Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalvekrøs ... - Ordbøgerne: P - piocher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
929
Kalvekrøs—Kambo’dsja
930
Ord, som ikke findes
piocher—pipeau
i knæet (i modsætning til hjulben). Lidelsen findes
navnlig hos børn med engelsk syge paa grund af en blødhed
i benvævet. I ynglingealderen kan lidelsen opstaa hos
individer, som staar meget (bagere, opvartere,
butiks-folk o. s. V.) paa grund af en abnorm vekst af benet.
Behandlingen er bandagering eller operation. — En
tilsvarende deformitet optræder hos husdyrene, idet
forbenenes underarm og pibe (^mellemfod) istedetfor at
danne en ret linje danner en vinkel med toppunktet
indover.
Kalvekrøs^ kniplingstørklæde baaret i halsen til
mandsdragt fra Ludvig XIV s tid. Senere kruset skjortebr3^st.
(Jfr. Dragter.)
Kalviller, se Æbletræ.
Kalvini’ster, tilhængere af Galvin (s. d.).
Kalvis kaldes større eller mindre isstykker, som
løs-brydes af enden af en isbræ. Naar dette sker, siges bræen
at «kalve». Den egentlige kalvning foregaar derved, at
brætungen skydes saa langt ud i vand, at opdriften
brækker isen af.
Kalveskind giver tæt og smidigt læder med fin
narvside (haarside). Kvie-k. er de fineste. Anvendes til
galanterivarer og til overlæder for skotøi; kan da ogsaa
have kjødsiden ud, hvorved skotøiet bliver meget holdbart.
Kalvning, se Kalvis.
Kalvskindet, bydel i Trondhjem, nord for
domkirken. Her stod i 1179 et blodigt slag mellem Sverre og
Erling Skakke. Se forøvrigt under Trondhjem.
Kalw, by i Württemberg, kredsen Schwarzwald, ved
Nagold, 345 m. o. h.; 5196 indb. (1905). K. har
evangelisk, katolsk og metodistkirke, realprogymnasium,
handelsskole, tekstilindustri, garverier, handel med træ og
er et luftkursted.
Kalwitz, Seth, se Galvisius.
Ka^lydon, en oldgræsk by i landskabet Aitolien,
behersket af kong Oineus. Til straf for forglemmelse
ved en ofring sendte Artemis mod K. et uhyre vildsvin,
der ødelagde byens marker. Til kampen mod dette
udyr, den kalydoniske jagt, samledes en skare græske
helte, blandt dem Meleagros, der tilsidst nedlagde det.
Men i en strid, som Artemis derefter vakte om
vildsvinets skind og hoved, omkom ogsaa Meleagros. Sagnet
er oftere behandlet af kunsten, navnlig i vasebilleder,
og bl. a. fremstillet i relief paa en sarkofag i Rom.
Kaly’mnos (Kalymna), tyrkisk ø i Ægæerhavet ved
Lilleasiens vestkyst, en af de østlige Sporader, 109 km.^,
686 m. høi, græsk befolkning. Hovedstaden af samme
navn, ved sydkysten, har t2 000 indb.
Kaly^pso, græsk nymfe, datter af Atlas og
herskerinde over øen Ogygia. Hun modtog gjestfrit den
skibbrudne Odysseus, fattede kjærlighed til ham og holdt
ham tilbage mod hans vilje i syv aar, indtil hun paa
Zeus’ befaling maatte lade ham fare.
Kalø (eg. Kalvø), liden jydsk holme paa sydkysten af
Djursland, bærer paa en steil, 20 m. høi jordknold ruinen
af K. slot, oprindelig bygget af Erik Menved 1313, snart
efter nedrevet, men gjenreist af grev Gert, og endelig
for alvor ødelagt i 1670-aarene af grev Ulrik Fredrik
Gyldenløve. Af slottet staar nu igjen rester af et mægtigt
taarn og en ringmur. — Efter K. heder bugten, hvori
øen ligger, indenfor Mols, K.-vig, 15 m. dyb.
Kam, redskab til rensning og ordning af haar.
Forarbeides af horn, skildpadde, ben, kautschuk, celluloid o.l.
Ogsaa brugt som haarpynt saavel i europæiske som andre
lande, f. eks. Japan.
Ka^ma, elv i Rusland, Volgas vigtigste tilløb, kommer
fra sumpene i den nordøstlige del af guv. Vjatka, flyder
gjennem guv. Perm, danner derpaa grænsen mellem guv.
Vjatka og Ufa og falder ud i Volga 69 km. nedenfor
Kosan, 1886 km. lang, hvoraf 1500 km. er seilbar. Ved
kanal staar den i forbindelse med Dvina og er af stor
betydning for samfærdselen i det østlige Rusland. Af
dens mange bielve kan nævnes Vjatka, Bjelaja, Vishera,
Inva og Tsusovaja.
Kama, se Hartebest.
Kamåla er de røde frugtkjertler af rottlera tinctoria,
et gammelt indisk farvestof og bendelormmiddel, som
ogsaa i sidstnævnte øiemed i den senere tid har været
noget anvendt i Europa.
Kamaon, se Kum a un.
Kamarän, øgruppe i det Røde hav ved kysten af
Arabien 300 km. nord for Bab el Mandebstrædet, 130 km.^
stor. Kanske 100 beboere, som lever af fiskeri. Tilhører
England siden 1858.
Ka^mbium (bot.) kaldes i planteanatomien de
dannelsesvæv, som findes i udvoksede organer. K., der danner
en cylinderformet zone i organet, parallel med dettes
overflade, har de samme egenskaber som dannelsesvævene
i almindelighed, men hertil kommer som en særegen
karakter, at dets celler kun forfleres i radial retning,
idet delingsvæggene er tangentiale. Af de nye celler, som
fremkommer ved delingsprocesserne i k., opstaar der ved
videre udvikling af vægge og indhold saadanne
celleformer, som sammensætter veden og basten; k. er
saa-ledes arnestedet for den vedvarende tykkelsesvekst, som
udmerker fleraarige stammer og rødder. Ogsaa korken
har sin oprindelse fra et k., det saak. kork-k.
Kambo, n. herregaard i Moss herred, Smaalenenes
amt, af ca. 70 skyldmark. Var oprindelig klostergods,
kom derefter i kronens eie og tilhørte senere flere
adels-slegter, indtil den i 1631 kom i siegten Akeleyes
besiddelse. Den besad gaarden i næsten 100 aar. Senere
skiftede den hyppig eier, en tid eiedes den af den
be-kjendte agent Niels Nielsen, derefter af amtmand
Lachmann og kjøbtes tilslut af Bernt Anker, der eiede det
nærliggende Moss jernverk. Efter i nogen tid at have
tilhørt Peder Anker og grev Herman Wedel-Jarlsberg
blev K. i 1880-aarene solgt til familien Wankel, som har
gjort sig fortjent saavel af gaardens opdyrkning som af
jordbruget i det hele taget.
Kambo^dsja (fr. Gambodge), fr. lydrige i Bag-Indien,
øst for Siam, 96900 km.^ med 1 193534 indb. (1906).
Den vestlige del er fjeldland optil 1200 m. h., medens
den østlige del er flad og meget frugtbar,
gjennem-strømmet af den vældige elv Mekong. Klimaet er varmt,
men behageligt. Indb. bestaar af indfødte kambodsjanere,
som ligner siameserne, og mglaier, samt endel annamiter
og kinesere. Kambodsjanerne er af religion en slags
buddhister, medens malaierne er muhammedanere;
kristendommen tæller nogle tusen tilhængere.
Folkeoplysningen, som er overladt de buddhistiske munke, staar
lavt. Jordbrug er vigtigste næringsvei. Der dyrkes ris.
piocher (f) hakke; hænge i,
drive paa (med), puge paa.
piocheur © m, hakker;
arbeidshest, læsehest.
piolet (D m, fjeldhakke.
pion(f)m, saapekoker; stakkar;
underlærer; brikke (i dam); bonde
(i schak).
pionçage ® m, soving,
pionce (?) m, søvn.
pioneer (f) sove, lure.
pionceur (Î) søvnig; m,
syvsover.
pionér se banebryder,
foregangsmand.
pioneer (e), Pionier ® m,
pionnier (f) m, skansegraver,
ingeniørsoldat; banebryder, pionér;
(e) ogs. bane vei.
pionner (f) slaa mange bønder
(i schak); slaa og miste lige mange
brikker (i dam),
piony @ pæon.
pioiipiou (D m, infanterist,
pip (sygdom hos fugle) - (t)
Pip(p)s m - @ pip, gapes — ®
pépie f.
pip(pen) - ® Piep m - (e)
chirp; (interj.) peep! pip! - (?)
pépiement, piaulement m.
pip (g) pip (hos fugle); kjerne (i
træfrugt); øie (paa kort); pibe (som
en kylling).
Pipe (t) f, pibe (4631/2 liter).
pipe(e) &(i)f, (tobaks)pibe ; pibe,
vinfad (ca. 572 liter); @ ogs. (blæse
paa) fløite, pibe; (lednings)rør ;
skatkammer(rulle).
pipeau (?) m, hyrde-, rørfløite,
30 — Illustreret norsk koiiversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
