Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsartikler ... - Ordbøgerne: R - raadsforsamling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1421 Krîgsartîkler—Krigsmaskiner
Ord, som ikke findes under K, maa søges under
1422
konferencerne (s. d.) vedtagne reglement om landkrigens
love og sedvaner skal krigens love, rettigheder og pligter
ikke alene finde anvendelse paa arméen, men ogsaa paa
militser og korpser af frivillige, naar de 1. har over sig
en person, som er ansvarlig for sine underordnede, 2. har
et fast kjendetegn, som kan gjenkjendes paa afstand, 3.
bærer sine vaaben aabent og 4. i sine operationer retter
sig efter krigens love og sedvaner. Hvis befolkningen
paa et ikke okkuperet landomraade af egen drift griber
til vaaben, naar fienden nærmer sig, for at bekjæmpe
de indrykkende tropper, uden at den har tid til at
organisere sig efter foranstaaende regel, betragtes den dog
som k., hvis den overholder krigens love og sedvaner.
Krîgsartîkler, der nu er et forældet ord, anvendtes
som benævnelse for militære straffelove.
Krigsberedskab, se Krigsfod og Mobilisering.
Krigsbytte. Tidligere ansaaes det tilladt i krig, at
soldater bemægtigede sig fiendtligt gods, saaledes at det
enten tilfaldt dem selv eller den stat, de tjente. I
landkrig er denne opfatning forladt. Den paa
Haagkonferencerne vedtagne konvention om landkrigens love og
sedvaner bestemmer, at privat eiendom skal respekteres, og
at plyndring er forbudt. I sjøkrig gjælder derimod, at
fiendtlige handelsskibe tilligemed fiendtligt gods, som
de har ombord, kan gjøres til prise (s. d.), derimod
kan fiendtlig privateiendom paa neutrale skibe ikke
opbringes, se Frit skib, frit gods og
Pariserdeklarationen.
Krigserklæring, forkyndelse af, at krigstilstand
mellem to stater indtræder. K. fremkommer undertiden i
betinget form som et ultimatum, som gaar ud paa, at
krig skal være indtraadt, hvis ikke en foranstaltning er
iverksat fra den anden parts side inden en bestemt frist.
Paa den anden fredskonference i Haag 1907
undertegnedes en konvention om fiendtligheders begyndelse. Heri
har de kontraherende magter gaaet ind paa, at
fiendtlig-heder mellem dem ikke maa begynde uden en
forud-gaaende utvetydig underretning i form enten af en med
grunde forsynet krigserklæring eller af et ultimatum
med betinget krigserklæring. Krigstilstanden skal ogsaa
uopholdelig tilkjendegives de neutrale magter.
Krigsfanger er militære personer, som under krig
er kommet i den fiendtlige regjerings magt. I oldtiden
blev k. regelmæssig gjort til slaver, og der blev ofte
ogsaa udvist grusomhed mod k. Efter den moderne
folkeret skal k. behandles med humanitet. Bestemmelser
om k. indeholdes i den konvention om landkrigens love
og sedvaner, som blev udarbeidet paa Haagkonferencen
i 1899 og delvis ændret paa den anden konference 1907.
K. skal beholde sin personlige eiendom undtagen vaaben,
heste og militærpapirer. K. kan indesluttes i by eller
fæstning med forpligtelse til ikke at fjerne sig derfra,
men de maa ikke indesperres uden som en uundgaaelig
sikkerhedsforanstaltning. Den regjering, i hvis magt k.
befinder sig, har at sørge for deres underhold. De skal
behandles paa samme maade som regjeringens egne
tropper. K. kan frigives paa æresord, hvis deres eget
lands lov tillader dem det. De maa da opfylde de
forpligtelser, de har indgaaet. K., som er frigivet paa
æresord og atter gribes under vaaben, taber retten til at
behandles som k. og kan stilles for domstolene. I enhver
raadsforsamling—raake
af de krigførende stater skal der oprettes et
oplysnings-bureau om k. De skal bl. a. besvare alle forespørsler
om k. Efter fredsslutningen skal hjemsendelse af k. ske
snarest mulig.
Krigsfod kaldes den tilstand, hvori en afdeling
(fæstning, skib) maa være for at kunne gjøre tjeneste i krig.
K. betegner ofte den styrke af personel, mængde af
bevæbning og materiel, som kræves hertil i modsætning
til fredsfod, som i denne henseende stiller mindre krav.
Jo mindre forskjel der er mellem k. og fredsfod, desto
sterkere krigsberedskab. Se forøvrigt Mobilisering.
Krigshistorie omfatter studiet af fortidens og
nutidens krigsbegivenheder. Dens maal kan være gjennem
indtrængen i kilderne at give en korrekt fremstilling af
begivenhederne, eller gjennem studiet af disse at finde
de ledende tanker for krigens føring i politisk, strategisk
og taktisk henseende, og lovene for krigenes gang. K.s
studium er af stor betydning for udviklingen af et folks
nationalfølelse, hvortil smaa populære skrifter af
krigs-historisk indhold er ypperlig egnet.
Krigshospitalskassen er grundlagt ved reskr. af 20
mars 1679 og udreder pensioner til arméens underofficerer
efter regler, som senest er fastslaaet ved kgl. resol. af 3 jan.
1891. Saafremt pensionisten har erhvervet ret til saa
høi pension i pensionskassen for statens tjenestemænd,
at den i forbindelse med pensionen af k. overstiger hans
løn ved afskeden, bliver det overskydende at fratrække
i sidstnævnte pension. K.s formue var 30 juni 1909 ca.
628 850 kr. Den har et aarlig statstilskud, som i 1908
—09 var 263 000 kr.
Krigskommissær var før planen af 1894 funktionær
ved udskrivningsvæsenet. For tiden (1910) findes en k.
i Tromsø stift; desuden fungerer en pensioneret officer
som k. for de stadig tjenstgjørende afdelinger i Kra.
K. er i Danmark en lignende stilling, som den forhen
var i Norge.
Krigskontrabande (fr. contrebande de guerre), se
Kontrabande. K. anvendes i folkeretten om gjenstande,
som det i krigstid er forbudt at føre til et krigførende
land; se Frit skib, frit gods og Pariser
deklarationen. Hvad der skal. forstaaes ved k., har der i
lange tider været uenighed om. Sjømagterne har
udvidet og indskrænket fortegnelsen over k., eftersom de
har havt interesse deraf. Paa Londonkonferencen i 1909
opnaaedes enighed om, hvad der skulde ansees som k. Til
absolut k. regnes vaaben, ammunition og alle slags ting,
som udelukkende har anvendelse i krigen. Disse ting
konfiskeres, naar de er bestemt til et landomraade, som
tilhører eller er okkuperet af fienden. Til b e tin geise
s-vis k. regnes forskjellige gjenstande, som kan anvendes
baade i krig og fred, f. eks. levnetsmidler,
beklædnings-gjenstande, brændsel, eksplosive stoffe, nautiske
instrumenter m. v. Saadanne ting kan kun konfiskeres, naar
de er bestemt til den fiendtlige stats stridskræfter.
Krigskunst omfatter strategi og taktik (s. d.) og er
kunsten at føre tropper og derved løse de i krigen
forefaldende opgaver.
Krigsmaskiner er fællesbetegnelsen for de maskiner,
som i oldtiden og middelalderen brugtes ved kamp om
befæstede steder. Til dækning brugtes stormskjerme
og stormtag; dækket af disse rykkede stormkolonnerne
raadsforsamling, se raad.
raadsherre — (t) Ratsherr —
© senator, counsellor — (|) membre
du conseil, conseiller, sénateur m.
raadslaa — (t) ratschlagen,
beraten — (e) deliberate, consult
together — (f) tenir conseil;
délibérer.
raadslagtiing — (t)
Berat-(schlag)ung f - lg) consulting osv..
consultation, deliberation - (f)
délibération, consultation f.
raadsnar — ® schnell
entschlossen — ready (quick) at
expedients - (f) résolu.
raadsnarhed — ®
Entschlossenheit f - © readiness (of
resource) — (^ résolution f.
raadspørge se raadføxe.
raadstue se raadhus.
raadvild se raadløs.
raadyr — (t) Reh n — ©
roe-(deer) - (g chevreuil m, chevrette f.
raaemne se raastof.
raage (paa) se raake.
raataed, raaskab — ®
Rohheit, Rauhheit f — © rawness;
(fig.) rudeness, roughness — (f)
crudité f; état (m) brut; (i veiret)
humidité (f) froide ; (fig.) grossièreté,
brutalité; inculture, barbarie f.
raaholt (ombord) — ® Raaholz
n — © waist-rail — (|) lisse (f)
de vibord.
raak (i isen) — ® Wake, Wuhne
f — © opening in the ice - (?)
crevasse (ouverture f) dans la
glace.
raake — (t) gehäuftes Mass n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
