Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvaler ... - Ordbøgerne: N - nær ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nærighed— nærmest
339
Hvalfisk-bugten—Hvalfisken
340
med en fangst af 150 h. Ogsaa dansker, tyskere og
spaniere begyndte nu at deltage, og der udviklede sig
en kolossal bedrift paa Spitsbergen. Hele byer byggedes,
saaledes det saakaldte Smeerenburg. I aarene 1660—70
deltog der fra Holland og Hamburg 4—500 skibe. Indtil
midten af det 17 aarh. dreves der i Spitsbergens fjorde.
Saa blev fangsten der daarligere, og man begyndte at
fange langs iskanten nedover mod Grønland og
Davis-strædet. Fangsten var fremdeles glimrende helt til over
midten af 18 aarh, I 1770—79 udrustedes fra Holland,
Tyskland og England over 2500 skibe. Napoleonskrigene
ødelagde saa fangsten for alle andre end englænderne.
Men fangsten aftog. I 1810—18 udrustede England 1000
skibe til fangsten. I 1815—35 udrustedes i England
gjennemsnitlig 116 skibe om aaret, i 1860 bare 30. I
1896 fik 9 skibe bare 11 h. En grønlands-h. er nu værd
ca. 47 000 kr. Barderne koster ca. 40 000 kr. pr. ton.
De eneste fangstredskaber, som anvendtes under denne
fangst, var haandharpun med line, hvormed dyret fra
aaben baad fæstedes og udmattedes, samt lanse, hvormed
det udmattede dyr dræbtes. Med disse enkle apparater
bandt menneskene dernæst an med en anden af havets
kolosser, nemlig kaskelotten. Kaskelotfangsten
begyndtes og dreves hovedsagelig fra de Forenede stater.
Den første kaskelot dræbtes ved Amerikas kyster i 1712.
I 1715 var der 6 skibe i drift. Da kaskelotten er en
h., der tilhører de aabne verdenshave, maatte man til
fangsten anvende store, fuldriggede skibe, beregnet paa
en jordomseiling. Skibets baadmandskaber angreb da
i aabent hav dyrene med haandharpuner. Det døde
dyr flænsedes ved skibssiden, og tranen kogtes ombord.
Produkterne var her som ved grønlands-h. tran, der
udvandtes af spækket, men som hos denne art har en
anden kemisk sammensætning og benævnes spermacetolje.
Desuden erholdtes som biprodukt det saak. ambra (s. d.).
I 1842 naaede denne fangst høiden med 824 skibe. I 1870
var der 316 skibe, i 1875 163. I 1898 udbragtes der kun
for 450 000 kr. i kaskelottran, og fangsten holdes nu
kun vedlige ved fangst paa andre h., særlig ret-h., som
kaskelotfangerne under sine lange reiser havde opdaget.
I 1881 opstod der en ny h.-fangst, som opdagedes af David
Grey fra Peterhead i Skotland. Det var
bottlenose-fangsten, der foregaar i Nordhavet fra Færøerne og
indtil udfor det nordlige Norges kyster, i Nordhavets midtre
dele. Allerede 1883 deltog Alf Monsen fra Tønsberg, og
nu er der en stor norsk flaade, hovedsagelig
hjemmehørende i Sandefjord, Tønsberg og Aalesund. Fangsten
drives med slupper, skonnerter og tildels mindre
barkskibe. Tildels fremdrives disse med motor eller damp.
Fangsten foregaar fra aaben baad ved hjælp af harpun
og line. Harpunen bliver med en kanon af ca. 4 cm.s
kaliber indskudt i dyret, og den paafølgende udmatning
og dræbning foregaar omtrent som ved den ældre h.-fangst.
De h., som sidst er blevet gjenstand for fangst, er fin-h.
Ved sin vildhed og hurtighed udelukkede disse dyr en
anvendelse i større maalestok af den ældre metode.
Nordmanden Svend Foyn (s. d.) var den første, som organiserede
fangsten af fin-h. i større maalestok. Han begyndte at
anvende mindre, tilstrækkelig kraftige og sjøgaaende
dampere, i hvis baug han kunde stille en kraftig kanon,
der kunde udskyde en svær harpun, i hvis spids findes
en stor sprænggranat, og som ved en kraftig (flere tommer
tyk) line fæstede h. til fartøiet. Ved granatens
spræng-virkning i dyret reduceres dødskampens varighed, og
den sunkne hval (fin-h. synker nemlig) kan ved linen
hives op til fartøiet. For at udnyttes maatte h. slæbes
tillands og tilgodegjøres ved en særskilt indrettet fabrik,
som forøvrigt tillod en betydelig bedre udnyttelse, end
det var muligt at opnaa ved de for andre h. tidligere
brugte metoder, hvor h. oftest maatte afspækkes i rum
sjø. Selv kjødet og benene kunde paa Foyns fabriker
udnyttes. Foyns fangst begyndte i Varangerfjorden i
1860-aarene og oparbeidedes snart til en betydelig bedrift,
hvori ogsaa mange andre deltog, og ved dette aarh.s
begyndelse var der etablissementer over hele Finmarken.
Denne norske fangst, hvis væsentlige fangstdyr var
blaa-h., fin-h., knøl- og sei h., vandt efterhaanden en
stor udbredelse og optog felter ved Island, New
Foundland samt det nordlige Stillehav. Fangsten gik efter
haanden tilbage i det nordlige Norge. En sterk
bevægelse mod h.-fangsten førte i 1904 til et 10-aarigt
forbud mod fangst og tilgodegjørelse af h. i Norge. Dette
tvang den norske bedrift til at søge nye felter. Dels
spredtes disse ved Bjørneøen og Spitsbergen, dels søgte
h.-fangerne til Shetland, Færøerne, Orknøerne, Azorerne,
Syd-Afrika, ja endnu fjernere felter, helt i antarktiske
farvande. Denne bedriftens flytning bragte ogsaa den
forandring i bedriften, at man for at være uafhængig
af land indrettede store dampere til flydende kogerier
og kullagere. Fangstbaadene, der indrettedes væsentlig
som før, slæber nu de skudte h. til disse flydende
fabriker, hvor dyrene flænses og tranen udkoges omtrent
efter samme system som paa de ældre seilende h.-fangere,
der drev efter kaskelot og grønlands-h. — Enkelte norske
verksteder har som specialitet bygning af dampskibe for
hvalfangst. Akers mek. verksted har bygget ca. 70 stkr.,
hvoraf tredjeparten for fremmede lande, nemlig Japan,
Amerika og Rusland. Navnlig i Japan er hvalfangst en
særlig betydelig næringsvei. — Hvalfangsten ved
Bjørne-øen og Spitsbergen, ved Island, Færøerne, Shetland og
Hebriderne gav i 1907 et udbytte af 4^/2 mill, kr.,
hvortil kommer nebhvalfangsten med 710 000 kr. Der
indfangedes ved Spitsbergen og Bjørneøen 333 h., ved Island
843, ved Færøerne 517, ved Hebriderne og Shetland 421,
ialt 2114. Udbyttet af hvalfangsten ved New Foundland,
Østasien, Sydamerika og i de antarktiske farvande er ikke
medregnet. (Se pi. Hvaler I og II samt Hvalfangst.)
[Litt.: J. Hjort, «Fiskeri og hvalfangst» (Bergen 1902);
tilsvar fra Vardø hvalfredningskomité (Vardø s. a.).]
Hvalfisk-bugten, Sydvest-Afrika, bedste havn mellem
Kunene og Oranje under ca. 23° s. br., skilt fra havet
ved Pelican Point, en mod nord udstikkende landtunge.
Den tørre og ufrugtbare kyst (aarlig regnhøide 7 mm.) blev
besat af England 8 jan. 1879 og udgjør en del af
Kapkolonien, 1114 km.^ med 997 indb. (hvoraf 144 europæere),
siden 1884 overalt omgivet af tysk Sydvest-Afrika.
Hvalfisken, et udstrakt stjernebillede s. f. Væderen
og Fiskene. Stjernerne Menkar i hovedet og Deneb Kai’tos
i halen er begge af anden størrelse. I halsen staar den
foranderlige stjerne Mira (s. d.). H. er det uhyre, som
skulde sluge Andromeda, men blev fældet af Perseus og
derefter sat paa firmamentet.
nærighed - ® Kargheit,
Filzigkeit f - @ sordidness — (f)
économie, avarice f.
næring - ® Nahrung f,
Unterhalt m - @ nourishment;
nutriment — ® nourriture f.
næringsdrivende — (t)
gewerbetreibend - @ trading — (f)
industriel.
næringsmiddel-® Nahrungs-
mittel n — © aliment, article of
food — ® aliment m.
næringssorger - ®
Nahrungssorgen t pl — (e) uneasiness about
the means of living, cares of life
— ® soucis m pl ; (have n.) être
dans le besoin.
næringsvei — ® Gewerbe n,
Erwerbsquelle f - (e) livelihood,
trade — (î) industrie ; profession f,
métier m.
nærliggende - (t) naheliegend
- @ adjacent, neighbouring - (f)
voisin, proche, contigu.
nærme sig — ® sich nähern,
an etw. grenzen — (e) approach
(to), (draw, be getting) near — (g
(se) (r)approcher (de); s’avancer
(vers); toucher à (Noël, à sa fin);
friser (la cincfuantaine ; l’imperti-
nærmere — (t) näher — @
nearer; doser; more precisely —
(f) plus proche; (forklaring) plus
détaillé ; plus ample (connaissance);
(en y regardant) de plus près.
nærmest — (t) nächst, am
nächsten — (e) nearest; next; (paa
det n.e) all but; (den n.e til) the
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
