Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koschwitz ... - Ordbøgerne: Q - quartanier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
quartidi—quassier
1384 1352
Kossuth -Kotljare^ vski
tn ikke findes under K, maa søges undei
Kossuth. 1. Ludvig (Lajos) K. (1802-94), ung.
politiker, af fattig adelsslegt, udgav som advokat en
rigs-dagstidende, der blev forbudt, fængsledes og dømtes 1839
til fire aars fængsel, men amnesteredes 1840. 1841—44
redigerede han det sterkt udbredte «Pesti Hirlap>,
hvori han med voldsomhed forfegtede de nationale krav.
Siden stiftede han en forening til beskyttelse af den
ungarske industri og blev som rigsdagsmand fra 1847
selvstændighedspartiets fører. 3 mars 1848 krævede han
i en voldsom tale Ungarns frigjørelse, var s. a.
finansminister i det nye ungarske kabinet og stillede sig i
september i spidsen for oprøret, hvorefter han april 1849
fremkaldte erklæringen om huset Habsburgs afsættelse.
Valgt til præsident udfoldede han en utrættelig
virksomhed, men skadede landets sag ved sit steile kortsyn og
laa i strid med Görgei (s. d.). Aug. 1849 flygtede han
til Tyrkiet, hvor han holdtes fangen til 1851, hvorefter
han opholdt sig i England og Nordamerika. 1851
henrettedes han in effigie i Prag. Han arbeidede stadig for
Ungarn, søgte 1859 og 1866 forgjæves at reise oprør og
negtede efter amnestien 1867 at aflægge troskabsed og
vende tilbage. Efter hans død i Turin blev liget bisat
i Budapest under store hædersbevisninger. — 2. Franz
(Ferene) K. (1841—), forg.s søn, blev fra 1895 fører
for uafhængighedspartiet og var 1905 med paa at styrte
Tisza, hvorefter han 1906—09 var handelsminister under
Wekerle; 1907 gjennemførte han en særlig ungarsk
toldtarif. Ved valgene mai 1910 mistede hans parti og dets
allierede flertallet i kammeret.
Kost (sjøudtr.), sjømerke, stage, sedvanlig med en kost
paa toppen ; se Merkevæsen.
Kosterøerne, to øer i den nordlige del af Bohusians
skjærgaard. De adskilles ved det smale Kostersund.
Herfra stammer navnet paa de bekjendte kosterbaade,
der anvendes langs hele Sveriges vestkyst.
Kostic
itschj, Laza (1841—), serbisk digter, [-diplomat og politiker. Har bl. a. skrevet skuespillene «Maxim
Grnojevic», «Fera Segedniac» og lystspillet «Gordana»,
der regnes som de betydeligste i serbisk litteratur. K.
har desuden gjort sig fortjent som oversætter af flere af
Shakespeares verker.
Kostnitz, se Konstanz,
Kost og tæring, erstatning for havte udgifter, som
skal tilkjendes indstevnte, hvor en sag bliver afvist
(se Afvisning).
Kostoma’rov, Nikolaj Ivanovitsj (1817—1885),
rus. historiker og digter, fra 1859 professor i St.
Petersburg. Skrev først paa lillerussisk, saasom dramaet «Sava
czalyj», «Ukrainskil ballady» m. m.; men da det blev
ham forbudt at skrive i denne dialekt, vendte K. sig til
historien, og paa dette felt har han gjennem en mængde
verker opnaaet at blive en gjennembrudsmand i Busland.
Særlig har han beskjæftiget sig med provinsernes historie
og søgt at paavise de enkelte russiske stammers
eien-. dommelighed og udvikling og deres ret til selvstændigt
liv. Ved siden heraf har K. skrevet en række historiske
romaner, saasom «Sønnen» og «Kudejar» m. fl.
Kostroma^ 1. Bielv til Volga, Busland, optager Vekksa
og er 360 km. lang. — 2. Guvernement i det mellemste
Busland; 84149 km.^ med 1567600 indb. (1905). K. er
i n.v. bakket, bliver vandet af de seilbare elve Volga, K.,
Unscha og Vetluza, har flere sjøer. Klimaet er raat, og
landet bestaar af 61 pot. skog, 2 pot. aker og 12 pct. eng.
Vigtig er tømmerdrift. I s.v. er industrien vigtig og
beskjæftiger sig med forfærdigelsen af sko, læder-, sølv-,
træ- og bastvarer. K. deles i 12 kredse. — 3.
Hovedstad i guvernementet, ved mundingen af K. i Volga;
48 329 indb. (1905). K. har katedral, to gymnasier,
realskole, preste- og lærerseminar og driver betydelig handel
paa Volga, især med hvedemel, træ- og linvarer.
Kostume [kåstymd] er en dragt i sin alm., bruges
dog især om hist. dragter, teater- og maskeradedragter;
k.-b a 1 er et bal, hvor deltagerne bærer maskeradedragter,
men ikke maske; ofte er der for k.-bal fastslaaet en
bestemt historisk periode, fra hvilken tid deltagernes
dragter skal være.
Koswig, by i hertugdømmet Anhalt, kredsen Zerbst,
ved Elben; 8692 indb. (1905). K. har evangelisk og katolsk
kirke, synagoge, slot, livlig industri i sten, tekstil,
metalvarer, sprængstoff’e og fyrstikker. I nærheden ligger
jagtslottet Hubertusberg.
Kote, se Côte.
Kotelett (fr.), et stykke kalve-, svine- eller lammekam
med vedhængende ben.
Koterî (fr.), sluttet selskab, klub, snævert parti, bande
(jfr. Klik).
Kotering (fr. coter), notering af et værdipapirs kurs
paa børsen. I regelen betegnes med k. tilladelse til, at
et værdipapirs kurs noteres paa børsen. I Tyskland og
England er det
børskomitéerne, som kan give denne
tilladelse, i Frankrige og
Østerrige regjeringen. I Frankrige
afkræves en stempelskat af
udenlandske værdipapirer, hvis
kurs tillades noteret paa børsen.
Kothu’rne (græ. kothornos),
snørestøvle af læder; en
saa-dan med tyk korksaale
brugtes af skuespillerne i tragedien.
Heraf kommer «at være paa k.»
om et menneske, der er høit
oppe i patos.
KotiHon [kåtiljå’n] betyder
eg. underskjørt og er en
kvadrille, som stammer fra en
gammelfransk visedans med
omkvæd «Ma commére, quand
je danse, mon cotillon va-t-il
bien». Den har flere ture og udstyres ofte rigt med
lege, uddeling af ordener eller blomster og andre
overraskelser, alt efter arrangørernes fantasi og opfindsomhed.
Kotka, by i Finland, Viborg len, paa en ø ved
Kymene-elvens nordlige udløb i den Finske bugt; 5817 indb.
(1900). K. er en vigtig træhandelsby. I byens nærhed
ligger mange sagbrug.
Kotlin (finsk Betusari), ø i den Finske bugt, ved
Neva-mundingen. Paa den ligger Kronstadt.
Kotljare’vski, Ivan Petrovitsj (1769—1838),
lillerus. digter, f. i Poltava. Var fra 1808 forstander for en
opdragelsesanstalt i Poltava og fra 1827 bestyrer af
fattighuset sammesteds. K. har hævet det lillerussiske folke-
Kothurne paa en
Artemis-skikkelse.
quartette, quartetto ® m,
(mus.) kvartet; © ogs. firelinjet
strofe; (flg.) firkløver.
quartidi (Î) m, (dekades) fjerde
dag.
Quartier (Î) », kvarter; pardon,
quartier ® m, fjerdedel;
fjerding (af dyry, kvarter ;
kvartal(s-penge, -leie); felt (i vaabenskjold);
(pi, de noblesse) aner ; del, stykke ;
hælkappe (paa sko); læsesal, klasse;
opholdssted; naade, pardon.
Quartiermacher, -meister
® m, furér.
quartier-maître (g m,
Quartiermeister ®m, kvartermester;
® (mil.) underbaadsmand.
quartile (e) (astrol.) kvadratur,
quarto @ (bog i) kvartformat,
quarto ® for det fjerde.
quartz (e) & (Î) m, Quarz ®
m, kvarts.
quartzeux (f), quartzose (e)
kvartsholdig.
quash @ omstøde, kassere (dom,
quasi (f) saa godt som, næsten,
paa en maade; (i sammensætn.)
skin-, halv-, kvasi-; m, laarstykke
(paa dyr).
quasi-contrat ® m, stiltiende
overenskomst.
quasi-délit ® m, uoverlagt
forseelse.
Quasimodo (dimanche
de) la Q. søndag efter paaske.
quass (e) kvas, slags surt tyndtøl
(i Rusland).
quassia (e) & ® m, (bot.) kvassia.
quassier (g m, (bot.) kvassiatræ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
