Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuopio ... - Ordbøgerne: R - reanimate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reason—rebaptisation
1535 Kuppelgrave-
Ord, som ikke findes ui
Kuppelgrave kaldes en art forhistoriske græske
gravbygninger fra sen-mykenisk tid opført af tilhugne
stene; de har form omtrent som en bikube og er
konstrueret som saakaldte «falske hvælv», hvor hvert
stenskifte krages lidt ud over det nedenforliggende skifte.
Foran den store indgangsdør er muret en lang aaben
forhal eller tilgang. K. har været brugt som grave for
fyrster og stormænd, og er meget anselige bygverker;
de har tidligere været opfattet som «skatkamre» (saaledes
det berømte Atreus’ skatkammer ved Mykenai). I
Grækenland kjendes omtrent 100 k., og udenfor græsk
om-raade har man i europæiske gravformer fra broncealderen
paavist ligheder med k., tydeligvis udslag af mykenisk
kulturindflydelse, og maaske paaviselig helt op til de
vestnorske broncealdersgrave.
Kuppelkonstruktioner kan være udført i sten (se
Hvælving) og opmures da af huggen sten eller teglsten
i solid forbandt, idet hvælvet ofte forsterkes med ribber.
Disse k. udføres nu meget ofte i støbt beton, afstivet
med jernindlæg (armerede betonkonstruktioner). De
udføres ogsaa ofte i jern i runde eller mangekantede former
og bestaar da som oftest af et antal særskilte bindere,
hver enkelt udført som en gitterkonstruktion. Paa
lignende maade udføres ogsaa k. af træ, hvilke dog nu
som oftest kun anvendes ved provisoriske bygverk som
udstillingsbygninger o. 1. I saa tilfælde udføres de ogsaa
af tynde planker eller bord, der skjæres ud i bueform
og spikres sammen i flere lag, indtil de faar den
fornødne stivhed.
Kuppelovn, se Ku pol ovn.
Kupriforbindelser, se Kobberforbindelser.
Kuproforbindelser, se Kobberforbindelser.
Kupronelement, galvanisk
element (s. d.), dannet af to
indbyrdes forbundne zinkplader
og mellem dem en med
kobber-oksyd belagt kobberplade i
natronlud. Udmerker sig ved,
at det virksomme kobberoksyd
let kan fornyes, naar det ved
elementets benyttelse er forbrugt.
Kobberpladen løftes ud af
væd-sken, skylles med vand og
tørres ved en varm ovn,
hvorved det til kobber omdannede
kobberoksyd atter oksyderes af
luftsurstoffet. Elektromotorisk
kraft 0.85 volt.
Kur (lat. cura; med.) er en gjennem noget længere
tid fortsat metodisk lægebehandling f. eks. med bad, en
bestemt diæt e. 1.
Kür (fr. cour, s. d.), mest i forbindelsen gjøre k. til
en, gjøre sig behagelig for en.
Kura, elv i Rusland, Transkaukasien, begynder ikke
langt fra byen Kars og rinder først mod n., senere mod
s.ø. i en mægtig dal s. for Kaukasus, forbi Tiflis og flere
andre byer; efter et 1300 km. langt løb falder den i det
Kaspiske hav, 120 km. s. for Baku. Farbar for
dampskibe et par hundrede km. fra mundingen. Meget fiskerig.
Kurage [kuråsd] (fr. courage), mod.
Kuranda, Ignaz (1812—84), østerr. publicist, grund-
Kupronelement.
-Kurdisk sprog 1536
der K, maa søges under C.
lagde 1841 i Brüssel ugeskriftet «Grenzboten» for at øve
tysk indflydelse paa flamsk kultur. 1848—66 redigerede
K. i Wien «Ostdeutsche Post» og blev 1867 medlem af
rigsraadet. Skrev bl. a. «Belgien seit seiner Revolution».
Kura’nt (fr. courant, omløbende), betegnelse for visse
myntsorter, som har været anvendt i afvigende
betydning i de forskjellige lande, hvor den har været gjængs.
Saaledes har man i Tyskland dermed nærmest forstaaet
den større mynt eller hovedmynten i modsætning til
skillemynten, altsaa svarende til, hvad man i
Skandinavien har kaldt grov k. Derimod betegnede i den
dansk-norske mynthistorie ordet k. alene netop den
omløbende mindre mynt i modsætning til den sjelden
seede speciesmynt (om k.-daler se Daler). Fra 1695
(eller eg. fra 1694) blev k.-mynt udmyntet efter en mere
bestemt myntfod, saaledes at den fine sølvmark skulde
udbringes til llVs rigsdaler k. Under Fredrik IV
prægedes navnlig 8-skillinger og senere i løbet af det 18 aarh.
24-skillinger (orter) efter denne myntfod. K.-mynten og
k.-daler-sedlerne afløstes 1813 af rigsbankdaler-mynten.
Kuratel, se Kurator.
Kurator. Naar en person bliver 18 aar, overtager
han selv sin eiendom til forvaltning, men vergen (s. d.),
eller en anden dertil beskikket person, har dog som k.
at føre tilsyn med hans formuesforvaltning, indtil han
bliver fuldmyndig (s. d.), saaledes at k.s samtykke i
regelen kræves til gyldigheden af gjældsstiftelse,
afhændelser, pantsættelser m. v., N. L. 3—19—34. Betegnelsen
k. (curator bonorum) bruges ogsaa iøvrigt delvis om
personer, som bestyrer andre personers eller
institutioners midler.
Ku’rder, indogermansk-iransk folkestamme, hvoraf ca.
1 500 000 er bosat i tyrkisk Asien og ca. 750 000 i Persien.
De fleste af dem bor i landskabet Kurdistan (s. d.). K.
falder i to hovedgrene: assireternes krigerkaste, som
ernærer sig ved kvægavl, og guranerne, som lever af
akerbrug. De omvankende stammer bor i mørke filttelte,
medens akerbrugerne har lave murhuse med fladt tag.
K. er bekjendt for sine krigerske tilbøieligheder helt fra
Xenofon’s dage, da de foruroligede de 10 000 paa deres
tilbagetog. Høvdingerne nyder stor anseelse, K. er
sunniter af tro. Jfr. Kurdisk sprog.
Kurdisk sprog tales af kurderne (s. d.) i Kurdistan,
tildels ogsaa i Afghanistan, Belutsjistan og Kaukasus.
Det tilhører den iranske sprogstamme og er besiegtet
med nypersisk. Alfabetet stammer fra nypersisk. Af
kurdisk litteratur findes ikke meget, og den kan kun
uegentlig benævnes litteratur: evangelierne paa kurdisk
(Konstantinopel 1857), optegnede sange, eventyr og
fortællinger. Det maa forøvrigt bemerkes, at kurderne i
vid udstrækning benytter sig ogsaa af andre sprog end
de egentlige kurdiske mundarter, som er mange, f eks.
lurernes og bachtijariernes i syd, kurmandschi og zaza i
nordvest, soläimanijä, käthur i øst, nemlig af persisk,
arabisk, tyrkisk o. s. v., eller ialfald gjør udstrakt brug
af disse sprogs ordforraad. [Litt.: A. Socin’s afhandling
om k. s. i «Grundriss der iranischen Philologie (1898), I,
s. 249—286; A. Jaba, cKurdisk leksikon» (1879); Rhea,
«Kurdisk grammatik» (1872), dito af F. Justi (1880);
Prym og Socin, «Kurdische Sammlungen» (St. Petersburg,
1887—90, 2 bd.).]
reason @ (fornuft)grund; grund,
aarsag; fornuft; hensyn; ret, føie;
rimelighed; tænke fornuftig,
ræsonnere ; afhandle, drøfte, r. with
gjøre (en) forestillinger, snakke
for.
reasonable © fornuftig;
rimelig.
reasoner (g) tænker, logiker,
dialektiker.
reasoning @ ræsonnement;
argumentation.
re(-)assembla^e @ ny
samling.
re(")assemble @ samle (sig)
paa ny, igjen ; træde sammen igjen,
réassignation (?) f, ny stev-
rlassigner (?) stevne igjen;
give ny anvisning.
re(-)assume (e) antage igjen;
gjenoptage.
re(-)assumption ©
gjenop-tagelse.
re(-)assurance ©,
reassurance (D f, gjenforsikring,
reassurance; © ogs. gjentagen forsikring.
re(")assure @, réassurer ®
gjenforsikre, reassurere; © ogs.
berolige.
réatteler (?) spænde for igjen,
reb — (t) Seil, Tau n, Strick m
— (e) rope — (|) corde f.
rebaisser © sænke igjen,
rebander ® spænde (bue) igjen;
forbinde (saar) igjen.
rebaptisant ® m, om-,
gjen-døber.
rebaptisation ® f, om-,
gjen-døbning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
