Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labrador ... - Ordbøgerne: R - refrangibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1609
Labrador—Labyri^nt
1610
refrangibilité—refuge
urette. Han skildres som en frygtløs sjømand, men
steil og uden politisk forstaaelse.
Labrador, halvø i Nordamerika, mellem Hudsonbugten
i vest og Davisstrædet og St. Lawrence-(Lorens-)bugten
i øst (50—62° n. br.). Fladeindholdet afhænger af
halvøens afgrænsning mod syd og kan sættes til 1^/4—
IV2 mill, km.^ Kysten ud mod Davisstrædet er høi og
indskaaret af en mængde dybe fjorde. Det indre, som
først nylig er blevet udforsket, er et ensformigt
granit-og gneisland af jevn overflade, med en mængde store
sjøer og elve og dækket med barskog, undtagen længst
i nord. Klimaet er paa grund af den kolde L.-strøm
(s. d.) meget raat og koldt, især ude ved kysten ; Rama
(omtr. 59° n. br., d. e. sydligere end Kristiania) har en
middeltemperatur af ~ 5° (Kra. + 5.5°) og en
julitemperatur af +8°. Bare paa gunstigere steder længst
i syd kan man dyrke poteter og korn. Der er kanske
20 000 indb., indianere, eskimoer og hvide. Disse sidste
lever ved kysten af fiskeri, og om sommeren samles
desuden ved østkysten optil 30 000 fiskere af mange nationer.
Politisk tilhører østkysten New Foundland, resten Canada
— L. er de gamle nordmænds Helleland, ifølge
traditionen opdaget af Leiv Eriksson.
Labrador, en triklint krystalliserende
kalknatron-feldspat, som danner en væsentlig bestanddel af flere
bergartstyper som enkelte gabbroer, noriter, basalter
o. s. v. L. kan være farveløs, graa eller brunlig og som
regel ugjennemsigtig. Undertiden viser den et vakkert
farvespil.
Labradorsten er en gabbrovarietet, som næsten
udelukkende bestaar af feldspat (labrador). Findes paa
mange steder i vort land (Egersund og Sogndal,
Nærø-dalen, Espedalen).
Labrador strømmen, en kold, af isfjelde opfyldt
havstrøm, som flyder sydover gjennem Davisstrædet udenfor
kysten af Labrador (s. d.). Syd for New Foundland
møder den Golfstrømmen, og en del af den dukker under
denne, en anden del undviger mod vest og fortsætter
langs kysten, af amerikanerne kaldt the cold walb (den
kolde væg); en stor del af vandet i denne stammer dog
fra St. Lawrencebugten.
Labriöla, Antonio (1843—1904), ital. filosof og
sociolog, fra 1874 professor ved universitetet i Rom.
Begyndte som konservativ, endte som socialdemokrat.
Blandt hans fængslende skrifter er at fremhæve
«Problemerne i historiens filosofi» (1887), «Til minde om det
kommunistiske manifest» (3. udg. 1902) og «Forholdet
mellem socialisme og filosofi» (1898).
Labrouste/^Zafcrd.s/7, Henri (1801—75), fr. arkitekt;
^andt kunstakademiets store pris og drog derefter til
Rom, hvor han vakte opsigt med sine
rekonstruktions-planer af templet i Pæstum. Har opført en række store
bygverk i Paris, hvoriblandt biblioteket St. Geniviève
og den store læsesal i Nationalbiblioteket. Virkede som
lærer ved en arkitekturskole og blev senere professor
ved akademiet.
Labrufoss, vandfald (36 m.) i Numedalslaagen, straks
syd for Kongsberg, Øvre Sandsvær herred. L. opgives
for tiden (1910) at repræsentere 4600 eff. hk., der ved
udbygning antages at kunne bringes op i 16 600. Ved L.
ligger Labru træsliberi.
tøile, styre (sig\ r. from afholde
sig fra.
refrangibilité ® f,
refrangi-bility (e) brvdbarhed, brydelighed,
refrangible @ brydelig.
refrapper (?) banke (paa), slaa
igjen; præge om (mj^nt).
refréner (D tøile.
refresh Ce) forfriske; fornye;
indtage ny proviant.
refreshment @ forfriskning,
r. room buffet. **
refrigerant, refrigerative(e),
réfrigérant (fj (m), (af)kjølende,
svalende (middel) = réfrigératif
(f) (m); (f) ogs. kjølekar.
refrigerate (è^, réfrigérer (|)
(af)kjøle, svale.
refrigeration
réfrigération (f) f, (af)kjøling.
Labrunie [-hryni], Gérard, pseudonym: Gérard
de Nerval (1808—55), fr. digter af romantikerne,
oversatte heldig første del af «Faust» og paavirkedes i det
hele sterkt af Goethe. Skrev teaterstykker, dramatisk
føljeton, reisebeskrivelser og romaner (deriblandt: «Les
filles du feu»). Fandtes tilsidst hængt i en sjofel gade.
La Bruyère [la-hryijær], Jean de (1645—96),
berømt fransk maksimeforfatter. I Gondéernes hus fik
han anledning til at studere mangeslags mennesker;
levede forresten ensom og indesluttet. Hovedverk: «Les
caractères de Théophraste», hvor han under paaskud af
at oversætte den gamle grækers skrift, giver en række
sentenser og tillige billeder fra sin tids aandelige og
kulturelle liv, træffende, skarpt og pikant, her og der
dog stivt og søgt, navnlig i stilen. Hans skildringer
virkede i England f, eks. paa Addison og blev forbilledet
for mange smaastykker i «Spectator». Undertiden naar
han, som Taine har sagt, den moderne naturalismes tone.
Labskaus (smaat skaarne levninger af stegt eller kogt
kjød, som koges sammen med poteter) er laant fra eng.
lobscouse, som eg. skal være lobs’ course {loh, klump.
course, ret).
Labuän, brit. 0 ved nordvestkysten af Borneo; 78 km.^
med 8400 indb. (1901), mest malaier, omtr. 30 europæere.
Hører administrativt under Straits Settlements. Fra L.
udgaar telegrafkabler til Singapore og Hongkong.
Labuän-Deli, se Del i.
Labyri^nt. 1. Bygning med mange rum og gange, der
er anordnet paa en saa indviklet maade, at man let gaar
sig vild deri og har vanskelig for at finde tilbage til
indgangen. En saadan 1. skal ifølge antike beretninger
og afbildninger paa mynter have været paa Kreta og
være bygget af Daidalos (s. d.). Man er dog nu tilbøielig
til at tro, at et saadant kretensisk bygverk aldrig har
eksisteret, og at grækerne med ordet 1. har sigtet til
stenbrud, hvorfra gange har ført i forskjellige retninger
dybt ind i fjeldet. Af tilforladeligere art er de gamle
beretninger om, at der har eksisteret en 1. i Ægypten,
nemlig i Fajum (s. d.). Begyndelsen til dette
bygningskompleks var et tempel, der blev opført af kong
Amenemhet III med tilnavnet «Labares» (tilhørende
12 dynasti, ca. 2000—1800 f. Kr.); gjennem stadige
tilbygninger under senere dynastier fremstod der
efter-haanden et overmaade indviklet bygverk. Man antager
nu, at grækerne har kaldt dette for 1,, fordi det gjennem
bygherrens navn, «Labares», og desuden ved sit indviklede
anlæg har mindet dem om det anlæg paa Kreta, der af
dem blev betegnet som 1. Efter en anden forklaring skal
denne betegnelse være opstaaet af et ægyptisk la-pi-ri-hint
med betydning «templet ved mundingen af kanalen»
(nemlig den som forbandt Nilen med Mørissjøen). Denne
1., hvis beliggenhed blev rigtig bestemt af Lepsius, er
senere undersøgt af Flinders Petrie, som har kunnet
paavise den platform, hvorpaa 1. laa. Den romerske
forfatter Plinius omtaler en 1. paa Samos og ligeledes en
i Etrurien; med sidstnævnte sigtes til Porsennas
gravbygning med dens indviklede system af gravkamre. —
2. En figur, dannet af en linje, som slynger og bugter
sig paa den mest omstændelige og indviklede maade;
saadanne figurer finder man indlagt i gulvet i en del
ældre middelalderske kirker, navnlig i Italien og Frankrige.
refrigerator (i) kjøler; iskasse,
isskab.
refrigeratory © (af)kjølende;
kjøler, svaletønde, kjølekar.
refringence (f) f, brydnings-
refringent (f) straalebrydende,
brydnings-.
refrogné ® grætten, muggen,
sur, tvær.
refrognement (D m,
grætten-hed, surmuleri.
refrogner (?) : se r. (le visage)
rynke panden, se sur ud.
refroidir ® afbjøle, svale;
kjølne; blive forkjølet, refroidi
død.
refroidissement (f) m,
afkjø-ling; forkjølelse; kulde.
refuge (e)&®m, tilflugtisstedV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
