Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlandet ... - Ordbøgerne: O - opstyltet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
opsætsig - optage
ved at ophede anthranilsyre (s. d ) med
monokloreddike-syre og at smelte det erholdte produkt med etsnatron.
Hvis man opløser i vand det saaledes erholdte
raapro-dukt, der indeholder i , og indleder luft, fældes
indigofarvestoffet ud.
Indöl, CgH.,N, er det til grund for indigo liggende
surstoffrie moderstof. Det er ogsaa et fysiologisk produkt,
der opstaar ved pankreasfordøielsen. og findes derfor i
menneskets ekskrementer. Det danner hvide krystalblade,
der smelter ved 52 . Kunstig faaes det ved reduktion
af indoksyl (s. d.).
Indole^ns (lat.), ligegyldighed, sløv uvirksomhed;
i n d o 1 e’ n t, ligegyldig, sløv, uvirksom, magelig.
Indonesia, et først af Bastian brugt navn paa de
Ostindiske øer (s. d.).
Indore, brit. vasalstat i Indien, prov. Nimar og Malva
i Centralindien; omtr. 24 500 km.^ med 851 000 indb.
(1901), mest mahratter og andre hinduer, faa
muhammedanere. I. er et frugtbart aasland (Vindhyafjeldene),
som frembringer store mængder korn, sukkerrør,
bomuld og opium. Fyrsten, som har titelen holkar.
underholder en stor hær. Hovedstaden af samme navn har
omtr. 87 000 indb. Her er holkarens slot i en stor park
og ligeledes den engelske agents bolig.
Indpisker (eng. whip el. whippcr-in) er navnet paa
de parlamentsmedlemmer, som sørger for, at deres parti
møder i tilstrækkeligt antal til afstemningerne, og som
i det hele har opsynet med de enkelte medlemmers
partimæssige optræden.
Indpodning, se V a k c i n a t i o n.
Indra, indisk gud, den populæreste af Veda-religionens
guder; en h^shaaret, uovervindelig kjæmpe, farende
gjen-nem luften paa sin vogn, slyngende lynet til alle kanter.
Hans fiender er alle de dæmoner, som fordærver naturen
og skader menneskene; hovedfienden er Vritra, tørkens
dæmon; I. overvinder ham og skaffer det aarlige regn,
ligesom han overhovedet er «den som forbarmer sig
over menneskene». Han hevner forbrydelsen, skjønt
han selv ingenlunde er noget mønster paa dyd og moral,
men er voldsom og navnlig meget sanselig.
Indragiri, elv paa Sumatra, heder i det ovre løb først
Umbiling, senere Kvantan; munder ud paa østkysten
med et stort delta ret overfor Linggaøerne. Omkring
ligger den hollandske vasalstat L, omtr. 36 000 km.^ med
30—40 000 indb.
Indre [ædr]. 1. Departement i Frankrige, prov. Berry;
6906 km.^ 290 216 indb. (1906); bestaar af fire
arrondissementer: Ghateauroux, le Blanc, la Châtre og Issoudun.
Hovedstaden er Ghateauroux. — 2. Venstre bielv til
Loire, udspringer 504 m. o. h. i depart. Cher, flyder i
nordvestlig hovedretning igjennem de efter den benævnte
depart. 1. og Indre-et-Loire og falder efter et 265 km.
langt løb ud i Loire ved Tours.
Indredepartementet (departementet for det indre),
blev oprettet fra 1 januar 1846. Under det hørte
næringsveiene, kommunikationsvæsenet kommunalvæsenet m. m.
Efterhaanden som arbeidsmængden øgede, blev skilt ud
postvæsenet i 1857 og medicinalvæsenet i 1878. Til det
nyoprettede arbeidsdepartement (s. d.) overførtes 1885
vei-, jernbane-, kanal-, bygnings- og brandvæsen, medens
postvæsenet samtidig førtes tilbage til i. for i 1896 at
Indol — Indremission
500
overføres til arbeidsdepartementet. I.s konsulatkontor
blev i 1899 udvidet til en afdeling for udenrigske sager,
handel og sjøfart (udenrigsafdelingen). Efterat
forskjellige sager i 1900 var overført til det nyoprettede
landbrugs-departement (s. d.) og sager vedkommende bl. a. de civile
overøvrigheder og kommunal væsenet fra 1903 var gaaet
over til justitsdepartementet, blev departementets gamle
navn fra 1 januar 1903 ombyttet med departementet
for udenrigske sager, handel, sjøfart og industri (se
Handelsdepartementet).
Indre-et-Loire [ædrelwår], departement i Frankrige,
prøv. Touraine; 6158 km.337 916 indb. (1906); bestaar
af tre arrondissementer: Tours, Ghinon og Loches.
Hovedstaden er Tours.
Indre Holmedal, herred i Søndfjord, Nordre
Bergen-hus amt, 560.94 km.^ med 3529 indb.; 6.73 pr. km."
Herredet, der svarer til prestegjeldet af samme navn
med Sande, Bygstad og Vik sogne, strækker sig fra
Dals-fjordens bund østover ind mod Jostedalsbræens is- og
snemasser. Hoveddalføret gjennemstrømmes af Gaula og
er opfyldt af en række tildels ganske stpre vande,
hvoriblandt det 12.9 km.’^ store Viksvand. Fjeldene naar i
Kvamshesten i nord 1239 m. og i Skarfjeld i syd 1340 m.
Af arealet opgives 19.7 km." at være aker og eng, 104.0
km.’- skog, væsentlig løvskog; resten er udmark,
snau-fjeld, mA^r, vand (ialt 36.2 km.-) og evig is og sne (2
km.’-). Den vigtigste næringsvei er fædrift (kvægavl);
havnegangene er udmerkede. Der er endel sag- og
møllebrug. Herredet staar i dampskibsforbindelse med
Bergen, ved hovedvei i forbindelse med Vadeim ved
Sognefjorden. Der er gjort adskillige oldfund, saaledes
tre fra stenalderen. 1. H. sparebank, oprettet 1895.
Antagen formue 1908 1 849 000 kr., indtægt 316 200 kr.
Indrehus, Kristofer Pedersen (1860—\
gaard-bruger i Bremanger, opsynsbetjent ved vinterfisket. Meget
benyttet til kommunale hverv, ordfører fra 1897, medlem
af direktionen for Nordre Bergenhus amts
dampskibsselskab og af Norges fiskeriraad. I. har stor praktisk
dygtighed og megen indsigt i den kommunale
administration. 1907 blev han opnævnt som medlem af
folke-forsikringskomitéen.
Indre lys (indre ord), et af sværmeriske kristelige
samfund benyttet udtryk for personlige aabenbaringer,
som sedvanlig tilskreves den Helligaands direkte
virksomhed. Saadanne oplevelser betragtes i regelen som
høieste autoritet og sidste garanti for sandheden. Denne
opfatning findes hos flere retninger blandt
reformations-tidens anabaptister, hos kvækerne o. a.
Indremission er kirkens arbeide for at gjenvinde
sine tabte medlemmer, forsaavidt disse ikke kan naaes
ved dens ordinære prestetjeneste. Dette maal søges
op-naaet ikke blot ved en udvidet forkyndelse af Guds ord
(ved lægmænd eller prester), med ogsaa ved
kjærligheds-gjerninger (ord- og gjerningsmission). Stødet til i.
udgik 1848 fra den tyske prest Wichern, «i.s fader».
Hos os blev arbeidet optaget i 1850-aarene; Foreningen
for i. i Kra. stiftedes 1854 og en landsforening for i.,
Lutherstiftelsen, 1867. Denne omdannedes i 1891 til
det Norske lutherske i.s-selskab. Ved siden deraf
bestaar et friere selskab det Vestlandske i.s-forbund (hvis
organ er « Sambaandet ») og en række mindre selvstæn-
Opsætsig-® aufsätzig, -sässig,
trotzig, widerspenstig —
refractory, froward — (g rebelle,
réfrac-taire là»; récalcitrant; mutin.
Opsætsighed — (t) Aufsätzig-,
-sässigkeit f, Widerspenstigkeit
f-(e) refractoriness, frowardness ;
disobedience, insubordination — (f)
rébellion f; esprit (m récalcitrant,
mutinerie f.
opsætte — ® (brev,
testamente) aufsetzen, -stellen,
verfassen, entwerfen ; (udsætte) auf-,
verschieben — (e) (skriftl.) put down,
write, pen, compose, draw (out);
(udsætte) put off, defer, postpone,
procrastinate — (f) ( affatte) rédiger ;
formuler; -kontrakt) dresser;
(udsætte) ajourner, différer; remettre.
Opsættelse — (t) Aufschub,
Verschub m — @ postponement,
delay, procrastination ~ (g
ajournement m ; remise f, renvoi ;
(venten) retard, délai m.
Opsøge — ® aufsuchen — (j^
seek out - ® chercher.
optaarne — ® auftürmen,
-häufen - © pile up, heap - (f)
entasser; (o. sigi s’élever.
Optage — ® aufnehmen;
einnehmen; (ens tid) in Anspruch
nehmen; (o.t, hotel, plads) besetzt;
(von etw.) erfüllt — (e) (tid,
op-merksomhed) take up, engross,
occupy; (i sig) admit, receive;
adopt (a new fashion); (o. ilde)
take amiss; (o.t) engaged; (I am
very) busy — (f) (en fortegnelse)
dresser; (i avis) insérer, admettre;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
