- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
197-198

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm ... - Ordbøgerne: N - nantissement ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197

Holm—Holmboe

198

nantissement—nappine

hold i Düsseldorf og Paris formaaede ikke at udslette
hans kunsts hjemlige karakter.

Holm, Peter Edvard (1833—), d. historiker; cand.
philol. 1855. Beskjæftigede sig først med klassisk historie;
dr. phil. 1860 ved afhandlingen «De græske undersaatters
politiske stilling under de rom. keisere indtil Caracalla»;
docent 1867—99 og professor ved universitetet i historie,
især den nyere. Fra sin oldtidsforskning førtes han nu
ind paa det 18 aarh.s historie, skrev en række
værdifulde studier over dets sociale og aandelige forhold og
udgav 1875 «Danmark-Norges udenrigske historie 1791 —
1807» i 2 bd. Samlede sig efterhaanden om den plan
at skildre tiden 1720—1814 i sammenhæng, udgav som
indledning dertil «Danmark-Norges indre historie 1660—
1720» (2 bd., 1885—86) og er siden naaet frem til 1797

med sin
«Danmark-Norges historie fra den store
nordiske krigs afslutning
til rigernes adskillelse»
(1—6,1891—1909). Dette
verk er monumentalt i
dansk historieskrivning.
Et udtømmende
kjend-skab til det 18 aarh.s
fysiognomi, en bred
grundvold af human dannelse
og praktisk-administrativ
viden, en aldrig svigtende
bonsens og rolig
vurde-ren af personer og sager
gjør H. særlig skikket
som enevældets
historiker. For nordmænd er
det derhos velgjørende
at kunne erkjende hans
upartiske objektivitet i
bedømmelsen af saavel
rigernes fælles, som af de særlig norske forhold. I
«Danmarks riges historie» behandlede H. tiden 1699-1814.

Holm, Viggo Valdemar (1855 — 99), d. forfatter.
Under merket Wolde ma r udsendte H. nogle
eiendommelige historier, holdt i gammel stil og med gammel
retskrivning, «Fra hexernes tid» (1887 og 1896), samt
nogle skuespil, af hvilke fremhæves «Varulven» (1894).

Holmberg, Axel Emanuel (1817—61), sv. prest
og oldgransker; skrev som «pastorsadjunkt» i Bullaren
herred sit bekjendte interessante verk, «ßohusläns historia
och beskrifning», I—III (1842—45, 2 udg. ved Brusewitz
1867), der udmerker sig ved fængslende fremstilling og
indgaaende kjendskab til Bohusläns topografi og
lokalhistorie. H. bosatte sig senere i Stockholm, Foruden
flere andre arbeider udgav han «Skandinaviens
häll-ristningar» (1848 — 49) og «Nordbon under hednatiden»
(1852—54, ny udg. 1871).

Holmberg, Cecilia Bååth- (1857—), sv.
forfatterinde og lærerinde (gift med Teodor H.), forstanderinde
ved Tärna folkhögskola. Har skrevet en række særlig
populærhistoriske skrifter og taget ivrig del i
folke-oplysningsarbeidet. Blandt hendes skrifter kan nævnes
«Karl XV som enskild man, konung och konstnär» (1891)
og «Bjørnstjerne Bjørnson» (1885).

Peter Edvard Holm.

Holmberg, Gustaf Wer ner (1830—60), finsk maler;
reiste 1853 til Düsseldorf, hvor Gude blev hans lærer.
Her tog han 1856 første pris og opnaaede hurtig
europæisk ry. Han skildrer som regel Finlands natur og
paa en finere og mindre maniereret maade, end det
oftest var tilfældet i Düsseldorferskolen. Et vakkert
landskab i Kunstmuseet i Kra.

Holmbergsson, Johan (1764—1842\ sv. retslærd,
professor i Lund. Ved sine forelæsninger bidrog han
ikke lidet til at skaffe den historiske metode indgang
i retsstudierne.

Holmboe, Bernt Mikael (1795—1850), n.
matematiker, særlig bekjendt som Abels lærer og ven; han
opdagede straks Abels merkværdige begavelse og ledede
med iver hans første udvikling. Han udgav 1839 med
offentlig understøttelse den første samlede Abel-udgave:
«Oeuvres complètes de N. H. Abel», 1—II. H. blev 1818
adjunkt og 1821 overlærer ved Kra. katedralskole, 1826
lektor og 1834 professor ved universitetet. Fra 1826
var han desuden lærer i matematik ved den militære
høiskole. Deltog 1842 i stiftelsen af den Norske
livrenteforening. Udgav foruden Abels verker en række
skolebøger, som holdt sig i brug lige til 1865.

Holmboe, Christopher Andreas (1796 — 1882),
n. orientalist og numismatiker; 1818 teologisk kandidat
med indstilling; 1822 lektor og 1825 professor i
østerlandske sprog; fra 1830 tillige bestyrer af universitetets
myntkabinet, som han forvaltede med dygtighed. Hans
talrige sproglige, arkæologiske og mytologiske
afhandlinger viser stor lærdom, men ogsaa mangel paa kritik
og bragte ham ind i en skarp polemik med P. A. Munch
(1850—51). Større betydning maa tillægges hans
numis-matiske arbeider. H. udgav en «Bibelsk real-ordbog» (Kra.
1868), grundlagde «Norske universitets- og skole-annaler»
(1834 ff.) og deltog 1842-69 i arbeidet med en ny
oversættelse af det gamle testamente.

Holmboe, Hans (1798—1868), n. skolemand. Blev
allerede som filologisk student rektor ved Bergens
katedralskole; fra denne stilling maatte han paa grund
af blindhed tage afsked i 1862. Han var en meget
anseet skolemand og deltog ogsaa i det politiske og
kommunale liv. Saaledes var han stortingsmand fra
Bergen i aarene 1833—64. Hans litterære virksomhed
bestaar væsentlig i avisartikler og pædagogiske
afhandlinger i skoleprogrammer.

Holmboe, Jens (1821 — 91), n. statsraad. Cand. jur.
1845, 1850—56 sagfører paa Tromsø, til 1866 foged og
sorenskriver i Hammerfest, hvorefter indtil 1874
amtmand i det nyoprettede Finmarkens amt. 1859—70
stortingsmand. Medlem af den norsk-svenske
lappe-kommission af 1866. Medlem af regjeringen 1874—84,
da han ved rigsretten i mars s. a. fradømtes sit embede
som statsraad, hvorefter han blev udnævnt til
sorenskriver paa Moss. 1889—91 repræsentant i stortinget for
Smaalenenes amt. Dygtig embedsmand af den gamle skole.

Holmboe, Jens (1880—), n. botaniker, søn af nedenn.
direktør M. H., lagde sig lige efter studenteksamen
efter botanik som specialstudium, ansattes 1902 som
assistent ved den botaniske have i Kra., 1906 som
intendant ved Bergens museum og blev aaret efter direktør
smst. Offentliggjorde allerede som ung student flere

kerhed; garantere, sikre, se n.
de (fig.) forsyne sig med.

nantissement (?) m, pant,
sikkerhed, dækning,
nanu ® naa da.
nap — (t) Schnapp, Ruck;
schneller Griff m; Wegreissen,
Zupfen n - (e) snatch(ing); snap;
(af fisk) bite — (î) pincement;
’happement m.

nap ©lur, liden søvn; lu, flos;
(fjeld)knat; knot; tage (sig) en lur.
nape (e) nakke(led).
napée (D f, skog , fjeldnymfe,
napel (f) m, (bot.) lushat.
napery @ linned, dækketøi.
Napf (t) m, skaal.
Napfkuchen ® m,
søsterkage.

naphevv, navew @ (bot.) raps.

napkin (e) serviet, (child’s)
n. barnebleie.

Naples © Neapel,
napless @ glat; lmv)slidt.
napoleon napoléon (f) m,
tyvefranksstykke.

nappe — (t) schnappen, zupfen,
zwicken, zwacken — (e) snatch,
snap (at); (rapse, stjæle) filch, nap;
(n.es) wrangle - (f) pincer; (n. efter)

chercher à ’happer; (n.s) se
disputer qc ; se battre pour avoir qc.

nappe (D f, dug; flade, mettre
la n. dække bord(et). n. d’eau
vandflade; (bredt) vandfald.

napperon ® m, liden dug,
serviet.

napper (ê) mundskjænk; tyv.
nappiness @ lang lu; skum
paa øl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:13:09 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free