Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobell ... - Ordbøgerne: P - prompt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1251
prononcé-propaganda ord, som ikke findes un
Modum, hvor den sammen med et par andre
koboltmalme har givet foranledning til en meget betydelig
grubedrift. Se art. Modum blaa farve verk.
Koboltkis (linnæit), et regulært krystalliserende
mineral, som kemisk bestaar af kobolt, nikkel og svovl,
svarende til formelen C03S4, hvor Co i varierende forhold
erstattes med Ni. Forekommer bl. a. nær Riddarhyttan
i Sverige og ved Müsen i Preussen.
Koboltoksyder, se Kobolt forbindelse r.
Koboltspat, et romboedrisk krystalliserende, sjelden
forekommende, rosenrødt mineral, som kemisk bestaar
af koboltkarbonat (GoGOg). Er fundet ved Schneeberg i
Sachsen.
Kobrin (Kobryn), by i det vestlige Rusland, guv.
Grodno, ved Muchavets; 10 365 indb. (1897). K. har
fire kirker og driver korn- og kvæghandel.
Kobrygge (sjøudtr., gammeldags), den midtre del af
det øverste dæk paa et gammeldags krigsskib, paa siden
af «kulen», en stor aabning i dækket midtskibs.
Koburg (Goburg), hovedstad i hertugdømmet
Sachsen-Koburg Gotha og afvekslende med Gotha residens for
hertugen, ligger paa sydskraaningen af Thûringerwald,
ved Itz, 295 m. o. h.; 22 488 indb. (1905). K. bestaar af
den gamle by med bygninger fra 17 aarh., hvoriblandt
residensslottet (Ehrenburg) med malerisamling og af den
nye del med villaer. K. har fire evang. (hvoriblandt den
gotiske St. Moritskirke) og én kat. kirke, synagoge,
gymnasium, real- og fagskoler, lærerseminar, hofteater,
bibliotek (70 000 bd.), døvstummeinstitut og sygehus.
Industrien beskjæftiger sig med fabrikation af kemiske
præparater, træ- og kurvvarer, porcellæn, møbler, sæbe og
lys. K. har granitsliberier, træskjærerier, kalkbrænderier,
væverier og spinderier, bryggerier og store verksteder
for teaterdekorationer. K. styres af 1 borgermester, 11
magistratsmedlemmer og et kommunestyre paa 18
medlemmer. 0. f. byen ligger borgen K. (460 m. o. h.) med
kunst-, vaaben- og oldtidssamlinger. Nær byen ligger
ogsaa de hertugelige lystslotte Kallenberg og Rosenau
med prægtige parker.
Koch, Heinrich Christoph (1749—1816), t.
musik-forf. og fiolinist, bekjendt ved en række udmerkede
historiske og teoretiske verker, særlig et af v. Dommer
revideret musikleksikon. Forøvrigt anvisning i komposition
og haandbog i harmonilære.
Koch, Johan Peter (1870—), d. officer, geodæt og
Grønlandsforsker. Premierløitnant i infanteriet 1890,
kaptein 1908. Deltog 1900 i Carlsbergfondets ekspedition
til Øst-Grønland og foretog for generalstaben opmaalinger
paa Island 1903 og 1904. Var 1906—08 med i Mylius
Erichsens Grønlandsekspedition. 1907 foretog K. en
slædeekspedition paa Grønland til 8372° n. br. 1908 søgte han
sammen med engelskmanden Tobias efter Mylius Erichsen.
Koch, Joseph Anton (1768—1838), schw. maler;
hans strengt komponerede heroiske landskaber, gjerne
med mytologisk eller bibelsk staffage, viser paavirkninger
fra Poussin og Claude Lorrain. K. har ogsaa optraadt
som æstetisk, polemiserende forfatter.
Koch, Max (1855—), t. litt.-historiker, prof. i Breslau.
Har udgivet flere monografier, en bog om Shakespeare
(1885), en biografi af Richard Wagner (1 bd., 1907), en
kortere (1893) og (sammen med Fr. Vogt) en illustr. og
Koboltkis—Kochanovski
1252
ir K, maa søges under C.
fyldigere tysk litteraturhistorie (1897, 2 opl. 1904). Han
redigerer «Studien zur vergleichenden Litteraturgeschichte»
(fra 1901), som fortsætter «Zeitschrift für vergleichende
Litteraturgeschichte», som han startede 1885 og siden
har redigeret.
Koch, Richert Gerard Hal fred von (1872—),
SV. social forfatter, studerede først landbrugsvidenskab
og var derefter en tid jordbruger, men opgav denne
virksomhed for helt at kunne ofre sig for socialt
forfatterskab. Han begyndte 1901 udgivelsen af «Social
tidskrift», hvori der findes talrige afhandlinger af ham.
1903 stiftedes efter hans initiativ «Centralforbundet fôr
socialt arbete», der har drevet et omfattende socialt
op-lysningsarbeide. Han har redigeret «Social handbok» (1908)
og begyndte 1910 udgivelsen af et større verk
«Emigranternas land, studier i amerikansk samhälslif».
Koch, Robert (1843—1910), verdensberømt t. læge.
Opdagede i 1876 miltbrandbacillens sporer og paaviste
i 1878, at saarsygdommene skyldes visse bestemte
bakterier og ikke, som mange dengang troede, hvilketsomhelst
slags «forraadnet» stof. Efter derpaa at have grundlagt
de nuværende, desinfektionsmetoder offentliggjorde han
i 1882 sin opdagelse af
tuberkelbacillen og
paaviste, at den kan dyrkes
og overføres paa dyr.
Hertil føiede han i 1883
opdagelsen af
kolerabacillen og i 1890 af
tuberkulinet. Senere var han i
flere aar optaget med
studier af smitsomme
sygdomme i troperne.
Herved opdagede han
bl. a., at man kan
vak-cinere mod den i Afrika
herjende kvægpest ved
indsprøitning af
oksegalde. Han studerede
bl. a. ogsaa surra og
texas-feber hos kvæg samt
koldfeber og sovesyge
hos mennesket, cg har
ogsaa for disse
sygdommes vedkommende ydet frugtbringende bidrag til deres
bekjæmpelse. K. var en aldrig hvilende aand, der i
eminent grad satte sig praktiske maal. Bl. a. har han
ogsaa ved den simplifikation, som han har skabt af den
bakteriologiske teknik, øvet en hidtil uovertruffen
indflydelse paa den bakteriologiske videnskabs eksakthed
og udbredelse. Fra 1880—85 var han ansat ved
Reichsgesundheitsamt i Berlin, udnævntes derpaa til prof. i
samme by, men blev efter opdagelsen af tuberkulinet
ansat som direktør for det for ham byggede Institut für
Infektionskrankheiten sammesteds. K. modtog
Nobelprisen i medicin 1905.
Kochanovski, Jan (1530—84), den største polske
digter før Mickievicz og renaissancens banebryder i Polen.
Som høit anseet lærd har han gjennem sin digtning,
hvoraf en stor del gjælder for klassiske mesterverker, i
væsentlig grad bidraget til udviklingen af sit lands sprog
Robert Koch.
able (e) som lader sig udtale; let
at udtale.
prononcé ©m, (doms)afsigelse,
prononcer pronounce @
fremsige, foredrage, ytre, udtale;
afsige, fælde (dom); holde (tale);
udtale sig = se p. (D; (f) ogs.
frem-, udhæve; markere; fælde
dom.
prononciation (?) f, pronun-
ciation (g) udtale; udtalelse; (f)
ogs. fremsigelse, foredrag; (doms)
afsigelse.
pronostic ® m, forudsigelse,
spaadom; tegn, varsel, forbud;
julemerke; (med.) prognose.
pronostiquer ® forudsige,
spaa.
pronostiqueur ® m,
spaa-mand.
pronounce, se prononcer,
proof @ (bekræftelse ved) prøve;
bevis; prøveaftryk, -billede;
kor-rektur(aftryk); (adj) fast, som
mod-staar. be p. against modstaa,
ikke lade sig anfegte af.
prop — ® Pfropfen, Kork,
Stöpsel m; (fig.) (ein kleiner) Kerl
-(e) cork; stopple, stopper; plug;
(fig.) (a little) urchin - (|) bouchon;
(af træ) tampon ; (spuns) bondon ;
(fig.) (un petit) trapu m.
prop © støtte (under); (sb) støtte,
stiver; (pi) (slang) krykker ;
(teater)-rekvisiter.
propagable @ forplantelig,
udbredelig.
propaganda - ® Propaganda
f — @ propaganda, propagandism;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>