Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingman ... - Ordbøgerne: O - orfévri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
lîigman—Ingø
522
orfévri—organsinage
i Wellingtonkanalen. I. hjembragte i 1854 besætningen
fra flere af Belchers skibe, der blev forladt i isen. I.
deltog siden i Krimkrigen. Admiral 1869.
Ingman, Hermann Alexander (Santeri) (1866—),
finsk forfatter; 1894 dr. phil. i historie, medlem af
redaktionen af det ungfinske dagblad «Päivälehti», ordfører
for den finske arbeiderdelegation. Han skriver paa finsk
(historiske romaner og nutidsskildringer) og er en meget
yndet, elskværdig, humoristisk forfatter, der udarbeider
sin stil med kritisk smag. Enkelte af hans arbeider
(f. eks. «En bondhöfding») er oversat til svensk.
Ingman, Karl Johan, se Man der felt.
Ingolf-ekspeditionen, dansk
havforskningsekspedition med krydseren «Ingolf», kommandør Wandel,
undersøgte somrene 1895 og 1896 Davisstrædet og farvandene
mellem Grønland og Island helt op til Jan Mayen.
Deltagerne var fysikeren M. Knudsen, botanikeren G.
Osten-feldt og zoologerne H. Jungersen, W. Lundbeck, G. J.
Hansen og G. Wesenberg-Lund.
Ingolstadt, by og fæstning af første rang i Bayern,
regjeringsdistrikt Oberbayern, ved Donau, 370 m. o. h.;
23 531 indb. (1905). I. har evang. og syv kat. kirker,
to slotte, et tidligere jesuiterkollegium, et tidligere
universitet (1472—1800), en smuk bro over Donau, gymnasium,
realskole og waisenhus. Industrien er liden, kanonstøberi
og krudtfabrik. I. nævnes allerede 806, var 1392—1445
midtpunktet for hertugdømmet Bayern-1.
Fæstnings-verkerne er i den senere tid betydelig forsterket.
Ingolv Arnessøn (omtr. 848—omtr. 900), fra Fjordene
i Norge, blev som ung mand tilligemed sin fostbroder
Leiv (senere Hjørleiv) Hrodmarssøn efter en strid med
Gaular-jarlen Atles sønner dømt til at rømme landet.
Brødrene drog da til det nyopdagede Island (omkr. 874).
Da de saa land, kastede de høisædestøtterne i havet for
at tage bolig, hvor de drev ind. Ingolv fandt sine ved
Beykjavik, hvor nu Islands hovedstad ligger. Hjørleiv
kom i land et andet sted, hvor han blev dræbt. Ingolv
var den første landnamsmand, han var en stor og høit
agtet høvding. Hans søn Torstein oprettede det første
ting paa Island, Kjalarnesting, omkr. 905.
Ingot [i’ngdt], eng. betegnelse for en staalblok støbt
i en staalform (coquille). I. har en vegt af 200—300 kg.
og danner emnet for valseprodukter, saasom plader,
skinner, bjelker etc.
Ingrainfarver [ingrén-J, tjærefarvestoffe, som lader
sig fæste til bomuld uden anvendelse af beis.
Ingram [i’ngrdm], John Kel I s (1823—1907), irsk
sprogforsker, digter og nationaløkonomisk forfatter. 1852
professor i veltalenhed og engelsk litteratur i Dublin,
1866 i græsk, 1879 bibliotekar. Talrige filologiske og
litterære arbeider, men navnlig kjendt ved sin «History
of political economy» (1888, oprindelig artiklen «Political
economy» i 9 udg. af «Encyclopædia britannica», overs,
bl. a. til svensk og tysk), endnu den bedste kortere
oversigt over de økonomiske idéers historie. Ved et
foredrag 1878 om «Nationaløkonomiens nuværende stilling
og udsigter» (dansk overs. 1879) bidrog han til at
gjen-oplive studiet af nationaløkonomien i England. Om
hans mangesidige lærdom vidner bl. a. ogsaa «History
of slavery and serfdom» (1895) og «Outlines of the history
of religion» (1900).
Ingredie’ns (lat.), bestanddel.
Ingres [ægr], Jean Auguste Dominique (1780
—1867), fr. maler. Allerede i sin første ungdom i Toulouse
med dens rige romerske minder modtog han afgjørende
indtryk af antiken, og disse blev yderligere befæstet
gjennem hans uddannelse som elev af David. Et længere
grundig udnyttet studieophold i Bom gav disse idealer
fuld modenhed og lod ham samtidig høste næring af
Bafaels kunst. 1. blev i den franske kunsk Davids
nærmeste arvtager og klassicismens ypperste repræsentant
under kampene mod Delacroix og de øvrige romantikere.
Med sin overordentlig solide og langsomme arbeidsmaade
har han ikke frembragt overvældende mange billeder,
men de er alle præget af klassisk renhed og formskjønhed;
hans portræter viser ogsaa en sjelden fin og nobel
virkelighedssans. Talrige er derimod hans mesterlige
tegninger, hvoraf alene Ingresmuseet i fødebyen Monta uban
eier ca. 5000. I.s navn har længe staaet i baggrunden,
men synes i den allersidste tid at skulle komme til
ny værdighed.
Ingrid, n. dronninger. 1. Uegte datter af Svein
Estridssøn, gift med Olav Kyrre, hvem hun overlevede.
— 2. Datter af den svenske konge Inge I’s søn Begnald,
var først gift med Henrik Skatelaar, men egtede efter
hans fald (1134) den norske konge Harald Gille og blev
moder til kong Inge (s. d.). Efter Haralds død egtede
hun først lendemanden Ottar Birting og senere, efter en
løsere forbindelse med Ivar Sneis, lendemanden Arne af
Stovreim, hvem hun fødte 1 datter og 3 sønner, deriblandt
den senere bekjendte biskop i Oslo, Nikolaus.
Ingstad, Marcus Pløen (1837—), n. retslærd,
professor i romerret siden 1870, i flere aar tidlige
ekstraordinærassessor i høiesteret. Medudgiver af «Repertorium
for praktisk lovkyndighed» II. I. har bl. a. skrevet:
«Om romerretsstudiet» (Kra. 1876).
Inguletz, høire bielv til Dnjepr, Rusland, guvern.
Gherson, flyder mod øst, derpaa mod syd, og falder efter
et 553 km. langt løb i Dnjepr, ovenfor Gherson.
Sei-ladsen hindres af granitklipper.
Ingveöner el. i n g v æ o n e r hed en gruppe
old-germanske stammer, mytisk afledet fra urmennesket
Mannus (s. d.) gjennem Ingve. I.s oprindelige
afgrænsning er svævende; sikrest hidregnes kimbrerne, d. s. s.
Jyllands indbyggere (Plinius), og Skjoldungerne, der i
«Beovulf» kaldes «Ing-venner». Et oldengelsk kvad
siger: «Ing var først hos øst-daner; gik siden østpaa
over bølgen.» Dermed stemmer, at i.s nationalreligion
i historisk tid havde hovedsæde i Sverige (se Yngve).
Af tyske forskere karakteriseres i. som den
sachsisk-friesiske sproggruppe, dog uden gyldig hjemmel.
Ghad-wick, «The origin of the English nation» (1907) hævder,
at i.s nationalsammenslutning er den direkte grundvold
for det nuværende danske rige.
Ingø, 20 km.^ stor ø ytterst mod havet, n. f.
Hammerfest, Maasøy herred, Finmarkens amt. Ved det lave smale
eid ved Mafjordens bund er øen delt i en vestlig del
med høider op til 334 m. og steile, affaldende kyster,
og en østlig, mere smaakuperet del med sterkt indskaaret
kyst og en udenforliggende indviklet skjærgaard. Paa
øen er I., Finnes og Gaasnes fiskevær. Ved
Troldfjord-sundet er den skilt fra Rolfsøen i syd. Tidligere var
haandverk; -arbeide; guld-,
sølvvarer.
orfévri (f) forarbeidet (af en
guldsmed).
orfraie ® f, fiskeørn,
orfroi ® m, guldbord.
organ - (t) Organ n - (e)
organ ; voice — ® organe m.
organ (ê) organ ; orgel ;
lirekasse.
organdi ® m, mol (tøi).
organeau (f) m, (sjøudtr.) røring,
organic Ce\ organique d),
organisch ® organisk, loi (f) o.
(D grundlov.
organisation — ®
Organisation f - (e) organization - ®
organisation f.
organisator — (t) Organisator
m — @ organizer — (^
organisateur.
organisatorisk — (t)
organisatorisch - (e) organizing - ®
(d’)organisateur.
organisere — ® organisieren
- @ organize — ® organiser.
organisk — ® organisch — (g)
organic - ® organique.
organisme — ® Organismus
m — (e) organism, system, frame
- ® organisme m.
organist — (t) Organist m —
@ organist, organ-player - ®
organiste m.
organ-loft (e) orgelpulpitur,
organsin (f) m, organzine©
dobbelttvundet silke.
organsinage Cf) m,
dobbelttvinding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
