Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner ... - Ordbøgerne: P - patient ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
739
Jernbaner
745
patient—patolog
km. med en anlægskapital af omtr. 185 milliarder kr.
Den mellemliggende udvikling sees af nedenst. tabel (efter
«Archiv für Eisenbahnwesen»). Dampkraften er endnu
overalt den alm. brugte drivkraft paa j. Men elektriciteten,
som forlængst har fundet anvendelse ved drift af
sporveie og lokalbaner, vinder mere og mere fremgang. Man
kan nu øine den tid, da en almindelig omformning af
hele jernbanevæsenet som følge af overgangen til
elektrisk drift vil finde sted. — Til Norge kom j.
forholdsvis sent. I 1854 aabnedes her den første j. Det var
den 68 km. lange Norsk hovedjernbane (Hovedbanen)
mellem Kra. og Eidsvold. Den var bygget af engelske
bygningskontraktører for et privat selskab med aktier
fordelt mellem staten, de interesserede kommuner og pri-
Udviklingen af jordens jernbaner indtil 1908.
vate. Staten besluttede dog snart efter at bygge j. som
statsbaner med tilskud af kommuner og private, som
fik aktier i dem (statsbaneinteressentskaber). I 1862
aabnedes banen Lillestrøm—Kongsvinger og tre dage efter
den første smalsporede bane Hamar—Grundset. Saa kom
banerne Trondhjem—Støren (1864), Grundset—Aamot
(1871) og Aamot—Røros—Støren (1877), hvorved det
søndenfjeldske blev forbundet med det nordenfjeldske med
en smalsporet jernbaneforbindelse Hamar—Trondhjem.
Imedens var i 1865 den normalsporede Kongsvingerbane
blevet fortsat til grænsen, hvorved man fik den første
forbindelse med det svenske jernbanenet, og følgende
smalsporede baner aabnet: Drammen-Randstjordbanen
(1868) med sidelinjer Haugsund—Kongsberg (1871) og
Land.
Aarstal i
for denj
, første {
I i™- i
’ l)a!ies I
aahiilDgi__
Længden i kilometer af de i drift værende jernbaner ved udgangen af
1850. I 1860. I 1870. | 1880. I 1890.
1840
1900.
1907.
Ved udgangen
af 1907 km.
jernbane
pr. 100 Ipr.lOOOO
km.2 I indb.
Europa: 1
Storbritannien og Irland 1825 1 348 10 653 16 787 24 999 1 28 854 32 297 35 186 37 150 Î 11.8 9.0
Frankrige........ 1832 497 3 083 9 528 17 931 1 26 189 36 895 1 42 827 47 823 i 8.8 12.3
Relgien.......... 1835 336 854 1 729 2 997 4 120 5 263 I 6 345 7 844 26 6 11.7
Tyskland......... 1835 549 6 044 11 633 19 575 33 838 1 42 869 51 391 58 040 10.7 10.3
Østerrig-Ungarn .... 1838 144 1 579 4 543 9 589 18 512 27 113 1 36 883 41 605 6.2 1 8.8
Rusland og Finland . . 1838 26 601 1 589 11 243 23 857 30 757 48 107 58 385 1.1 5.5
Italien.......... 1839 8 427 1 800 6 134 8 715 12 907 15 787 16 596 5.8 5.1
Nederlandene og Luxem- j
burg .......... 1839 17 176 335 1 419 2 300 3 060 1 3 209 3 589 9.3 6.2
Schweiz......... 1844 — 27 1 096 1 449 2 571 3 190 I 3 783 4 447 10.7 13 4
Danmark......... 1847 — 32 111 764 1 579 1 986 i 3 001 3 446 8.9 14.0
Spanien......... 1848 — 28 1 918 5 475 7 481 9 878 13 357 14 850 3.0 8.3
Sverige.......... 1851 — — 522 1 708 5 906 8 018 1 11 320 13 392 3.0 26.1
Norge........... 1 1854 — — 68 359 1 059 1 562 2 053 2 586 0.8 11.6
Portugal......... 1854 — — 137 714 1 150 2 149 2 376 2 719 2.9 5.0
Tyrkiet, Bulgarien, Ru-
melien ......... 1860 — — 66 291 1 394 1 765 3 142 3 167 1.2 3.2
Grækenland....... 1869 — — — 11 11 767 972 1 241 1.9 5.1
Rumænien........ 1 1870 — — — 245 1 1 387 2 543 3 098 3 210 2.0 5.4
Serbien.......... 1 1884 — — — — i — 540 578 610 1.3 2.4
Malta, Jersey, Man , . . — — — — 11 1 60 110 110 1 110 10.0 3.0
lait Î 2 925 1 23 504 1 51 862 104 914 [168 983 " |223 869 283 525 Î320 810 1 3.3 i 8.2
Amerika:
De Forenede stater . . . 1 1830 4 534 14 515 49 292 85 139 150 717 268 409 311 094 369 991 4.0 43.2
Britisk Nordamerika
(Canada)........ 1 1840 26 114 3 359 4 018 ^ 11 087 22 533 28 697 36 125 0.4 67.7
Øvrige Amerika..... I 1837 194 1 435 1 284 3 982 1 12 862 40 475 1 62 380 1 81 390 — —-
lait 1 4 754 ! 15 064 1 53 935 1 93 139 ;i74 666 |331 417 |402 171 1487 506 Liz__ i
Asien: ! j
Britisk Ostindien .... 1853 — — 1 350 7 683 14 977 27 000 38 235 ! 48 106 0.9 1.6
Øvrige Asien...... 11 1860 1 — — 1 43 502 1 310 6 724 22 066 42 471 — —
lait — 1 – I 1 393 i 8 185 i 16 287 33 724 1 60 301 ~ 90 577 1 — —
Afrika........ 1860 —. __ 1 455 1 786 i 4 646 9 386 i 20 114 29 798 — —
Australien . . . . 18 + ’ — 1_____— i 367 1 765 7 847 ! 18 889 24 014 1 28 592 — _
Tilsammen paa jorden 7 679 38 568 108 012 209 789 372 429 617 285 790 125 957 283 i — i ~
patient (e) & (f) taalmodig,
udholdende; langmodig; @ (spec.)
den (det) paavirkede, den (det)
lidende; patient; (f) (spec.)
(opera-tions)patient ; synder, forbryder.
patienter slaa sig tiltaals;
tiave taalmodighed, vente
taalmodig.
Patin ® f, fadder, gudmor,
patin (1) m, sko med tyk træ-
saale ; skøite ; (tekn.) underlag ;
gjænge.
patinage (î) m, skøiteløbning.
patina — ® Patina, Patine f
— (g) patina — (j^ patine f.
patiner (f) løbe paa skøiter,
ski; fingre paa; gramse, (tekn.)
patinere.
patinerie ® f,
skøitefabrik(a-tion), -forretning, -handel.
patineur (f) m, skøiteløber.
pâtir (Ddøie, lide (ondt); maalte
undgjælde; tage skade,
pâtis (D m, beite, eng.
pâtissage (?) m, bagning,
pâtisser ® bage (kager,posteier).
pâtisserie (?) f, konditori;
kager, bagverk.
pâtissier® m, konditor;
kagebager.
pâtissoire ® f, bagebord,
kagebord,
patness © skikkethed,
bekvemhed, beteiligt komme.
patois ® m, bygdemaal,
maal-føre, dialekt.
patoiser (f) tale med dialekt,
patoiserie (f) f, dialektudtale,
-udtryk.
patolog — (t) Patholog m — @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
