Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen ... - Ordbøgerne: P - profession ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1235
Knudsen—Knudtzon
Ord, som ikke findes und(
profetisk—profondeur
Knudsen, Julius Emil (1856—), n. bergingeniøi.
Fik sin teoretiske uddannelse ved den tekniske høiskole
i München og bergakademiet i Freiberg. Var først en
tid grubeingeniør ved Vigsnes kobberverk, ansattes 1890
som overstiger ved Røros verk, blev 1895 dette verks
administrerende direktør, overtog et par aar senere en
lignende stilling ved Sulitelma kobberverk, hvor han
forblev til 1908, og har for tiden ledelsen af et bergverk
i Salzburg. K. har været en dygtig og initiativrig
berg-mand, som har iverksat mange tekniske forbedringer
ved de verker, han har ledet. En af ham opfundet
smeltemetode for kobbermalm er med held anvendt paa
flere steder. — K. har ogsaa været meget musikalsk
interesseret og har udgivet flere kompositioner, hvoraf
endel har faaet adskillig anerkjendelse.
Knudsen, Jørgen Christian (1843—), n.
skibsreder og politiker. Drev en tid sammen med ovennævnte
broder A. G. K. den efter faderen arvede
skibsrederforretning i forbindelse med skibsverft ved Porsgrund,
hvor han bosatte sig. Fra 1877 sterkt benyttet i
kommunale tillidshverv, hvorhos han 1880—88, 1892—1900
(undtagen 1896) og 1903—06 var byens stortingsmand.
Udpræget høiremand.
Knudsen, Knud (1812—95), n. skole- og sprogmand,
særlig bekjendt som forkjæmper for det saakaldte
dansknorske maalstræv, som
hævder, at udviklingen
maa gaa i retning af den
dannede bytales
fornorskning og hjemliggjørelse.
Blandt hans arbeider kan
nævnes : «Omlydene,
lydtegnene og retskrivningen
i det norske sprog» (1846);
«Haandbogi dansk-norsk
sproglære» (1856); «Den
landsgyldige norske
udtale» (1876). Ikke mindre
end danismerne hadede
K. germanismerne og alle
andre fremmedord. Mod
disse er rettet «Tyskhet
i norsk ogdansk» (1888)og
hans hovedverk «Unorsk
og norsk eller
fremmedords afløsning» (1881).
Som sprogforsker var K. dilettant, ligesom han manglede
fin sprogsans og selv skrev en uskjøn stil. Den kamp,
han førte mod de udenfra indkomne ord, var for en
stor del haabløs, og hans egne lavede kunstprodukter
lidet levedygtige. Alligevel har K.s utrættelige stræv for
at bjemliggjøre sproget bidraget overordentlig meget til
at vække sansen for naturlig udtryksmaade, ligesom
han har fremdraget mange gode ord fra deres
ubemerket-hed. Hans kamp var, stort seet, i pagt med fremskridtet
og er blevet kronet med seier. Hans pædagogiske ideal
var en historisk-poetisk uddannelse med modersmaal og
historie som hovedfag og realfagene som bifag. 1
«Latinskole uten latin» (1884) hævder han, at den klassiske
litteratur kan tilegnes mindst ligesaa godt i god
oversættelse som i originalsproget. K. var en af stifterne af
1236
Knud Knudsen
K, maa søges under C.
det Norske theater, i hvis sproglige ledelse han tog del.
Hans buste af Visdal er opstillet i Nationalteatrets foyer.
Af sine opsparede midler stifted« K. et legat, som
bestyres af Bymaalslaget, hvis virksomhed gaar i det af
K. banede spor. K. efterlod sig «Livserindringer», som
dog foreløbig ikke er tilgjængelige.
Knudsen, Martin Hans Christian (1871—), d.
fysiker, cand. mag. 1896 med fysik som hovedfag. Har
siden 1901 holdt forelæsninger over fysik ved
universitetet. K.s særlige felt er hydrografi; han deltog som
hydrograf i den danske Ingolfekspedition (1895—96), har
siden 1902 været leder af de danske hydrografiske
undersøgelser og ledet den hydrografiske del af de arbeider, der
udføres i det internationale bureau for havundersøgelser.
Rig litterær virksomhed.
Knudsen (Borgegjorde), Tormod (1797—1868),
n. politiker og folkedigter, fra Kviteseid, Telemarken.
Indehavde alle tillidshverv i amt og kommune,
stortingsmand for Bratsberg 1845, 1848, 1854, 1857 og det
overordentlige storting 1858. Øvede politisk indflydelse baade
som taler og skribent, talsmand for lighed, frihed og
tolerance. Som folkedigter meget populær, saa hans viser
vandrende paa folkemunde endog har naaet nabolandene.
Hans viser paa bygdemaal udmerker sig ved skarp satire
og djervt humor («Graamannhusen»). Udgav «Blandede
rimerier» (1846). [Litt.: R. Berge, «Tormod Borgegjorde
og visune hans» (Kra. 1907).]
Knudssøn, I ngebrigt (1776—1826), n. politiker, fra
Bynesset ved Trondhjem, juridisk eksamen 1804,
sorenskriver i Finmarken 1810—15, i Romsdal (og byfoged i
Molde) 1815—21, fra 1821 til sin død sorenskriver i
Strinden og Selbu; repræsenterede Kristiansund og Molde
paa stortingene 1821—22 og Trondhjem 1824, præsident
i stortinget 1821, i odelstinget 1821—24. K. var en af
oppositionens førere, høit anseet for sin dygtighed og sin
arbeidskraft. Han øvede en meget stor indflydelse, særlig
paa tinget 1824 og dettes holdning ved forkastelsen af
de kgl. grundlovsforslag. [Litt.: «Erindringsblade paa
I. K.s grav» (1843).]
Knudtzon, Jørgen Aleksander (1854—), siden
1907 ekstraordinær professor i semitiske sprog ved
universitetet i Kra., tog 1880 teologisk eksamen og fik senere
af prof. Gaspari, som foredrog det gamle testamente,
opfordring til at uddanne sig som hans efterfølger. I den
anledning opholdt han sig et par aar i Tyskland. Efter
hjemkomsten forelæste han (i 1890) over et
gammeltestamentligt skrift; men hans forelæsninger, som tre af
de daværende teologiske professorer skiftevis hørte paa,
fik den dom, at de manglede den «teologiske aand». Som
følge heraf vendte K. sig fra teologien og optog
assyrio-logien som hovedfag. Han havde da allerede (i 1889)
erhvervet den filosofiske doktorgrad, gjennem
afhandlingen «Om det saakaldte perfektum og imperfektum i
hebraisk». 1891—93 drev han assyriologiske studier i
London, Paris, Leipzig og Berlin, og udgav i 1893
«Assyrische Gebete an den Sonnengott». 1894 blev K.
medlem af videnskabsselskabet i Kristiania, og en tid efter
bevilgede stortinget ham et stipendium, som satte ham
istand til ubekymret at kunne ofre sig for videnskaben.
Han stillede sig nu som maal at tilveiebringe en bedre
tekst af tavlerne fra el-A marna (s. d.), og i den hensigt
profetisk — (t) prophetisch —
© prophetic(al) - ® prophétique.
proffer © (frem)række ; tilbj de ;
tilbud.
proficiency © kyndighed,
færdighed; fremskridt.
proficient © kyndig, dygtig,
vel bevandret; mester (i noget).
profil — ® Profîl n - ©
profile — ® profil m.
profil ® m, profile © profil;
© ogs. (tegne i) omrids, kontur ; ®
ogs. gjennemsnit.
profiler ® tegne i profil,
gjennemsnit.
Profit ® m, profit © & ® m,
fordel, gavn, vinding, profit;
udbytte, fortjeneste; © ogs. gavne,
bringe fordel, hoste gavn, tjene;
® pi, ogs. drikkepenge; sportler.
profitabel, profitlich
profitable (e) & (f) fordelagtig,
gavnlig, nyttig; lønnende, indbringende,
profitant (f) drøi, holdbar,
profiter profitieren (t)
tjene, vinde; høste fordel af,
benytte sig af; ® ogs. trives, vokse,
p. à ® bate, gavne, hjælpe;
komme en til gode.
profitless @ ulønsom.
profit-sharing © andelsdrift,
-system.
profligacy © ryggesløshed,
udskeielser, lastefuldt liv.
profligate © ryggesløs,
lastefuld, blottet for skam.
profond ®, profound © dyb;
dyb(sindig), grundig. Sb m, dyb.
profondeur ® f,
profoundness © dyb(de); ® ogs. dvbsin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
