- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
547-548

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Internationale domstole ... - Ordbøgerne: O - ouiche ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

547

Internationalen—Interval

548

oust—outfit

Internationalen, fr. revolutionær arbeidersang,
forfattet 1871 af Eugène Pottier, oversat til norsk af Olaf
Kringen («Op alle jordens bundne trælle!»).

Internationale styringsregler, se Styringsregler.
International law association [-næsdndl lå æsåsiésdn],
en forening af jurister og forretningsmænd fra alle lande,
som har til formaal at arbeide paa en udvikling og
reform af den internationale ret. Den blev stiftet 1873
samme aar som Institut de droit international (s. d.).
Medens dettes arbeide væsentlig er af videnskabelig
art, søger 1. tillige at naa sit maal ved praktisk
samarbeide mellem forretningsmænd, skibsredere og
praktiserende jurister fra de forskjellige lande. I. holder som
regel en konference hvert aar, vekselsvis paa forskjellige
steder. I 1905 holdt den sin konference i Kra. Styret
(executive council) har sit sæde i London. Blandt
resultaterne af I.s arbeide skal særlig nævnes vedtagelse af
ensartede regler for havari grosse (se York-A n twerp
en-regler ne).

Internationäl privatret er indbegrebet af de
retsregler, som afgjør, efter hvilket steds ret de private
retsforhold skal bedømmes. I enkelte lande, særlig
England og Nordamerika, bruges benævnelsen: læren om
lovkonflikter eller lovkollisioner. De forskjellige landes
lovgivninger har som bekjendt ofte meget afvigende
bestemmelser ang. de samme retsforhold. Om nu f. eks.
en kontrakt indgaaes i England mellem en nordmand
og en franskmand, opstaar spørsmaalet om, hvilket
lands lov er bestemmende for kontraktsformen og for
følgerne af misligholdelse. Eller om en engelskmand
dør i Norge, opstaar spørsmaalet, om ved arvegangen
efter ham engelsk eller norsk lov skal komme til
anvendelse. Ved bedømmelsen af udlændingers
retslige forhold har man i Norge i almindelighed gaaet ud
fra personernes indvaanerforhold og ladet loven paa det
sted, hvor de har sin faste bopæl, komme til anvendelse
(domicilprincipet). I den anden halvdel af det 19 aarh.
har særlig det af italienske og franske forfattere opstillede
nationalitetsprincip vundet tilslutning i de fleste
europæiske lande. Efter dette er det nationaliteten, det vil
sige statsborgerforholdet, som i første linje skal være
Ijestemmende. Principet herom er ogsaa lagt til grund
for de paa den i. p.s-konference i Haag i 1902
undertegnede konventioner om egteskabs indgaaelse, om
skilsmisse og separation og om vergemaal m. v. 1 nær
forbindelse med i. p. staar international
procesret, hvorom der i Haag i 1896 undertegnedes en
konvention, som er tiltraadt af Norge, og international
strafferet, som behandler grundsætningerne for
udstrækningen af en stats straffende myndighed og for den
retshjælp, som den ene stat yder den anden ved
udøvelsen af denne myndighed. Se Udlevering.

Internationalt signalsystem, se Signalsystem.

Internere (lat.), forvise til det indre af et land eller
til et bestemt sted, især en fæstning; anvise et bestemt,
afgrænset opholdssted for personer, som man ønsker at
føre virksom kontrol med (jfr. Internat).

Interpellation er en i nationalforsamlingen ved et
af dens medlemmer fremsat forespørsel til en minister
om ting af almen interresse. 1. er et naturligt vigtigt
oplysnings- og kontrolmiddel i parlamentarisk styrede

lande. Den forudsætter ministrenes personlige nærvær
under nationalforsamlingens forhandlinger, er derfor
ikke nævnt i vor grundlov, men er indført hos os efter
1884 ved konstitutionel praksis. Dens udøvelse reguleredes
ved revision af stortingets reglement i 1908, se dets 9
kapitel. Ministeren er ikke forpligtet til at besvare en
i., men enten saa sker eller ikke, kan forslag (om
mistillid o. 1.) fremsættes; derved bliver i. et effektivt middel
til at skjærpe ministrenes parlamentariske ansvarlighed.

Interpellere (lat.), falde i talen, afbryde, fremføre
en interpellation (s. d.).

Inter pöcu^a (lat.), mellem bægrene, ved et glas vin.

Interpolation (mat.) kaldes en fremgangsmaade, man
anvender, naar man har en lovmæssig række tal, som
kan være matematisk beregnet eller bestemt gjennem
observation, og man i denne række vil skyde ind nye
mellemled, som ialfald tilnærmet slutter sig til den samme
lov. Allerede Briggs anvendte i. ved beregningen af sine
logaritmetabeller; almindeligere metoder skyldes Newton
og Lagrange.

Interpolation (lat., indskydning) betegner i filologien
forvanskning af en tekst ved, at et eller flere ord, et
kortere eller længere stykke er indskudt i den;
forvan-skeren kalder man interpolator. Det er
tekstkritikerens sag at udfinde og fjerne den slags forvanskninger.

Interpungêre, sætte tegn; interpunktion,
tegnsætning. Vor nuværende tegnsætning med de tre arter
af tegn, de kun skillende (. ; ,), de baade skillende og
meningsangivende (: ? !) og de omsluttende (— ( ) « »),
er væsentlig uddannet i nyere tid, skjønt tilløb findes
langt tilbage.

Interre^gnum (lat., mellemregjering), betegner i rom.
statsret den tid, en interrex fungerede. I kongetiden
var det skik, at naar en konge døde, lededes regjeringen
af en patricisk interrex, til en ny konge blev valgt.
I republikens tid fungerede interrex, naar et aar var
tilende, uden at der var valgt konsuler for det næste aar.
I nyere statsret forstaaes ved i. den tid, som hengaar
mellem et statsoverhoveds afgang og efterfølgerens
tiltrædelse af regjeringen.

Interrex, se Interregnum.

Interrogativ (gram.), spørgende (især om sætninger
og pronomener, s. d.).

Interstitie^lle betændelser er saadanne, hvor betæn
delsesprocessen væsentlig berører vævet, d. e. i alm.
bindevævet mellem organernes specifike, d. e. eiendommelige
celler, f. eks. bindevævet mellem leverens eller mellem
nyrekanalernes epitelceller, medens de sidste forbliver
forholdsvis uforandrede. Er det omvendte tilfældet,
kaldes betændelsen «parenkymatøs». Oftest forekommer
begge forandringer samtidig, men saaledes at i sine
tilfælde den ene, i andre den anden er den fremherskende.

Interusürium, se Mellemrente.

Interval. 1. (Mus.). Afstanden mellem to toner
bestemt efter høiden. Navnene betegner samtidig ogsaa
den høieste tone i forbindelsen: prim (c-c), sekund (c-d),
ters (c-e), kvart (c-f), kvint (c-g), sekst (c-a), septim (c-h),
oktav (c-c’), none, decime o. s. v. Rene er prim, kvart,
kvint, oktav, de øvrige store. Naar øverste tone
for-høies med en halv, bliver de alle forstørret. Lidet
bliver et stort i., naar dets øverste tone fordybes med

oust @ (jur.) udkaste, sæUe paa
dør.

ouster © udkastelse.
out © ude; ud. be o. ogs.
være forbi, opbrugt, slukket, oppe
(stjerner); udsprungen. O. and O.
helt igjennem; ubetinget.

OUtact © overgaa (i sin
fremstilling).

outarde (g f, trapgaas.

outardeau i® m, trapgaasunge.
outbalance (e) være mere end.
outbid @ overbyde,
outbound @ bestemt til
udlandet.

outbrag (e) overgaa i skryt,
outbreak ® udbrud,
outbuild © bygge bedre (høiere)
end.

outbuilding © udhus.

outburst © udbrud,
outcast @ forstødt; dybt
sunken.

outclearance © udklarering.
outcome @ udslag, resultat,
outcrier © udraaber.
outcry © høit skrig; nødskrig;
anskrig.

outdistance © distancere,
outdo © overgaa, slaa; stikke ud.

outdoor © udendørs. O. relief
fattighjælp.

outdoors © ude.
outer © yder-, ydre.
outermost © yderst,
outface © faa en til at slaa
øinene ned, forvirre (ved sin
frækhed), trodse.

outfit © udstyr, udrustning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free