Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuguar ... - Ordbøgerne: R - ratio ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1511
ratîssure-rattan
Kul-Kulhydrater
om ikke findes under K, maa søges under C.
1512
fremgangsmaade kan man ogsaa nyttiggjøre de uddrevne
gasarter, der ved afkjøling giver træeddike og trætjære,
ligesom de tiloversblevne gasarter kan ledes under
retorten og saaledes bidrage til ophedningen. Trækul
anvendes til udvikling af sterk varme, hvor
flammedannelse vil undgaaes, til reduktion af forskjellige
metal-oksyder, navnlig til fremstilling af særlig rent jern, idet
trækul er frit for svovl, ved staalfabrikationen, som
smedekul, til fremstilling af sortkrudt, til filtrering af
vand og brændevin, hvorved disse befries for ildelugtende
stoffe, til optagelse af vond lugt i anatomisale o. s. v.
Ben kul anvendes til affarvning af forskjellige organiske
opløsninger, navnlig i sukkerraffinaderierne til affarvning
af sukkeropløsninger. Pulveriseret benkul, bensort,
anvendes ogsaa som farve. Kjønrøg erholdes ved
forbrænding af harpikser, beg, fede oljer, acetylengas o. 1.
ved utilstrækkelig lufttilgang og anvendes som
malerfarve, til tusch, skosmørelse og til bogtrykkersværte.
Kul (rus., sæk) som kornmaal — en tschetvert, vanlig
indeholdende 10 pud rugmel.
Kula, landsby i Ungarn, komitat Bacs-Bodrog, 9165
indb. (1901).
Kula^nt (fr.), flydende, utvungen, ekspedit, medgjørlig.
Kulblende, se Anthracit.
Kulbørster anvendes ved elektriske maskiner til at
føre strømmen til eller fra den roterende del. De har
den fordel fremfor kobberbørster, at de ikke saa let
ødelægges af gnistringen, men da de har større elektrisk
modstand, maa kollektoren gjøres større, end om kobber
havde været anvendt.
Kuldamp, se Kul oksyd.
Kulde kaldes en saa lav varmegrad, at den frembringer
kuldefornemmelse i vort legeme. K.-grader er
temperaturer under vandets frysepunkt, O ° G.
Kuldeblanding, blanding af to eller flere stoffe, som
anvendes for kunstig at sænke temperaturen. Oftest
opløses et fast stof i en vædske; ved opløsningsarbeidet
forbruges varme, hvorfor blandingen afkjøles. Ved rask
blanding af otte dele glaubersalt, tre dele saltsyre og to
dele vand synker blandingens temperatur omtr. 27°.
Blandes tre dele finstødt is (eller sne) med én del kogsalt,
kan temperaturen synke til -i- 21 ° G. Her skyldes
varmeforbruget ikke alene saltets opløsning, men ogsaa isens
smeltning (se Smeltning). Ved blanding af tre dele
krystalliseret klorcalcium og to dele sne synker
temperaturen til 4-45°. I én del salpetersur ammoniak og én
del vand sænkes temperaturen 28°, i otte dele sne og
fem dele saltsyre 32°, i fast kulsyre og æter 100° o. s. v.
Jfr. Afkjøling.
Kuldenmskiner, se Kj ølemaskiner.
Kuldepol. Isotermerne for vintermaanederne tager paa
flere steder i polaregnene form af ringe, der omslutter
steder, som har en lavere middeltemperatur for den
koldeste maaned end stederne rundt omkring. Saadanne
k. findes i Øst-Sibirien (-^50°), i det indre af Grønland
(-— 40 °), ved Nordpolen (-^ 40 °) og i Sydpolarlandet(-^ 30°).
Kuldioksyd, se Kulsyre.
Kuldisulfid, se Svovlkulstof.
Kuldlysning. Ved tinglæst erklæring fra en mand
om, at et uegte barn er hans, faar barnet ret til halv
arvelod med egte barn efter fader og fædrene frænder.
og til hel arvelod, hvor egte barn ikke findes (arvel. af
31 juli 1854 § 5), hvorhos kuldlyste barn faar odels- og
aasædesret, alt dog forudsat, at barnet ikke er avlet i
hor eller blodskam.
Kuldseil, ventilator, rør, af seildug oventil forsynet
med vindfang. K. anbringes saaledes, at frisk luft ledes
ned paa et mellemdæk eller til et skibsrum. Ventilation
og afkjøling.
Kuldseile gjør et fartøi, som kantrer paa grund af
for stort seilpres.
Kuldsja, by i kin. Dsungari, nær elven Iii, 660 m.
o. h., omkr. 20 000 indb. K. har en noksaa stor industri
og er en vigtig handelsby. Omkring ligger distriktet K.,
som omfatter hele Ilidalen, omtr. 60 000 km.^ med 130 000
indb. Det er et frugtbart land med godt jordbrug.
Kuldynami’t, se Nitroglycerin.
Kulformationen (stenkul- eller karbonformationen),
den næstyngste af de palæozoiske formationer, har faaet
sit navn paa grund af de i denne formations lagrækker
hyppig optrædende stenkullag. Disse kullag forekommer
som indleiringer i sandstene eller skifere, væsentlig i den
øvre del af formationen, i overkarbon. Dette er saaledes
tilfælde i verdens vigtigste stenkulsdistrikter, England,
Belgien, Kina, Nordamerika. Den undre del af formationen
udgjøres da i almindelighed af kalke (kulkalk) og skifere
(en speciel sandig-skifrig udvikling, som særlig er
repræsenteret i Vest-Tyskland, benævnes kulm), afsat i hav
og førende marine fossiler. I enkelte karbonomraader,
som f. eks. Rusland, Spitsbergen, er ogsaa overkarbonen
udviklet som marine kalklag. Vigtige er her de af smaa
foraminiferskaller opbyggede fusulinakalke. Af andre
marine dyregrupper optræder især koraller, sjøliljer og
brachiopoder i store mængder, medens de ældre
formationers trilobiter næsten er uddød. Af hvirveldyr kan
særlig merkes amfibiegruppen, stegocephalerne med de
kjæmpemæssige labyrintodonter. K s flora, som optræder
overordentlig ensartet over hele jorden, bestaar for en
overveiende del af karkryptogamer, som ofte naaede en
sammenlignet med de nulevende former kolossal
størrelse. Almindeligst er den kjærringroklignende calamités,
det kraakefodagtige træ lepidodendron, segltræet, sigillaria,
samt et utal af store bregnearter. Disse forskjellige
planter, som man antager væsentlig har vokset i lave
sumpmarker, har saa ved sin langsomme forkulning
dannet stenkulsleierne. I kultiden fandt der i en række
omraader paa jordens overflade store
jordskorpebevægelser sted, ledsaget af vulkanske udbrud. En flerhed
af fjeldkjeder, som jo nu for en væsentlig del er
ned-denuderet og ødelagt, er saaledes dannet i karbon.
Kulforsyning. Den paa den anden Haagkonference
vedtagne konvention om neutrale magters rettigheder
og pligter bestemmer, at krigførende magts orlogsskibe
kan i en neutral havn kun tage saa meget kul eller andet
brændsel ombord, som er nødvendigt for at naa nærmeste
havn i hjemlandet, og de kan først tre maaneder senere
fornye sin forsyning i en havn, som tilhører samme
magt (artikel 19—20).
Kulhandlerne, operette af Gosté.
Kulhydrater kaldes i den organiske kemi flerværdige
aldehydalkoholer (aldoser, s. d.) eller ketoalkoholer
(ke-toser, s. d.) eller deres anhydriske (æteragtige) forbindelser.
ratissure ® f, afskav.
rätlich (t) (til)raadelig;
sparsommelig.
Rätlichkeit ® f, raadelighed,
sparsommelighed.
ratlin(e) © vevling, trin i
vant.
ratlos (Î) raadløs, raadvild.
Ratmann ® m, raadmand,
raadsherre.
raton (f) m, rotteunge;
vaskebjørn. mon r.! stumpen min!
ratoon (e) rodskud, fra
sukkerrør; skyde fra roden,
ratsbane @ rottegift,
ratsam (t) (til)raadelig ;
sparsommelig; betænksom, klog.
Ratsamkeit (t) f, tilraadelighed.
ratsbedürftig (t) som trænger
til raad.
Ratsbote, -diener (t) m,
raad-stuetjener.
Ratsche, Rätsche (t) f, skralde,
rangle.
ratschen, rätschen ®
skreppe; skralde.
Ratschlag (t) m, raadslagning.
Ratschluss (t) m, raadslutning,
beslutning.
Rätsel (t) n, gaade.
rätselhaft ® gaadefuld,
uforklarlig.
Rätselhaftigkeit ® f,
gaadefuld hed.
Ratsherr (t) m, raadsherre.
Ratskeller ® m,
raadhuskjel-der.
rattacher (f) binde, fæste, hefte
(igjen).
rattan © spanskrør, rotting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
