Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloster ... - Ordbøgerne: P - probation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1220
proboscîde-procent Ord, som ikke findes un
blev det ved en synode i Aachen 817 bestemt, at kun
vordende munke maatte optages. Skolerne fik da filialer
udenfor klostrene (scholæ exteriores el. externæ). Der
taltes kun latin. Foruden de elementære fag: sang,
læsning og skrivning samt religion optoges senere de syv
frie kunster (trivium og quadrivium). De mest kjendte
skoler var i Tours, St. Gallen og Fulda. I begyndelsen
var benediktinerklostrenes skoler de mest anseede, senere
fransiskanernes og augustinernes.
Klotho, spindersken, en af moirerne (s. d.).
Kloumann, Sigurd (1879—), n.vandbygningstekniker,
udeksamineret som bj^gningsingeniør fra Kra. tekniske
skole 1899, assistent ved udbygningen af vandkraftsanlægget
ved Kykkelsrud 1900; siden 1903 knyttet til ledelsen af de
for udnyttelsen af de Birkeland-Eyde’ske patenter oprettede
luftkvælstoffabriker, byggede den første industrielle
prøve-fabrik herfor paa Notodden, hvor han ogsaa har planlagt
og forestaaet de vældige senere kraft- og fabrikanlæg ved
Svælgfoss. Indtraadte 1907 i direktionerne for de ved
sammenslutningen af Norsk hydro-elektrisk
kvælstofaktieselskab og Badische Anilin- und Sodafabrik dannede
nye selskaber Norsk kraftaktieselskab og a/s de Norske
salpeterverker og forestaar nu (1910) udbygningen af
Rjukan kraftanlæg med tilhørende reguleringsarbeider i
Møsvand og sammes transportforbindelser. K. har
saa-ledes havt ledelsen af nogle af de største ingeniøropgaver,
som norsk industri hidtil har foranlediget.
Klourt (lycopus europæus), læbeblomstret, haaret
plante med fligede, kransstillede blade og smaa hvide,
i svelget rødprikkede blomster i bladhjørnerne. Vokser
paa fugtige steder i det sydlige Norge.
Klov, den hornkapsel, som omgiver de parrettaaede
hovdyrs yderste taaledstykke, svarer altsaa til hestens
hov. Bygningen i sine principer som hovens; dog er
«saalen» indskrænket til en smal stribe indenfor k.-randen,
medens den i daglig tale kaldte «saale» svarer til hovens
«straale» (se Hov). Drøvtyggerne og svinet har to k.
og to smaa «bi-k.» bag dem igjen.
Klovdyr, se Hovdyr.
Klovn (af eng. down, omtr. svarende til ital. bajazzo)
brugtes opr. om en klods, en dumrian i almindelighed,
men gik dernæst over til i det ældre eng. drama at blive
betegnelsen for en staaende bifigur, der repræsenterer
den grovkornede lystighed parret med enfoldighed.
Shakespeare betegner saaledes ofte sine narre som «clowns».
I vore dage er k., «Dummepetter», ved alle
cirkusforestillinger bæreren af den humoristiske del af
programmet.
Klovsyge, se Mund- og klovsyge.
Klub (eng. ord af usikker oprindelse), mere el. mindre
afsluttet, altsaa for udenforstaaende utilgjængelig
sammenslutning af personer, som regel tilhørende samme
samfundslag og sociale interessegrupper, og hvis formaal er
i foreningslivet at dyrke fælles selskabelige, politiske,
kunstneriske eller de i den nyeste tid særlig sterkt
udviklede sportslige interesser. Den blot selskabelige og
den sportsdyrkende k. har sin hjemstavn i England og
giver her livet et eiendommelig socialt islæt. I k. finder
man ikke blot hygge og adspredelse, behagelig tilflugt i
ledige stunder, men til en vis grad ogsaa et fristed og
beskyttelse ligeoverfor udenforstaaendes paatrængenhed.
72 Klippegrævlinger—Kloaker 1210
1210
løges under C.
For en stor del erstatter i England og Amerika k.
kaféen som møde- og tilholdssted, betegner forsaavidt
et høiere kulturstandpunkt. I Frankrige og de øvrige
romanske lande er de politiske k. fremherskende.
Disse k. fik under revolutionen stor historisk
betydning, idet de var udgangspunkterne for de
forskjellige strømninger, som efterhaanden fik overtaget i
nationalforsamlingen. Mest berømt blev Jakobiner-k.
1815—30 var k. forbudt i Frankrige. I Danmark og
Norge opstod et primitivt k.-væsen, overført fra England,
i tiden omkr. 1770. Det var til at begynde med
litterære eller selskabelige foreninger, som holdt til i
Kjøbenhavns kaffestuer. En af de ældste af dette slags k. var
det 30 april 1772 stiftede Norske selskab (s.d.). Omtrent
samtidig fandtes et andet litterært selskab, som efter
mødestedet kaldtes Fabricii k., senere forandret til Dreiers k.
I Norge fandtes i slutn. af 18 aarh. k. i flere byer, saaledes
havde man i Fredrikshald en «Harald Haarfagers k.».
I Kra. fik kancellipræsident F. J. Kaas 1790 oprettet den
saakaldte «Halfdans k.», som talte 100 medlemmer og
bl. a. besad et bibliotek. Desuden havde man her en
«Broder-k.», som nævnes endnu i 1801, og som
sandsynligvis er det samme k.-selskab, der længe efter 1814
bestod under navn af de «Norske brødre». I løbet af
det 19 aarh. oprettedes i mange norske byer foreninger
under navn af k. el. k.- og balselskab, som nærmest havde
dans og anden underholdning for øie, ofte med faste
k.-aftener, da man navnlig dyrkede kortspil og toddy.
[Litt.: Aarbogen «List of English clubs in all parts of
the world»; J. Timbs, «Clubs and club-life in London»
(smst. 1898).]
Klub, se Blodmad.
Klubbekrigen, se Fleming, Klas Eriksson.
Klude, se Papir.
Kluge, Friedrich (1856—), t. sprogforsker, blev
1884 professor i Jena og 1893 i Freiburg. Han har
udgivet «Nominale Stammbildungslehre der altgermanischen
Dialekte» (2 udg. 1899), «Vorgeschichte der
altgermanischen Dialekte», «Geschichte der gotischen Sprache» og
«Geschichte der englischen Sprache» (2 udg. 1901) samt
et populært sproghistorisk arbeide «Von Luther bis
Lessing» (4 udg. 1904). Hans mest bekjendte verk er
«Etymologisches Wörterbuch der deutschen Sprache»
(1882—85, 7 udg. 1909). K. redigerer siden 1901
«Zeitschrift für deutsche Wortforschung».
Klughardt, August (1847—1902), t. komponist, senest
hofkapelmester i Dessau, medlem af Berlins
musikakademi, har skrevet symfonier, ouverturer, oratorier
(«Jerusalems ødelæggelse»), fire operaer, koncert,
kammermusik («Schilflieder» for piano, oboe og bratsch), sange,
kor m. V.
Klukstad, Jakob Bersvendssøn (ca. 1710—73),
født enten i Sjaak (Skiaaker) el. Lom, boede paa Lesje, hvor
han antagelig døde. K. er Gudbrandsdalens betydeligste
træskjærer, der bragte «døleskurden», rankemotivet, op
til fuldmoden kunst og fik derved overordentlig stor
betydning for udviklingen af træskjærerkunsten i nordre
Gudbrandsdalen og vistnok i videre kredse, uagtet han
ikke egentlig dannede skole. Af hans arbeider kan
nævnes indredningen i Sjaak, Lesje og Hedalen kirker;
samtlige vidner om hans overlegne begavelse, men høiest
proboscide ® f, proboscis
© snabel ; © ogs. (fam.) snydeskaft,
proboscidian @ elefant,
procatarctic © begyndende,
prædisponerende,
(sygdoms)væk-kende.
procalhedral © midlertidig
domkirke.
procédé ® m, procedure ©
fremgangsmaade, adfærd, (frem)-
færd; (f) spec, behandlingsmaade ;
metode; (kern.) proces; læ(de)r (paa
billardkø); ® pi, høflighed;
leve-maade.
procéder proceed © gaa
frem, gaa til verks, handle;
anlægge (føre) en sag, procedere ;
hidrøre (fra); (f) (à qc) skride til,
foretage (noget); © begive sig; gaa
fremad; reise videre; fortsætte;
vedblive.
procedure — ® Prozedur f,
gerichtliches Verfahren,
Prozessverfahren n, Rechtsgang m — ©
process, course of proceedings,
(way of) conducting a lawsuit —
(D procédure f.
procédurier (?) m, processyg
person.
proceeding ©
fremgang(s-maade); (flg.) overgang; skridt;
(jur.) sag(sanlæg); (pi) færd;
(selskabs, rets) forhandlinger;
rettergang.
proceeds © pl, udbytte,
procellarian © stormfugl,
procent — ® Prozent n — ©
per cent, percent; (p.er) percentage
- ® pour cent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
