Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Israëls ... - Ordbøgerne: O - ovoid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
613
Israëls—Isted
614
indflydelse paa de religiøse forhold. 4. I den fjerde
periode, som omfatter Judas historie indtil Jerusalems
ødelæggelse (722—586) gik man igang med at reformere
kultusen. Et forsøg blev sandsynligvis gjort allerede
under kong Hiskija (s. d.), men efterfulgtes under kong
Manasses regjering af et tilbagefald til den gamle tingenes
tilstand, ledsaget af en forfølgelse af profeterne. Men
under kong Josijas regjering fandt man (ca. 621 f. Kr.)
en lovbog (det meste af den saakaldte 5 Mosebog);
det hele folk forpligtede sig til at overholde dens
bestemmelser, og paa grundlag af dem blev der nu
foretaget en grundig renselse af kultusen. Af politiske
begivenheder maa nævnes, at Jerusalem 701 blev truet af
assyrerkongen Sanherib, men reddet (hvilket samtidig
var en stor triumf for profeten Esaias). Under den
sidste tid af sin bestaaen hørte Juda rige dels ind under
den ægyptiske interessesfære (Neko II), dels under den
kaldæiske. Ga. 601 kom kaldæerkongen Nebukadnesar
til Juda, hvor kong Jojakim underkastede sig hans
overherredømme. 597, da judæerne havde pønset paa
frafald, kom atter Nebukadnesar med en hær og bortførte
nu kongen (Jekonja) samt mange af de fornemste borgere
til Babylonien. Den sidste konge, Sidkija (597— 586),
var konge af kaldæernes naade. Imod de paany
opdukkende lyster til at afkaste det kaldæiske aag advarede
profeten Jeremias meget indtrængende. Men forgjæves;
det dumdristige forsøg blev gjort. Følgen var, at en
kaldæisk hær 587 begyndte beleiringen af hovedstaden,
som i juli 586 blev indtaget. Af indbyggerne blev de
fleste ført til Babylonien. Dermed begynder det
babyloniske fangenskab (s. d.). Og den følgende tid er
jødedommens historie. (Jfr. Hebræerne og Jøderne.)
[Blandt fremstillingerne af I.s historie skal nævnes
H. Ewald, «Geschichte des Volkes Israel»; Kuenen, «De
Godsdienst van Israel»; J. Wellhausen, «Israelitische und
Jüdische Geschichte»; B. Stade, «Geschichte Israels»;
J. E. Benan, «Histoire du peuple d’Israël»; F. Buhl, «Det
israeliliske folks historie».]
Israëls, Jozef (1824—), holl. maler, begyndte med
at male historiske og bibelske billeder, men førtes
efter-hvert over til skildringen af hollandsk fiskerliv og har
paa dette felt opnaaet stor berømmelse. Fra
verdensudstilling til verdensudstilling er hans navn blevet
fremhævet, saa at han ubetinget er sit lands mest bekjendte
maler. Hans billeder tiltaler ved sin klare fortælling
(«Alene i verden», «Ved moderbrystet», «Bedstemoderens
trøst» o. s. v.), og de eier samtidig en malerisk
behandling, som paa engang er letflydende og solid, røber dyb
pietet for Bembrandt og de gamle hollændere og har
gjort I. til arvtageren af de nationale maleriske traditioner.
Israelsmission (jødemission). Det første selskab for
i. stiftedes i London 1809. Nu findes der alt ialt over
100 foreninger for i. med ialt ca. 800 missionsarbeidere.
1 Norge dannedes 1844 Israels venners forening i
Stavanger. Den ydede bidrag til den tyske og engelske i.
Sjælen i arbeidet herhjemme var P. Hærem (s. d.), der
blev sekretær i den nye Centralkomité for
israelsmis-sionen, som dannedes i Kristiania 1861. En virksom
deltager heri var ogsaa prof. Gaspari (s. d.).
Centralkomitéen støttede først den tysk-lutherske i., men i 1891
kunde den udsende sin første norske missionær, pastor
ovoid—Oxonian
B. Gjessing, der optog arbeidet i Bumænien (Galatz).
Komitéens nuværende (1910) udsending er pastor Gisle
Johnson, der ogsaa er stationeret i Galatz.
Isrâfîl (Asrafil), navn paa den engel, som efter
muhammedanernes tro skal indlede verdensdommen ved
basunstød; ved det første stød dør de paa jorden endnu
levende, ved det andet opstaar alle de døde.
Isranunkel, se Soløie.
Isse, den øverste del af hovedet, den del, som svarer
til i.-benene (se Menneskets anatomi).
Issefjord, se I se fjord.
Isset, elv i Sibirien, bielv til Tobol, begynder paa
Uralfjeldene, rinder forbi Jekaterinburg og forener sig
efter et 450 km. langt løb med Tobol ved Jalutorovsk.
Isskab tjener til opbevaring af madvarer etc., som
skal holdes afkjølet ved is. I. udføres mest af tra^
med indvendig beklædning af fortinnet jernblik med
varmeisoleringsmateriale imellem. Ved mindre iskasser
anbringes isblokken paa bunden og varerne paa hylder
ovenover, men i store i. lægges blokken øverst, saa den
afkjølede luft kan synke ned og sættes i cirkulation
Der maa altid sørges for godt afløb af det vand, som
erholdes af den smeltede is.
Isskruning. Under rolige vind- og strømforhold ligger
isstykkerne ubevægelige, men indtræder vind eller strøm,
gaar isen i drift; træffer drivisen en hindring paa sin
vei, som stanser isdriften, saasom land, grunde, broer
eller stilleliggende isflader, pakkes først isen sammen,
d. e. pakis, og senere skruer stykkerne over hverandre,
ofte i en betydelig høide. 1. er farlig for skibe, særlig
i de arktiske farvande.
Isslag, se Glatis.
Issoire [iswar], by i Frankrige, depart. Puy-de-Dôme.
399 m. o. h., ved Couze d l., 2 km. ovenfor dens munding
i Allier; 5620 indb. (1901). I. driver lidt industri og
har vin- og kornhandel.
Issos, by i oldtidens Kilikien, n. f. det nuværende
Pajas; bekjendt ved den seier, Alexander den store her
vandt over Dareios 333 f. Kr.
Issoudun [isiidøj, by i Frankrige, depart. Indre, ved
Theols, 120 m. o. h.; 12 027 indb. (1901). I. har teater,
bibliotek, museum, fabrik for pergament og maskiner,
talrige møller og driver betydelig handel.
Issy [isi] (I.-les-Moulineaux), by i Frankrige, depart.
Seine; 16 639 indb. (1901). I. har slot og fabrik for
farver, kemiske produkter, kalk og cement, skotøi. —
3 juli 1815 fandt her den sidste kamp sted mellem
Blücher og Davout, hvorefter Paris kapitulerede.
Issyk-Kul, indsjø i Asien, Vest-Turkestan (prov.
Semirjetsjensk), s. for Balkasjsjøen, oppe mellem
Tian-sjans vestlige kjeder, 1615 m. o. h.; 190 km. lang og
50 km. bred, omtrent 5 780 km.^ Har intet afløb, men
dens vandspeil synker alligevel stadig. Dens bredder
var før russernes ankomst beboet af kirgiser, som nu er
forsvundet, medens russiske bønder er kommet isteden.
Istambul, tyrkisk navn paa Konstantinopel.
I star, se Ishtar.
Isted, landsby i Sønderjylland, ca. 8 km. s. f. Slesvig ;
er blevet bekjendt ved slaget her 25 juli 1850, hvor den
danske hær under general Krogh seirede over den
slesvigholstenske oprørshær under general Willisen.
ovoid ovoïde (f) egdannet,
egformet.
ovology (e) eglæi-e.
ovule (el & d, m, (bot.) eg.
OVUlite (e) egrorstening.
owe (e) skylde; være sKyldig.
owing o. to paa grund af.
owl (e) ugle; drive smughandel,
owler (ej smughandler,
owlet (e) liden ugle.
owling @ ulovlig udførsel af
uld. faar.
own @ egen; eie; (ville)
kjen-des ved; indrømme, medgive, o.
(up) to tilstaa; vedkjende sig.
owner (g) eier; skibsreder,
ownerless @ herreløs,
ownership (è) eiendomsret.
OX (ê) okse.
oxalate @ surkløversalt, oksal
surt salt.
oxalic (ê), oxalique (f) sur
kløver-, oksal-.
oxalide ® f, oxalis (e) gjøk
syre, surkløver.
ox-bird @ strandvibe.
ox-eye @ <bot.) gaaseblom;
prestekraye.
ox-eye (tit) @ kjødmeis,talgokse.
Oxhoft ® n, oksehoved (maal).
oxidate, oxydize (e), oxyder
(f) oksydere.
oxidation (e’, oxydation (f) f,
oksyder ing.
oxide (e), oxyde (f)m,
surstof-forbindelse, oksyd.
Oxonian (el ox ford er-;
nx-forderstudent, -kandidat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
