Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - paaklage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
paaiægge—paapege
22 000 valdensere i Piemonts alpedale. 36 000 jøder og
ligesaa mange udenfor ethvert religionssamfund (for
800 000 mangler opgaver). Med paven i Rom i spidsen
udgjor I. 50 erkebispedømmer, delt i 216 bispedømmer,
ved siden af de 6 kardinalbispedømmer ved Rom- I
1855 begyndte opløsningen af de religiøse foreninger,
1866 vedtoges en lov om inddragning af kirkegodser og
ophævelse af klostre, 1873 udvidet ogsaa til den nylig
erobrede rest af den tidligere Kirkestat (Rom og Latium).
I 1901 fandtes dog endnu over 3000 klostre med
hen-imod 60 000 beboere. Den offentlige undervisning er en
statssag. Begynderundervisningen er tvungen, men
religionsundervisning gives kun til dem, hvis forældre
forlanger det. I 1901 kunde omtr. 50 pet. af dem over
6 aar ikke læse (42.5 pet. af mandkjøn, 54.4 pet. kvinder;
1862 var tallene henholdsvis 68 og 81), 9 200 000 (44 pet.
mænd, 60 pet. kvinder) over 20 aar. Forbryderstatistiken
for I. udviser 1904 ca. 800 000 (24 pro mille) tiltalte. —
Det italienske folk eier utvilsomt fremragende
egenskaber; derom vidner folkets historie og kultur. Dets
tilbagegang efter renaissaneen skyldes fremforalt den
politiske opløsning, under hvilken kun de store byrepubliker
Venedig og Genua bevarede noget af den gamle glans. —
Forfatning. Italienernes og tyskernes nationale
samling har mange vigtige
lighedspunkter, men
bevægelsens resultat har en
eiendommelig statsretslig
forskjel: tyskerne blev staaende
ved en forbundsstat,
bestaa-ende af en række stater, som
beholdt adskillig selvstyre^
dog underordnet riget med
den preussiske konge som
dets keiser; de fordums
italienske stater gik helt op i
den nationale enhedsstat,
Savoyens fyrste blev Italiens
konge; modsætningen
mellem de ældre stater har
kun politisk, ingen
statsretslig betydning. En følge
heraf var, at Savoyens frie forfatning af 4 mars 1848,
i mangt og meget en efterligning af den belgiske af
1831, blev gjort gjældende for hele riget. Den
udøvende magt tilligger kongen, som regjerer ved hjælp
af 11 ministre, ansvarlige for folkerepræsentationen.
Denne bestaar af to kamre: senatet, sammensat af
myndige medlemmer af kongehuset og af fortjente mænd
over 40 aar, udnævnt paa livstid af kongen; for tiden
bestaar senatet af fem prinser og 318 udnævnte. Den
største magt er dog samlet i deputeretkammeret,
be-staaende af 508 paa fem aar valgte medlemmer over 30
aar; stemmeretten er næsten almindelig for mænd over
21 aar, dog kræves kundskab i læsning og skrivning,
hvorved, især i Syd-I., mange udelukkes. Kongen har
opløsningsret. Ved konstitutionel praksis er
parlamentarisk styre indført. — Forvaltning. Italien deles
i 69 provinser og 8303 kommuner; der raader ganske
udstrakt stedligt selvstyre med valgte styrende raad
for provins og for kommune (lov af 21 mai 1908). —
Italien
623
Italiens vaaben.
Finanser. Det aarlige budget balancerer med ca. 2
milliarder lire; statsgjælden beløber sig til næsten ^2
milliard. Landets store hjælpekilder er hidtil forholdsvis
lidet udnyttet, dets stormagtsstilling har nødvendiggjort
store finansielle ofre, baade til hær og flaade; den
finansielle situation var derfor i lang tid meget vanskelig,
men er ved store reformer og store skatter i senere
tid betydelig bedret. — Retsvæsen. Domsmyndig
heden udøves af 1535 underdommere, 20 overretter og
5 kassationsretter; straffesag, som kan medføre fængsel
over fem aar, paadømmes ved jury ; dødsstraf er afskatTet. —
Hæren er organiseret i 12 armékorpser, som i krig for
deles paa 3—4 arméer; af armékorpsene staar ikke mindre
end 6 i Nord-Italien. Korpset er i alm. paa 2
linjedivisioner og 1 mobilmilitsdivision (ét korps haren tredje
linjedivision paa Sardinien) samt desuden 1 regiment
ber-saglieri, 1 kavaleriregiment, korpsartilleri paa 36 stk. skyts,
1 à2 hjulrytterkompanier m. V. Divisionen har 12 à 14
bataljoner infanteri, 4 à 5 feltbatterier à 6 kanoner, 1
sap-pørkompani med brotræn, hvorhos mobilmilitsdivisionen
kan have 2—3 militseskadroner, medens linjedivisionen
intet kavaleri har; divisionsstyrken udgjør 12 —14 000
mand infanteri, 30 stk. skyts og eventuelt 240 ryttere En
ny hærordning er under gjennemførelse, hvorved
freds-styrken skal bringes op til 93 mand for
infanterikom-paniet, eskadronen 130 heste og feltbatteriet 4 forspændte
kanoner. — Foruden feltarméen, der omfatter
linjehæren og mobil militsen, er der en
territorialmilits for besætningsøiemed. Af infanteri er der
foruden de 96 fysilér- og grenadérregimenter 12
regimenter bersaglieri (tilsvarende andre landes
jægerafdelinger), der rekruteres fra det hele land; disse har hver
1, men skal faa 2 hjulrytterkompanier; hertil kommer
som grænsebevogtning 7 regimenter alpini. Kavaleriet
mobiliserer 4 linjekavaleri-, 6 lancieri- og 14
caval-leggeriregimenter, ialt 24 regimenter à 6 eskadroner (vil
blive 29 regimenter à 5 eskadroner med
mitraljøseaf-deling) og desuden endel mobilmilitseskadroner; i krig
opsættes 4 kavaleridivisioner. Feltartilleriet er
under ombevæbning med hurtigskydende staalkanoner;
der er 24 regimenter, batteriet har 6 kanoner;
bjergartilleriet skal øges til 30 bataljoner; af grovt skyts
opsættes 2 haubitsregimenter og 1 kanonregiment. D e
tekniske tropper omfatter 2 sappør , 1 telegraf-, 1
pontonérregiment (med brotræn og luftskipperafdeling),
1 minørregiment og 1 jernbanebrigade. — Vernepligten
begynder med fyldte 20 aar og varer i 19 aar, hvoraf
8 aar i linjehæren (fremtidig 2 aar under fanerne), 4
aar i mobilmilitsen og 7 i territorialmilitsen.
Freds-styrken er ca. 250 000 mand. Krigsstyrken anslaaes til
vel 1 mill, i feltarméen og 3 mill, i territorialmilitsen.
Militærbudgettet var for ’l908—09 for arméen 298.6
mill, lire, for marinen 152.2 mill, lire eller tilsammen
24.85 pet. af statsudgifterne. — Disciplinen i arméen
lider sterkt under en voldsom socialistisk agitation. —
Den italienske marine regnes for tiden (1910), hvad
styrken angaar, som den sjette i verden. Materiellet
bestaar af 16 panserskibe (linjeskibe, fra 10 til 20 000
tons), 10 panserkrydsere f4600—10 000 tons), 11
beskyttede krydsere (1300—3500 tons) samt et større antal
torpedofartøier og nogle undervandsbaade. Endel af
belegt(es Butterbrot) — @ laying
on; (skatte) imposition, impost;
(forøgelse) addition, advance;
(befaling) injunction, charge - (f)
(skatte) imposition; (forøgelse)
augmentation f; (befaling) ordre
m, recommandation f.
paalægge (fig.) — ® auferlegen;
auftragen, befehlen — @ impose
on ; charge (with), enjoin (smth on
one) — (f) imposer (qc à q),
charger (q de), ordonner, recommander
(à q de); (straf) infliger (qc i\ q).
paaminde se minde,
paamindelse - (t) Erinnerung,
Mahnung f; Verweis m - (e) (ad)
monition, reminder - (f)
avertissement, avis m.
paany, paanyt — ® aufs neue,
von neuem — (e) anew, afresh —
(f) de nouveau.
paanøde — ® (eim. etw.) au^
nötigen, dringen, -zwingen - (e>
press (force) on, obtrude, intrude
on — (f) presser d’accepter,
d’acheter; obliger ( orcer) à acheter,
prendre; imposer (qc à q).
paapasselig — (î) wachsam,
aufmerksam, sorgfältig - (e) vigi-
lant, attentive, careful — (î)
attentif, vigilant; (omhyggelig) soig-
paapasselighed - ®
Wach-sam-, Aufmerksamkeit, Sorgfalt f
— (e) carefulness, attention – (f)
attention, vigilance f; lomhu)
soin m.
paapege – ® zeigen, angeben,
bezeichnen, hervorheben - (ê^ point
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
