Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel ... - Ordbøgerne: P - pesterment ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pet-cock—petite-oie
847
Jugerum-Jul
848
af navnet paa kunsttidsskriftet «Die Jugend» (stiftet 1896
af Georg Hirth). Denne samme stil blev i Frankrige
kaldt «l’art nouveau» og andre steder ogsaa oftest «ny
stil» og «moderne stil». Dens rødder gaar tilbage til
midten af 19 aarh. Den udgik fra England, hvor den
kan siges at være tydelig udformet allerede omkr. 1860.
Paa kontinentet optræder den først som udformet og
bevidst stil ca. 1890. Til dens udbredelse bidrog især
det engelske tidsskrift «The studio» (grundet 1893). I
Frankrige slaar den først igjennem 1896 med oprettelsen
af Bings forretning og udstilling «L’art nouveau». I
Tyskland banes der vei for den ved tidsskriftet «Moderne
Kunst» (1897), der snart efterfølges af talrige lignende
foretagender. Den dekorative bevægelse i sidste halvdel
af 19 aarh. har sin oprindelse i Ruskins teoretiske og
William Morris’ praktiske bestræbelser for at gjenoplive
smagen i kunsthaandverket. Som stil er den nye retning
væsentlig blevet bestemt af engelsk kunsthaandverks
forkjærlighed for enkle konstruktive former samt af
indflydelse fra Japans kunst og kunstindustri. Særlig viser
den nye stils ornamentik med dens stiliserede
plantemotiver hen paa japansk indflydelse. Den mand, der med
størst konsekvens har udformet den nye stil baade ved
betoning af konstruktive former og abstrakt
linjeornamentik, er belgieren H. van de Velde (s. d.).
Jugerum (lat.), gammelromersk flademaal, rektangel
med sider paa 120 og 240 romerske fod — ca. 2519 m.^
, uggurnaut, se Jagannath.
/uglans, se Valnødtræ.
Jugorskii Sjar, strædet mellem øen Vaigatsj i det
nordøstlige Busland og fastlandet, fører ind i Karahavet;
omtr. 50 km. langt og optil 15 km. bredt. Ved den
vestlige indgang havnen Chabarova.
Jugurtha (d. 104 f. Kr.), konge af Numidien, uegte
søn af Masinissas søn Mastanabal, opdraget af sin
farbroder Micipsa som jevnbyrdig med dennes sønner; lærte
som fører for et hjælpekorps, som kjæmpede under Scipio
mod Numantia, romerne at kjende; efter Micipsas død
118 ryddede han dennes yngre søn af veien og fik ved
bestikkelser af romerne sat igjennem, at Numidien blev
delt mellem ham og Micipsas ældre søn Adherbal. Men
snart angreb han denne og fik ham nedhugget. Romerne
begyndte nu krig mod ham, men blev flere gange
overvundet, indtil først Gæcilius Metellus og senere G. Marius
fik overbefalingen imod ham. Den sidste endte krigen og
førte J. i triumf ind i Rom 1 jan. 104. J. blev saa hensat
i et underjordisk fængsel, hvor han sultede ihjel. Sallust
har skildret J. og hvorledes krigen mod ham røbede
fordærvelsen og bestikkeligheden i det rom. stormandsparti.
Juhlin-Dannfelt, Herman (1852—), sv. agronom.
Tog 1882 den filosofiske doktorgrad i Upsala.
Gjennem-gik Ultuna landbrugsinstitut og blev lærer i landbrug,
1892—1902 som lektor og rektor ved Ultuna-akademiet,
fra 1897 med titelen professor. Siden 1902 sekretær ved
det kgl. landbrugsakademi. Fremragende videnskabsmand
og praktiker paa landbrugets omraade; forfatter af en
række værdifulde skrifter i sit fag. 1907 Sveriges
repræsentant i styret for den skandinaviske
landbrugs-kongres i Kristiania, 1908 indvalgt i første kammer fra
Västerbottens län. Ved hundredaarsjubilæet 29 dec. 1909
æresmedlem af Selskabet for Norges vel.
Juiz de Fora [l^wiz dd fåra], by i Brasilien, staten
Minas Geraës, ved Parahybuna, 750 m. o. h., 100 000 indb.
(1900), hvoraf 1000 tyskere. J. har to tyske skoler,
sag-brug, teglbrænderier og driver handel med kaffe og sait.
I nærheden ligger den tyske koloni Dom Pedro II.
Ju-jitsu, se Jiu-jitsu.
Jujuy [i^uliui], prov. i Argentina, Sydamerika, grænser
i nord og vest til Bolivia og i syd og øst til Salta;
49162 km.^ med 59317 indb. (1907). J. er et fjeldland,
fjeldene er rige paa guld, sølv, kobber, salt, kalk, gips
og asfalt, og der dyrkes sukkerrør, mais og hvede. Handel
og industri er liden. Provinsen deles i 13 departementer.
— Hovedstaden J. ligger i en smuk egn, ved Rio Grande,
1300 m. o. h., 4159 indb. (1905). J. driver handel med
kvæg, huder, mais, salt og guldstøv til Bolivia og Ghile.
J. blev anlagt 1592 af Francisco de Arganares. I
nærheden findes flere mineralkilder.
Jukagïrer, liden stamme i Nordøst-Sibirien, hører til
de hyperboræiske folk. Der lever nu kun ca. 1000 ved
elvene fra Jana til Øvre-Anadyr, men før jakuter og
tunguser trængte frem, var det et ganske betydeligt folk,
der kaldte sig selv andondomni (mennesker). De lever
hovedsagelig af fiskeri og rensdyrjagt; deres eneste
husdyr er hunden, der bruges til slædekjørsel. Dét var høie,
velbyggede folk med langagtig ansigtsform, men typen er
nu opblandet til ukjendelighed ; ogsaa sproget, der indtog
en isoleret stilling, er saa godt som helt erstattet af
tun-gusisk; af navn er de kristne, i virkeligheden shamanister.
Jukon, se Yukon.
Jul var i hedendommen navn paa en fest, som feiredes
ved blot midtvintersnat (12 jan.). Haakon den gode fik
den henlagt til 25 dec., og efter kristendommens
indførelse blev j. en fest til minde om Frelserens fødsel;
julen regnede man dog at vare i 20 dage. Med j. var
der forbundet megen overtro. Grundforestillingen er, at
de overnaturlige væsener havde uhyre magt over
menneskene i aarets mørkeste tid. I julenatten vender de
afdøde tilbage til sin gamle bolig. Alle onde vætter
maatte holdes borte fra folk og fæ ved tjærekors over
dørene. Særlig frygtede man det store tog af
overnaturlige væsener, som drog fra gaard til gaard for at
stjæle øl og mad; undertiden tog de ogsaa mennesker
med sig. I dansk folketro er Odin fører for toget, i
norsk Gudrun Rysserova eller troldet Trond (Oskorei, s. d.).
Til julen hørte ogsaa megen øldrikning; juleøllet var det
bedste og sterkeste, og i Norge paalagde loven hver
bonde med mindst seks kjør at brygge en vis mængde
øl og holde julegilde. Til j. knytter sig ogsaa en række
lege, f. eks. at gaa julebuk: et menneske kommer ind
forklædt som et trold og jager efter de andre. Skikken
har forbindelse med troen paa det menneskefangende
juletrold. Medens mange af de gamle skikke nu er
forsvundet, har der i det senere fæstnet sig en ny skik:
juletræet. Vi møder det først i Tyskland i 17 aarh.
Omkring aar 1800 fik det indgang i Danmark; omkring
1850 blev brugen af juletræ alm. i de norske byer, og
det er i den senere tid blevet alm. i Englands og
Frankriges hovedstæder. Det er en gjentagelse af maitræet
som personifikation af naturens livskraft, men grunden
til dets udbredelse i senere tid er den kristne omtydning
som Hvets træ. [Litt: Feilberg, «Jul» (2 bd., 1904 — 05).]
pet-cock (e) udblæsningshane
(paa dampmaskin)
petecchiæ @ pi, pétéchies
(f)fpl, (med.) hélspeUer, sprinkler,
pet-en-l’air (g m, kort jakke,
péter (f) fise, fjerte; slaa en;
knalde, plaffe, smelde; knirke,
knitre.
Peterchen ® n, falsk nøkkel.
Petersilie (t) f, persille.
péteur (f) m, fjerteper.
pétillement ® m, knitring;
funkien, perlen ; sprudlen.
pétiller (f) knitre ; funkle, perle;
(fig.) sprudle; (fig.) bruse, koge,
syde; brænde (af længsel).
petiolate pétiolé (Î) med
stilk (om blad), stilket.
petiole ©, pétiole ® m,
bladstilk.
petiot (g ørliden, bitte liden;
m, nurk, stump.
petit (g liden, (pl)smaa; ringe,
ubetydelig; lav; sagte, svag; let
(vin); simpel; tarvelig; smaaskaa
ren; m, liden gut, stump; unge.
p. à p. lidt efter lidt.
petit-blanc ® m, simpel
hvidvin; dram.
petit-crevé ® m, spradebasse,
petite-fille ® f, sønne-,
datterdatter.
petite-maîtresse ® f,
pynte-dukke.
petitement ® smaat, knapt,
petite-nièce ® f, broder-,
søstersønnedatter; broder-,
søsterdatterdatter.
petite-oie ® f, kraas (af gaas).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
