Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koptisk kirke ... - Ordbøgerne: P - pynt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pyramider—pyroscaphe
1359 Konsta’ntius Chlorus—Konstanz-koncilet
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1338
Gjennemskaaret koralpolyp.
1. Tentakler; 2. svelgrør; 3. skillevæg;
4. mesenterialfilamenter.
Kora’ldyr (anthozoa, blomsterdyr), klasse af nesledyr
(s. d.), bestaar med faa undtagelser af fastsiddende dyr,
som for det meste danner kolonier af ofte meget anselig
størrelse og dækker store strækninger af havbunden,
væsentlig i nærheden af kysterne. Enkeltdyrene er
po-lyper, som i sin grundplan ligner hydrozoernes (s. d.),
men har en betydelig høiere organisation end disse.
Midtlaget er udviklet som en muskel- og bindevævsrig
m e s o d e r m,som giver
poly-perne en fastere konsistens.
Fra munden, som gjerne
er spalteformet og sidder
i mundskivens midte,
fortsætter et ektoderm alt
svelgrør ind i polypens indre;
røret fæstes i sin stilling af
radialt stillede skillevægge
(septa), som udgaar fra det
ydre murblad, mundskiven
og fodskiven, og nedad for
svelgrøret springer
kulisseagtig frem i det indre
hulrum (coelenteron) ; dettes
perifere parti deles derved
op i en række radialkamre
eller tarm kamre, som
fortsætter ud i de hule
tentakler. Skillevæggenes
frie rande er fortykket og
sterkt foldet (mesenterialfilamenter); de indeholder
talrige nesle- og kjertelceller, ved hvis hjælp
næringsdyrene dræbes og fordøies. Fra entodermen ved
skillevæggenes nedre rand udspringer hos mange k. grupper
af lange tynde traade (acontier eller kastespyd); de er
tæt besat med nesleceller og ligger i alm. sammenrullet,
men kan, naar polypen er sammentrukket, med stor
kraft slynges ud gjennem munden eller gjennem huller
i kropsvæggen og tjener saaledes som forsvarsvaaben.
I den ene eller begge mundviger findes en rendeagtig
fortykkelse, som fortsætter nedover svelgrøret og holdes
aaben, naar polypen er sammentrukket; disse render er
flimmerklædt og muliggjør en stadig tilførsel af friskt
vand til det indre hulrum. Nervesystemet er vel
udviklet; der er ikke paavist egne sanseorganer.
Muskulaturen er væsentlig af entodermal oprindelse; i
mur-bladets øvre parti ligger en kraftig ringmuskel, ved hvis
hjælp hele mundskiven med tentaklerne kan krænges ind ;
skillevæggene bærer paa begge sider muskler, som paa
deres ene side gaar paa langs, paa den anden side paa
tvers; de første er kraftigst og danner sterkt foldede
blade (muskelfaner), som i sin anordning giver en bilateral
symmetri af polyperne tilkjende. I skillevæggene er
tillige kjønsorganerne anbragt ; de fleste k. er
særkjønnet. Af de befrugtede egceller udvikles smaa
flimmerlarver, som efter at have sat sig fast, udvikles
til polyper; der er ingen generationsveksel tilstede.
Foruden den kjønnede forplantning formerer k. sig ved
deling, hvorved der som regel dannes kolonier. De fleste
k. besidder et vel udviklet skelet, som dels dannes fra
mesodermen, dels fra fodskivens ektoderm og væsentlig
bestaar af kulsur kalk, hos enkelte k. helt eller delvis
K, maa søges under C.
af et hornlignende stof (se H o r n k o r a 11 e r). Efter
polypernes død bliver skelettet tilbage som en mere eller
mindre fast koralstok, som snart er træformig, snart
mere massiv, og ofte viser meget smukke og
eiendommelige former. — Efter skillevæggenes antal falder k. i to
ordener: de ottearmede k. el. fjær-k. (s. d.), hvortil
bl. a. ædelkorallerne og dødningehænderne (s. d.) hører,
og de m an gear m ede k. (s. d.), hvor skillevæggenes og
tentaklernes antal som regel svarer til et multiplum af 6;
til denne orden hører de fleste og største k., de
skelet-løse, enkeltlevende sjøanemoner (s d.) og stjern e-k.
(s. d.), hvis mægtige kalkskelet udgjør hovedmassen af
de saakaldte koralrev (s. d.). K. findes i alle have,
men aftager i størrelse og mængde mod de koldere zoner;
hovedmassen tilhører troperne. Almindeligst ved vore
kyster er sjøanemoner, sjøfjær og dødningehænder. I
ferskvand findes ingen k.
Kora’lpolyp, se Koraldyr.
Kora^lkalk, en væsentlig af koraller bestaaende kalk.
Korallrev. Ved sin kolossale evne til at opmagasinere
den i havvandet indeholdte kulsure kalk er koraldyrene
og specielt stjernekorallerne blevet i fremtrædende grad
bergartdannende. Kun foramin ifererne (se S li m dyr)
kan i denne henseende sættes ved siden af eller muligens
over dem. Mægtige kalkstenslag paa jorden er dannet
ved koraldyrenes virksomhed. Alperne indeholder
saaledes et op til 1500 m. mægtigt lag af denne oprindelse.
Talrige af nutidens øer, saavel større som særlig mindre,
skylder koraldyr sin tilværelse, saaledes alle de smaa
sydhavsøer (det australske arkipel). — Koraldyrenes
opbyggende arbeide foregaar langs de tropiske haves
kyster, i et belte paa omtr. 30 ° paa begge sider af
ækvator, hvor vandets varmegrad lige under overfladen
aldrig synker under 20 ° G. De store stjernekoraller,
som her særlig kommer i betragtning, lever fra
ebbegrænsen nedover til en dybde af 30—40, høist 60 m. Hvor
vandet er klart og salt og brændingen bruser, trives de
bedst og danner de saakaldte kystrev, som udad stuper
steilt ned, medens de indad skraaner jevnt af mod kysten;
Koral-ringø (atol), paa hvilken handelsstation (øverste billede)
er anlagt. Salomonsøerne.
pyramider (Î) hæve sig
pyra-mideformig.
pyre @ (lig)baal.
Pyrenæerne — (t) die
Pyrenäen — @ the Pyrenees, the
Pyre-nean mountains – ® les
Pyrénées f pl.
pyrenæisk — ® pyrenäisch —
@ Pyrenean — ® des Pyrénées;
(la péninsule) Ibérique.
pyretics © pl, febermiddel,
pyretology © feberiære.
pyriform ©, pyriforme ®
pæreformig.
pyrique ® ild-,
pyrite (?) f, pyrites © (svovl)-
pyriteux (?) kisagtig, -holdig,
pyroacetic ©: p. spirit
aceton.
pyrolâtre ® m, ildtilbeder,
pyrolâtrie ® f, pyrolatry @
ildtilbedelse.
pyroligneous (e),
pyroligneux (D frembragt ved
destillation af træ.
pyromancy (e) spaadom af
ilden.
pyromane (?) (m), pyroman,
brandstifter.
Pyromanie (?) f, pyromani
(sygelig brandstifterlyst).
pyromantic (e) ildspaadoms-;
ildspaamand.
pyrometer (§, pyromètre (f)
m, pyrometer, varmemaaler.
pyrométrie(î) f, varmemaaling.
pyrophage (?) ildædende; m,
ildæder.
pyroscaphe (?) m, dampbaad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
