forfatter af tragedien «Rosimunda»
(1665, trykt 1856) høie beskyttere. 1675 assessor i
berg-verkskollegiet i Stockholm og 1876 medlem af en
kommission til undersøgelse af da verserende hekseprocesser.
Ved overbevisende at godtgjøre, at disse havde sin rod
i aandelige forvildelser, umuliggjorde han dem
fremtidig. Opdagede 1678 Medevi sundhedsbrønd. Blev 1684
første livmedikus hos Karl XI. Indrettede 1685 Sveriges
første kemiske laboratorium og udførte her betydelige
arbeider. Undersøgte samme aar bergverkerne i det
nordlige Sverige og fremsatte betydningsfulde forslag
til deres fortsatte drift, blev derfor 1713 vicepræsident
i bergverkskollegiet. Han ivrede for oprettelse af et
«oeconomie collegium», som skulde tage sig af landets
næringsveie, forfegtede en liberal handels- og
næringspolitik, bedre folkeoplysning, modersmaalets pleie og
søgte drikkeriet modarbeidet (forordning 1698 om hus-
mødrene—mølædt
brændingens ophævelse skyldtes ham). H. var ogsaa
fremragende digter, Sveriges første romanforfatter
(«Strato-nice», 1665) og lyriker af virkelig rang. Tog mod slutten
af sit liv del i politiken og medvirkede til udarbeidelsen
af den nye forfatning efter Karl Xll’s død.
Hjörleifsson, Einar (1859—), isl. forfatter.
Studerede en tid statsøkonomi, men opgav snart studierne
og har siden virket mest som redaktør i Winnipeg og
Reykjavik. H. har skrevet en del noveller, der i et
formfuldendt sprog giver stemningsfulde billeder fra
Island. H. skildrer med forkjærlighed de smaa i
samfundet og dem paa livets skyggeside. 1890 kom «Vonir»
(haab), 1901 «Vestan hafs og austan», hvori ogsaa «Vonir»,
og 1908 «Smælingjar». Han har ogsaa udgivet en
større roman «Ofurefli» (1908; overs.: «Overmagt», 1909)
og en samling lyriske digte «LjoSmæli» (1893).
Hjørne. I plangeometrien betyder en polygons hjørner
de punkter, hvori to sammenstødende sider mødes. I
stereometrien forstaar man ved et /?-sidet hjørne den
figur, som dannes af n plane vinkler, som i rummet
gaar ud fra et fælles toppunkt (hjørnets toppunkt), saaledes
at én vinkel har et ben fælles med en anden, denne
med en tredje o. s. v. og den sidste et ben fælles med
den første. Disse vinkler kaldes h.s sidevinkler eller
sideflader. Et h. kaldes konvekst, naar enhver af
sidefladerne har alle de øvrige sider liggende helt paa samme
side af sit plan. Se ogsaa Polyedrisk vinkel og
Sfærisk polygon.
Hjørneklap (erysimum), planteslegt af langskulpede
korsblomstrede, væsentlig udbredt i Middelhavslandene
og det vestlige Asien. Hos os er to arter vildtvoksende,
nemlig de gulblomstrede: rankskulpet h. (e.
hieraci-foliiim) og udspær ret h. (e. cheiranthoides). Enkelte
arter dyrkes som prydplanter.
Hjørring, by i Danmark, det nordlige Jylland,
Vendsyssel, 32 km. V. f. Frederikshavn; 8794 indb. (1906).
H. har tre kirker, hvoraf to hører til landsogne; driver
handel og har betydning som toldsted ved jernbanen.
H. er en meget gammel by (de ældste privilegier er fra
1243); var hovedstad i Vendsyssel og siden i Børglum stift
til 1554. H. har i de senere aar været i sterk udvikling.
Hjørring amt, det nordligste amt i Danmark, ligger
n. f. Limfjorden i Jylland; 2853 km.^ med 125 307 indb.
(1905). Til amtet hører foruden H. by kjøbstæderne
Skagen, Frederikshavn og Sæby.
Hjørundfjord, herred paa Søndmør, s.ø. f. Aalesund;
479 11 km.2 med 1970 indb.; 4.18 pr. km.^ Herredet,
der ligger omkring den 34 km. lange fjord af samme navn,
har en storslagen vestlandsnatur. Fjeldene paa begge
sider af fjorden og opefter sidedalene hæver sig steilt
fra fjorden og ender i forrevne takker og horn (de
sønd-mørske alpeformer), henimod 1600 m. høie (Jagta er
1597 m.). Som regel naar dog høiderne ikke mere end
13—1400 m. Her skal nævnes endel af de mest kjendte
fjeldtoppe: Jønshorn, Kolaastind (1460 m.). Storhorn (1368
m.), Hornindalsrokken (1528 m.), Jagta (1597 m.), Slogjen,
Saksa, Ringdalstinderne m. m. fl. Fra fjordens vestside
fører to eid (eller dale) over til Ørsten og Volden, nemlig
Standalen nordligst og Bondalen sydligst. Fra fjordens
bund fører Skjaastaddalen over til Austefjorden i Volden,
og fra den lille Norangsfjord i øst fører den trange og
mødrene — (t) (von)
mütter-lichCer Seite); mütterlicherseits —
@ maternal, on the mother’s side
— ® (du côté) maternel, du côté
de la mère.
mødrenearv — ©mutterliche
Erbe n, das Mütterliche, das
Mütterteil - (e) maternal inheritance
(succession) — (f) bien(s) m (pl)
maternel(s).
møg - (t) Dünger, Mist m —
(e) dung, muck — (f) fumier m;
fiente f.
møie — ® Mühe, Beschwerde f
- (e) pains pl; trouble - (î) peine,
fatigue; travail, effort m;
difficulté f; (med m.) à grand’ peine.
møisommelig — ® mühsam,
mühevoll, müheselig, beschwerlich
- © troublesome, laborious ~ (f)
pénible, fatigant, laborieux.
møl — ® Motte, Schabe f
-(g) moth — ® teigne, gerce f.
mølle — ® Mühle f — (e)
(grinding) mill — (f) moulin m.
møllebrug — ® Mühlwerk n
— © mills pl - (f) moulin(s)
m (pl).
mølledam — (t) Mühlenteich m
— ©mill-pond; (opstemmet vand)
overfall, (tumbling )bay, wear, weir
— ® étang (m) de moulin,
møller - ® Müller m - ©
miller — (f) meunier m.
møllesten — ® Mühlstein m
— © mill stone — (f) meule f.
mølædt — ® mottenfrässig —
© moth eaten - (?) rongé par les
teignes,
Ilhistreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
