Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japanske hav ... - Ordbøgerne: P - parlamentering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
703
Jarlsberg—Jarsbergost
parmentîère—parole
det nye enekongedømme og skal endog have indsat en
skattepligtig j. i hvert fylke; men kun Ladejarlerne
spillede nogen større rolle. Fra Harald Haardraades tid
fandtes i Norge kun én j., og embedet, som kun sjelden
blev besat, forsvinder i det 13 aarh. I Sverige og
Danmark findes kun svage spor til denne titel.
Jarlsberg, tidligere grevskab, nu stamhus, væsentlig
beliggende i Sem herred, Jarlsberg og Larviks amt.
Oprettet 5 jan. 1684 for feltmarskalk Gustaf Wilhelm,
friherre af Wedel (s. d.\ hvis siegt stamhuset fremdeles i
ottende led tilhører. Det meste af jordegodset, der nu
har en skyld af ca. 360 skyldmark, laa oprindelig ind
under den gamle kongsgaard Sem (Sæheim), der i 1673
blev oprettet til grevskab for Peder Schumacher, greve
af Griffenfeld. Til stamhuset, hvorfra der i tidernes løb
er frasolgt adskilligt jordegods, hører ogsaa anselige
indtægter i form af grundleie af b3^erne Tønsberg,
Holmestrand o. s. v. I henhold til adelsloven af 1821 gik J. ved
grev Peder Anker Wedel-Jarlsbergs død i 1893 over fra
grevskab til stamhus, hvor arvefølgen er agnatisk-kognatisk.
Jarlsberg, hovedgaard i stamhuset, tidligere
grevskabet Jarlsberg. De slotsmæssige bygninger, en stor
704
Jarlsberg hovedgaard.
tre-etages hovedbygning mod syd med to lange, lavere
fløie, er opført paa svære undermure, der sandsynligvis
er levninger af den gamle bebyggelse paa Sem, af grev
Fredrik Christian Otto Wedel-Jarlsberg (1718—76). I
statholder Wedel-Jarlsbergs tid blev bygningerne yderligere
udvidet og forskjønnet. Den smukke bygning indeholder
riddersal, kolonnesal og en række andre rum og en stor
samling familieportræter.
Jarlsberg og Larvik amt (Grevskaberne) strækker
sig fra Drammen i nord til Skagerak i syd og fra
Kristianiafjorden i øst til Langesundsfjorden i vest. J. og L.
er Norges mindste landamt med et fladeindhold paa
2 319.58 km.^ hvoraf 10.15 falder paa bj^erne. Det
samlede indbyggerantal er (1900) 104 554; heraf er 67 328
landbefolkning og 37 226 bybefolkning (kjøbstæderne
Holmestrand, Horten, Tønsberg, Sandefjord og Larvik
samt ladestederne Svelvik og Aasgaardstrand).
Befolkningstætheden i landdistriktet er 29.1 pr. km.^ (amtets
tættest befolkede herred er Nøtterø med 103.73 indb pr.
km.^ det tyndest befolkede er Lardal med 8.84 pr. km,^).
Landbefolkningen har i tidsrummet 1890—1900 ikke til-
taget, medens bybefolkningen er vokset med ca. 10 pct.
Amtets kyster er indskaaret af flere syd-nordgaaende
fjorde (Dramsfjorden, Tonsbergfjorden, Sandefjordstjorden,
Larviksfjorden m. fl.), og lidenfor kysten ligger en række
større og mindre øer, hvoriblandt særlig nævnes Nøtterø
og Tjømø S3^d for Tønsberg. Strøgene langs kysten er
tættest bebygget og bedst opdyrket. Den opdyrkede
kyst-stribe ligger i en høide af mellem O og ca. 100 m. Indenfor
de dyrkede partier hæver skogaaserne sig til høider paa
631 m. Af arealet opgives 180.5 km.® at være akerland,
10.10 km.2 at være haver, 444.36 km.^ er england, 1360
km.^ er skog, væsentlig naaleskog, resten er uproduktivt
land og indsjøer. Af skogen er kun 1 pct. eller 1300 ha.
statsskoge, blandt hvilke særlig nævnes Larviks bøkeskog.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift og havebrug),
skogdrift, fiskeri og industridrift. Kvægavlen er af meget
stor betydning; der opgives i 1905 at være 47 meierier,
ysterier og kondenseringsfabriker, og der indveiedes ialt
i dette aar 16 327 902 kg. melk og produceredes 58 667 kg.
smør, 472 017 kg. fedost og 450 399 kg. mysost m. m.
Meieribedriften beskjæftigede ialt 91 mænd og 127 kvinder.
Frugtavl og fjærfæavl er af voksende og ganske stor
betydning for amtet. Gjennem amtets vasdrag nedfløtedes
i 1905 153 492 tylvter trælast. Indtægten af fiskerierne
var i 1905 308 000 kr., hvoraf 85 000 falder paa
makrel-fisket og 69 000 paa hummerfangsten. Inden amtet var
der ialt i 1905 182 industrielle bedrifter, der tilsammen
beskjæftigede 5035 mennesker. Blandt fabrikerne nævnes
særlig 20 mekaniske verksteder, beskjæftigende 1662
mennesker, og 54 bedrifter i træindustrien, beskæftigende
1120 mennesker. Der er et bergverk (Konnerudkollens
bly- og zinkforekomst), der i 1905 beskjæftigede 84
arbeidere. Grevskabsbanen og tertiærbanerne Holmestrand—
Vittingfoss og Tønsberg—Eidsfoss gaar gjennem amtet,
der derhos er gjennemkrydset af et ganske udviklet veinet
med en samlet veilængde paa 994 km. Af
landbefolkningen opgives 1765 mænd og 1295 kvinder at være
fødte i udlandet, heraf er 1595 mænd og 1135 kvinder
svenskfødte. Antal skyldsatte eiendomme opgives til
15 680 med en samlet matrikulskyld paa 15 680 skyldmark.
Skyldmarkens gjennemsnitsværdi opgives til 2362 kr.,
den samlede jordværdi er saaledes 63 594 488 kr. Der
foregaar en betydelig omsætning af jordeiendomme; særlig
er der en sterk indflytning af vestlændinger (fra Sogn og
Jæderen). Amtets antagne formue opgives for 1908 til
89 376 000 kr., indtægten til 13 607 000 kr. I 1905 var
der i amtet 23 sparebanker med en samlet
forvaltnings-kapital paa 30 189 708 kr. Retslig er amtet delt i tre
politimesterdistrikter (tidligere de to fogderier J. og L.),
fire sorenskriverier og nitten lensmandsdistrikter og
herreder. I geistlig henseende hører amtet til Kristiania
stift og bestaar af tre provstier med nitten
landspreste-gjeld. Efter den nye hærordning skal amtet for den
væsentligste del tilhøre Vestre Akershus regiment under
første kombinerede brigade. Fra amtets landdistrikter
vælges fire stortingsrepræsentanter. Den af
kirkedepartementet i 1902 nedsatte navnekomité har foreslaaet amtets
navn forandret til Vestfold syssel.
Jarlsbergost er det foreslaaede officielle navn paa
den imiterede norske schweizerost, norsk fedost, som
væsentlig fremstilles af meierier i Jarlsberg. Navnet
— (e) dialogues pl, conversation
(phrase) book — (F) guide; dia
logues m pl.
parmentière ® f, potet,
parmi (f) (i)blandt, mellem,
parnas — (t) Parnass m — ©
Parnassus - (^ le Parnasse.
parochial © sogne ; sogne+s,
kommunens, kommunal, p.
politician bygdepolitiker. p. re-
gister kirke-, ministerialbog, p.
relief fattighjælp.
parodi - ® Parodie f — ©
parody, burlesque — (f) parodie f.
parodiere - (î) parodieren - @
parody, burlesque - (f) parodier.
parodisk - (t) parodisch — ©
parodical — (Î) parodique,
parodist parodiste (?) m,
parodi ker.
paræmiographer @ ordsprog
samler.
paroi (D f, væg.
paroir ® m, virkejern.
paroisse (f) f, prestegjeld,
sogn; sognekirke; sognebørn.
paroissial (?) prestegjelds-,
sogne-.
paroissien (?) m, sognebarn;
bønnebog, drôie (m) de p.
snurrig fyr.
paroksysme — ® Paroxysmus
m ~ @ paroxysm — (?) paroxysme
m.
parole — ® Parole f — ©
parole, pass word — (?) mot m
(d’ordre).
parole © mundtlig erklæring;
(mil.) æresord; parole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
