Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krys... ... - Ordbøgerne: R - Rasch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1497 Krys .. .—Krystaller
Ord, som ikke findes under K, maa søges
Krys..., kry so..., i sammensætninger: guld...
Krystall er et legeme, hvori de fysikalske forhold
(elasticitet, lysets forplantningshastighed o. s. v.) forandrer
sig lovmæssig med retningen. En k. er opbygget af
regelmæssig anordnede molekyler og er af naturen
begrænset af plane flader. Til en bestemt kemisk
sammensætning svarer som regel en bestemt ydre form og
bestemte fysikalske egenskaber. Det væsentlige ved en
krystals form er, at fladerne ved konstant temperatur
altid danner de samme vinkler med hverandre, hvor
stor eller liden end krystallen er (loven om
vinklernes konstans). Trods den store mangfoldighed
af former, som krystallerne opviser, lader de sig dog
ordne i visse grupper. Det, som danner grundlaget for
opstillingen af k. grupper, er k.s symmetri. Dennes
grad afhænger af k.s symmetriplaner og
symmetriakser. Et symmetriplan er et plan, som deler
en krystal i to dele, af hvilke den ene er et speilbillede
af den anden. En symmetriakse er en ret linje af en
saadan beskaffenhed, at krystalpolyedret efter en
dreining om en vis vinkel om denne linje dækker samme
del af rummet som før. Endelig har man ogsaa akse
og plan af sammensat symmetri, som har den
beskaffenhed, at krystallen efter en dreining om en vis
vinkel om aksen og paafølgende speiling i et plan
lodret aksen dækker samme del af rummet som før.
Symmetriakserne kan være totallige, tretallige, firtallige og
sekstallige. Ved en totallig maa k. dreies 180°, ved en
tretallig 120°, ved en firtallig 90° og ved en sekstallig
60° for at dække samme del af rummet som før.
Indbegrebet af alle de flader, som maa optræde hos en k.
paa grund af symmetrien, kaldes en enke 11 k.-form.
I almindelighed er en k. ikke begrænset af en enkelt
k.-form, men af en kombination af saadanne. K. med
samme symmetriforhold tilhører samme k.-g r u p p e. Der
er 32 saadanne grupper. En k.-form bestemmes
matematisk paa følgende maade. Man vælger 3 flader paa
krystallen, hvilke tænkes parallelforskjøvet, til de
skjærer hverandre i et punkt. De tre skjæringslinjer mellem
planerne betragtes som koordinatakser og kaldes de
krystallografiske akser. K.-formens flader
bestemmes saa ved forholdet mellem deres akseafsnit og
en vilkaarlig valgt flades (grundformens) akseafsnit.
Grundformens tre akseafsnit, som naturligvis kun er
forholdstal, kaldes parametre, og disse samt vinklerne
mellem de krystallografiske akser kaldes k.s elementer.
De tre tal, som angiver en flades akseafsnit i forhold til
grundformens, bestemmer vedkommende flade og kaldes
dens indices. Alle flader i samme k.-form kan
angives med de samme indices, kun fortegnene bliver
forskjellige. Erfaringen viser, at indices altid er hele,
rationale tal (loven om de rationale indices). Flader,
som skjærer hverandre langs parallele linjer, udgjør
tilsammen en zone. Alle k.-grupper, som kan
henføres til de samme krystallografiske akser, udgjør
tilsammen et k.-system, hvoraf der findes følgende syv:
1. Det trikline k.-system har tre uligeværdige akser
(d. e. akser, langs hvilke de fysikalske forhold er
forskjellige), der danner skjæve vinkler med hverandre.
Omfatter to grupper. 2. Det monokline k.-system
har tre uligeværdige akser, af hvilke de to danner en
1498
^^^ ______ _ Rasch—raseri
slijæv vinkel, medens den tredje staar lodret paa de to
andre. Tre grupper. 3. Det rombiske k.-system
har tre paa hverandre lodrette, uligeværdige akser. Tre
grupper. 4. Det trigonale k.-system med tre
ligeværdige akser, som danner lige store vinkler med
hverandre. Omfatter alle k. med en tretallig symmetriakse.
Syv grupper. 5. Det tetragonale k.-system med tre
paa hverandre lodrette akser, af hvilke to er
ligeværdige. Omfatter alle k. med en firtallig symmetriakse.
Syv grupper. 6. Det heksagonale k.-system har tre
i et plan liggende, hverandre under 60° skjærende,
ligeværdige akser (af hvilke kun to kommer i betragtning
som k.-akser) og lodret paa disse en med dem
ulige-værdig; denne sidste er en sekstallig symmetriakse. Fem
grupper. 7. Det kubiske eller regulære k.-system
med tre paa hverandre lodrette, ligeværdige akser. Fem
grupper. Det trigonale og heksagonale system regnedes
af ældre krystallografer for et, som kaldtes det
heksagonale system. K. kan være enkelte, bestaa af et eneste
individ, men der findes ogsaa regelmæssige
sammenvoksninger af flere individer. Disse sammenvoksninger kan
være af to slags. De forenede individer kan være parallele
med hverandre (parallelsammenvoksning), eller
k. kan være forbundet paa andre regelmæssige maader,
i hvilket tilfælde man kalder dannelsen en tvilling.
De to individer ligger sedvanlig symmetrisk i forhold
til et plan, tvillingplanet. De to tvillingindivider kan
enten berøre hverandre (berørings- eller
jukstapositions-tvillinger), eller de kan gjennemtrænge hverandre
(gjen-nemvoksnings- eller penetrationstvillinger). Vokser flere
end to individer sammen paa denne maade, faar man
trillinger, firlinger o. s. v. Ikke alene faste, men
ogsaa flydende stoffe kan optræde krystalliseret. Om k.s
dannelse, se Krystallisation, om deres optiske
forhold, se Krystaloptik. (Se planche Krystaller.)
[Litt.: Groth, «Physikalische Kristallographie» (4 opl.,
Leipzig 1905).]
Krystaller (bot.). I planteceller forekommer hyppig
krystallinske dannelser; som oftest bestaar disse af
oksalsur kalk,
sjelden af citronsur kalk
eller af kiselsyre. K.
findes enten
enkeltvis f. eks. som
okta-edre, eller de er
naaleformede og
ligger mange sammen
bundtvis ordnet,
«rafider», særlig hos
enfrøbladede planter,
eller de slutter
sammen om et centrum
og danner krys t
al-stjerner, «druser»,
som især er alm. i
tofrøbladede trærs
bark og marv. En
ikke sjelden
bestanddel af planteceller er k. af eggehvidestof; disse kaldes
imidlertid krystalloider, da de i et par henseender
afviger fra virkelige k., saaledes derved, at deres vinkler
Rasch ® m, rask, skrab,
rascheln ® rasle.
Raschheit®f, raskhed;
kjæk-hed; hidsighed.
rase — ® wüten, toben, rasen;
(r. ud) austoben — @ foam, fume,
chafe; (fare vildt afsted) rage;
(tage voldsomt paa vei) rave; (r.
ud) spend his rage, (om unge
mennesker) sow his wild cats - ®
être furieux (en fureur, en furie);
(holde leven) se démêner, tempêter;
faire rage; (storm, krig o. 1.) être
déchaîné; sévir, ravager; (r. ud)
épuiser sa rage; s’apaiser, se
calmer; (ungdom) jeter sa gourme.
rase: r. ud (styrte ned) — ®
ausgleiten, stürzen — (e) slide down
— ® s’ébouler; glisser.
rasement ® m, jevning med
jorden, sløifning, rasering.
rasen — (g Wüten, Toben,
Rasen n — (e) raging — (f) fureur,
furie f; déchaînement m (des vents).
Rasen ® m, grønsvær;
(græs)-torv; (græs)plæn; veddeløbsbane.
rasen (t) rase, være gal.
Rasenbank (g f, havebænk,
rasende — ® rasend; toll;
entsetzlich — © furious — (f)
furieux.
Rasenmeister (t) m, rakker,
raser (f) (snau)klîppe ; barbere,
rage (af); kjede fordærvet; ievne
med jorden, sløife, rasere; stryge
(et maal); streife; seile langs med.
rasere — (D rasieren ~ (e)
raze, level — ® raser.
raseri — ® Wut, Raserei f —
Krystaller (k.) og druse (dr) af oksalsur
kalk hos begonia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
