Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Immunitet ... - Ordbøgerne: O - opilatif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Immunitet—Impeda^ns
466
opilatif—opkaste
Immunitet (jur.) er off.-retlige særrettigheder, som først
og fremst den katolske geistlighed, senere ogsaa de feudale
vasaller erhvervede sig i middelalderen ; især skattefrihed,
ret til for person og eiendom (distrikt) at dømmes af
egne domstole, til at udnævne embedsmænd etc.
Saa-danne rettigheder stemmer daarlig med moderne
forestillinger om statens enhed og almagt og er derfor nu
bortfaldt i alle lande. I. spiller en vigtig historisk rolle
ved udviklingen af det europæiske lensvæsen (s. d ).
Immunitet (med.) er større eller mindre grad af
uimodtagelighed for et smittestof eller giftstof. I. kan være
medfødt eller erhvervet. 1 sidste tilfælde kan den enten
være opstaaet efter overstaaet infektionssygdom eller
fremkaldt ved vakcination eller serumsbehandling. Den
medfødte i.s forhold er lidet kjendt; den beror bl. a. paa
de naturlige kjertlers afsondringers og vævsvædskernes
bakteriedræbende egenskaber, de hvide blodlegemers evne
til at optage og tilintetgjøre visse bakterieformer m. m. —
Den erhvervede i. beror paa tilstedeværelsen af forskjellige
beskyttende stoffe, der dannes i legemet og ofte. kan
paa-vises i blodet (jfr. Aleksi ne r). Ved naturlig sygdom og
ved vakcination dannes disse af vedkommendes egne
væv (aktiv immunisering), medens de ved
serumind-sprøitning leveres legemet færdigdannet opløst i serum
(passiv immunisering). Den sidste indtræder hurtigere,
men svinder ogsaa hurtigere, nemlig saa snart de
ind-sprøitede stoffe atter er udskilt, og dens grad er
afhængig af den indsprøitede mængde. Ved den aktive
immunisering indtræder i. først efter nogen tids forløb;
den er vekslende i styrke, afhængig hovedsagelig af
ukjendte eiendommeligheder hos vedkommende individ.
Den kan, da den beror paa erhvervede egenskaber hos
cellerne, holde sig længe, for sygdomme som mæslinger,
skarlagensfeber, tyfus, kopper m. fl. oftest, men ikke
altid, hele livet, for andre som influenza eller difteri
kun i kort tid. — l.s væsen og aarsager har været og
er gjenstand for talløse undersøgelser. Den kan bero
paa bakteriolysiner, antitoksiner, opsoniner rn. m.
Saa-danne stofl’es dannelse er afhængig af de levende vævs
evne til at svare paa indsprøitningen af en række i og
for sig vidt forskjellige stoffe (samlet under betegnelsen
antigener, d. e. stoffe, der laver noget anti, noget imod
de indsprøitede) med et tilsvarende ganske særligt
(specifikt) modstof (antistof). Sprøites saaledes
egge-hvidestoife ind paa et dyr (ofte bruges kaniner), dannes
præcipitiner, som ved blanding med det opr.
eggehvide-stof eller et af samme art giver et bundfald (præcipitat)
og kun med netop denne ene art. — Denne prøve kan
anvendes til paavisning af spor af menneskeblod (jfr.
Blodspor), forfalskning af mad ved tilsætning af hestekjød
til pølser m.v. Ved indsprøitning af røde blodlegemer af
f. eks. en hest dannes hæmolysiner, der virker opløsende
paa hesteblodlegemer og kun paa disse, ikke f. eks. paa
hunde- eller gjeteblodlegemer og omvendt. Ved
indsprøitning af hvide blodlegemer dannes leucocidiner, der
virker ødelæggende paa hvide blodlegemer af samme
d3^reart; paa indførelsen af mange vævsceller som
sædceller, fimreceller, nyreceller m. fl. svarer legemet ved
dannelse af cytotoksiner, d. e. cellegifte, der kun virker
skadelig paa det indsprøitede slags celler. — Med hensyn
til smittestoffe er der flere muligheder. Undertiden, f. eks.
ved indsprøitning af koleraspiriller, dannes
bakteriolysiner, der under bestemte omstændigheder opløser
koleraspiriller; samtidig dannes der, ligesom f. eks. ved
indsprøitning af tyfusbaciller, agglutininer, der agglutinerer
bakterier af den paagjældende art, d. e. faar dem til at
blive ubevægelige og klumpe sig sammen. Sprøites
bak-terie- eller slangegift (toksiner) ind paa et passende dyr,
dannes modgifte (antitoksiner), f. eks. efter indsprøitning
af difteritoksin difteriantitoksin, efter stivkrampegift
stivkrampemodgift o. s.v. Det er paa indholdet af saadanne
stoffe i serum af et med vedkommende gift sprøitet dyr,
at serumbehandlingen beror. — Medens Metchnikoff opr.
antog, at i. i visse tilfælde beroede paa, at de hvide
blodlegemer havde eller erhvervede evnen til at optage
og fordøie vedkommende bakterier, har man i nyere
tid vist, at det ogsaa ved denne fagocytose dreier sig
om særlige stoffe i serum (opsoniner eller
bakterio-tropiner), der paavirker bakterierne saaledes, at de lettere
optages og tilintetgjøres af ædecellerne. Disse stoffes
dannelse kan fremkaldes ved indsprøitning af
vedkommende bakterier (anvendt til behandling af visse
sygdomme som bylder, acne).
Immutäbel (lat.), uforanderlig.
Imöla, Innocenzo Francucci da (ca. 1494 —ca.
1550), ital. maler, uddannede sig først i Bologna og Florens,
men fandt tilslut i Rafael sin egentlige lærer. I Bologna,
hvor han tilbragte størsteparten af sit liv, bevares de
fleste af hans religiøse billeder, som viser megen rafaelsk
finhed, men ingen dybere originalitet.
Imola, by i Italien, prov. Bologna, ved Saterno; 14162
indb. (1901). Byen er sædet for en biskop, har
gymnasium, teknisk skole, landbrugsskole, naturhistorisk- og
oldtidsmuseum, vindyrkning, tilvirkning af læder, lervarer
og silke og driver handel med hamp, ris og silke. I.
anlagdes af Sulla og kaldtes efter ham Forum Gornelii.
Imp. (lat.), forkortelse for 1. imperium (s. d.);
2. imperativus, bydemaade.
Impar (jat.), ulige, umage.
Impassabel, som ikke kan passeres, uveisom,
ufremkommelig, uoverstigelig.
Impa’sto (ital.), i malerkunsten et teknisk udtryk
for tyk farvelægning.
Impatiens, se Balsamine, Springfrøfamilien.
Impeachment/"m^f/smi?/?(7 (eng), tiltale, reist af
under-hnset mod et medlem af parlamentet (altsaa ogsaa kongens
ministre) til straf for misbrug af offentlig tillid;
overhuset fungerer som domstol; i ældre tid var saadan
rigsretstiltale et vigtigt politisk magtmiddel i underhusets
haand; efter det parlamentariske st37es udvikling er det
gaaet af brug (sidste gang 1806). 1 de Forenede stater
besluttes i. af repræsentanternes hus for senatet som domstol.
Impeda^ns (elektr.), den tilsyneladende modstand af en
vekselstrømkreds. Kaldes strømkredsens ohmske modstand
l’y selvinduktionskoefficienten (s. d.) L, og vekselstrømmens
periodetal (s. d.) c, saa er induktionen z y r^ -j- (27rcL)’^.
1. er saaledes hypotenusen i et retvinklet triangel med
kateterne r og 2iicL. Størrelsen 2^cL kaldes almindelig
for strømkredsens induktans. Indeholder strømkredsen
ikke selvinduktion, men derimod en kapacitet (s. d.)
C, bliver formelen for induktionen z = r^
opilatif (f) (for)stoppende.
opilation ® f, forstoppelse,
opiler ® (for)stoppe.
opimes (f) : dépouilles (f pl) o.
seiersbytte.
opinant (f) m, taler; stemme
î^iver.
Opine © mene; holde for.
opiner (f) sige sin mening,
udtale (ytre) sig, erklære ; stemme (for).
opiniaiive © stiv (i sine
meninger), paastaalig -
opinionated, opinionative.
opiniâtre (D egenraadig,
haard-nakket, halsstarrig, strid, sta;
ihærdig; vedholdende; m, stivnakke,
stridbuk.
opiniâtrer (|): s’o. à, dans
:ic, à faire qc holde haardnakket
fast ved, blive haardnakket ved med.
Opiniâtreté (f) f,
egenraadig-hed, haardnakkethed osv.
opinion @ & (f) f, mening,
anskuelse, opfatning, skjøn; Ce) ogs.
betænkning, f. eks. advokats; ®
ogs. afgiven stemme.
opiophage (f) m, opiumspiser.
Opirre - ® (aufreizen — ©
irritate, exasperate, provoke — ®
irriter, exaspérer.
Opium — ® Opium n — ©
opium, laudanum — (|) opium m.
Opjage — ® aufjagen,
-scheuchen — © rouse, start; (jagtudtr.)
ogs. flush, put up, spring - ®
(faire) lever; lancer.
Opkalde — ® (auf einen Namen)
taufen — © call (name) (after) - ®
nommer (d’après, du nom de).
Opkaste — (t) aufwerfen - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
