Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lake Superior ... - Ordbøgerne: R - Reihenfolge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
réincorporer—réîntégrable
1639
Laksabbor—Laksestørje
1640
I elvene gaar 1. gjerne saa langt op, som den kan komme,
saaledes i Rhinen til Schaffhausen, i Tanaelven ca. 200
kni., og passerer herunder ofte ret anselige fosser. Rognen
udklækkes om vaaren, hvorefter den unge 1. tilbringer
to à tre aar, hos os stundom længere, i sydligere lande
maaske stundom meget kortere tid, i elvene og ligner
da yngel af ørret. Efter at have opnaaet en længde af
12—17 cm., undtagelsesvis noget mere eller mindre,
antager den en blank vandringsdragt, gaar tilhavs og
kommer først efter et eller oftest flere aar tilbage til
elven, som det synes, i almindelighed helst den samme,
hvorfra den udvandrede. Som yngel lever 1. væsentlig
af allehaande smaadyr; i havet fraadser den navnlig i
sild, men fortærer ogsaa andre fiske og mindre dyr,
hvorimod den under senere, selv langvarige ophold i
elven saagodtsom ingen næring tager til sig. Her afmagres
den derfor sterkt, og mange dør efter endt gydning, især
hanfisk. Men naar den paany kommer ud i havet, vokser
den atter hurtig. Under gunstige forhold kan 1. opnaa
en vegt af 30 kg. og derover, men selv tredjedelen af
denne vegt er over den sedvanlige. I enkelte elve og
kyststrøg er gjennemsnitsvegten meget mindre end i
andre. Paa grund af sit fortrinlige kjød efterstræbes 1.
meget sterkt saavel i sjøen som i elvene, og lovgivningen
har derfor baade hos os og i andre lande omgjærdet
den med mange fredningsforskrifter (se art. og pi. F’iskeri:
Ferskvandsfiskeri). Det rigeste fiske af
atlaiiter-havs-1. foregaar i Irland og Skotland; men det samlede
1.-fiske i Europa staar langt tilbage for det fiske af
nær-staaende 1.-arter, som nu i en aarrække har fundet sted
paa Nordamerikas Stillehavskj^st. Paa Amerikas østkyst
er fisket af 1. navnlig af betydning i Canada. Ogsaa i
og omkring Østersjøen foregaar adskilligt 1.-fiske. (Se
ogsaa Laksetrappe og Lakseværp.)
Laksabbor (micropterus salmoides), den største af de
to arter black bass, en nordamerikansk fiskeslegt, der
staar nær vor abbor, men opnaar en betydeligere
størrelse og er høit skattet i sit hjemland. Saavel 1. som
den mindre art af black bass, sortabboren (m.
dolo-mieu), er indført mange steder i Europa, ogsaa i Norge,
men hos os hidtil uden synderligt held.
Laksebrev, et i henhold til lov om laksefiskerierne
af 8 april 1905 § 2 eller lov om fisket i Tanaelven af
23 juni 1888 af politimesteren udfærdiget
hjemmels-dokument paa laksefiske i Finmarken.
Laksefiske (salmonidæ), familie af physostome
benfiske, særlig udmerket ved en fedtfinne (bagre rygfinne
uden straaler) og mangel af særskilt eggeleder, idet de
modne eg ligger løst i bughulen. Paa grund af mange
l.s store variabilitet er slegts- og navnlig
artsbegræns-ningen endnu usikker; men i almindelighed opstilles 20
à 25 slegter. Familiens hjem er navnlig den nordlige
halvkugles tempererede og kolde zone. De fleste arter
er ferskvands- eller vandringsfiske. I Norge forekommer
følgende slegter: laks (med arterne laks, ørret og røie;
den sidste udskilles dog af enkelte som en egen siegt),
s i k (sik og lakesild), harr, krøkle, lodde og
strømsild (to arter), se disse art. Paa Nordamerikas og det
nordlige Asiens Stillehavskyst optræder siegten
oncorhyn-chus, der adskiller sig fra vor laks navnlig ved længere
analfinne, i flere arter i enorme masser og er navnlig i
Amerika, gjenstand for et meget rigt fiske og en storartet
hermetikindustri. Overhovedet er 1. af stor økonomisk
betydning. I Donau findes den saakaldte donaulaks
(salmo hucho), en stor laksart, der ligner
atlanterhavs-laksen, men tilbringer hele sit liv i Donau og dens bielve.
Laksefjorden, ca. 80 km. lang og fra 8—30 km. bred
fjord i Lebesby herred, Østfinmarken. L skjærer omtr.
bent mod syd mellem den steile Sværholtklub i vest og
Finkirken i øst. Fra L., der er aaben og veirhaard uden
udenforliggende skjærgaard, udgaar der flere smaafjorde
(Kjøllefjorden, Eidsfjorden, Bækkarfjorden, Ifjorden m. fl.)
mod øst og Lille Porsangerfjord mod vest. I den indre
del paa østsiden ligger Lebesby kirkested i løvskog.
Søn-denfor fjordbunden hæver sig en række Gaiser af ikke
synderlig høide (3—500 m.).
Laksegjedder (galaxias), fiskefamilie, nær besiegtet
med gjedderne. 1 modsætning til gjedderne er 1. uden
skjæl. De er smaa fiske, der lever i ferskvand paa den
sydlige halvkugle, hovedsagelig i Australien, Ny Seeland
og i Sydamerika. Der findes ca. 15 forskjellige arter.
Lakselven, hyppig forekommende navn paa elve,
særlig i de nordlige landsdele. Eksempelvis nævnes:
1. L. i Kistrand, Finmarkens amt. Den har sit udspring
paa Finmarksvidden i Karasjok herred, gjennemstrømmer
de henholdsvis 4.0 og 5.0 km.^ store Øvre og Nedre
Lakselvvand og falder ud i bunden af
Porsanger-fjorden. Nedslagsdistrikt 1670 km.^ — 2. L. paa
østsiden af Altenfjorden, Talvik herred, Finmarkens amt;
nedslagsdistrikt 155 km.^ — 3. L. paa østsiden af Senjen
i grænsen mellem Lenviken og Tranø herred, Tromsø amt;
nedslagsdistrikt 169 km.^ — 4. L. i Misvær, Skjerstad
herred. Nordlands amt; nedslagsdistrikt 159 km.^, m. fl.
Laksere (lat.>, løsne, slappe, udvide; afføre, rense, opløse.
Lakserolje, se Amerikansk olje.
Laksesild (scopelider), en gruppe smaa fiske besiegtet
med laksene. De har sterk tandbevæbning, fedtfinne og
er oftest forsynet med eiendommelige lysorganer. De
tilhører de aabne verdenshave, som de befolker i mange
arter ned til store dybder. Flere arter forekommer i
Nordishavet og i enkelte af vore dybe og varme fjorde.
De lever svævende i vandlagene fjernt fra bunden.
Laksestørje (lampris guttatus) hører blandt de
merkeligste og mest farveprangende fiske, som kan forekomme
ved den norske kyst; dens sedvanlige opholdssted
formodes at være de større havdyb udfor Europa, sydover
mod ækvator, og ganske leilighedsvis helt nord paa ved
Tromsø og Finmarkens kyster. L. har en meget høi og
ovalformet krop med sterkt sammentrykte sider, dækket
med ganske smaa skjæl, har pragtfulde farver i
mørk-fiolet over ryggen, skinnende lysegrønne eller
sølvglinsende sider og zinnoberrøde finner. Den kan have en
længde af 160 cm., en bredde eller høide af 60 cm. og
et 38—40 cm. langt, tilspidset hoved med næsten
tandløs mund; vegten paa de største individer (taget ved
Norges kyst) har været 60—70 kg. Der er oftere blevet
fanget enkelte individer i de vestligste fjorde paa Norges
kyst, fundet i sildefjorde sammen med blæksprut; der
frembydes næsten aarligen én eller to paa Bergens
fisketorv, hvor den sælges i smaastykker og skattes som god
og meget fed fisk. Ilanddrevne individer er nu og da i
aarenes løb fundet i Kristianiafjorden og paa Danmarks k^^st.
réincorporer (?) indlemme
(inkorporere) igjen,
reindeer @ ren, rensdyr.
Reindruck (t) m, rentryk,
reine (f) f, dronning (ogs. i
sctiak); herskerinde, r. des bois
(bot.) myske. r. des prés
mjødurt.
reine-claude (f) f, slags plom-
reine-marguerite ® f, (bot.)
asters.
Reinertrag (î) m, -erträgnis
n, nettoudbytte.
re-inforce (e) forsterke;
tap-stykke.
re-inforcement(e) forsterkning.
Reingewicht ® n, nettovegt.
Reingewinn ® m,
nettofortjeneste.
Reinheit, Reinigkeit ® f,
renhed.
réinigen ® rense, gjøre ren.
Reinigung ® f, rens(n)ing,
rengjøring
reinlich ® ren, renslig.
Reinhaltung ® f, renhold,
reinless (e) tøilesløs.
reins (e) pi, nyrer.
Reinschrift ® f, renskrift.
réinstallation (^ f,
gjenind-sættelse.
réinstaller (|) gjenindsælte;
installere igjen.
re instate (e^, réinstituer ®
gjenindsætte.
re-insure @ gj en forsikre,
reassurere.
reinté (f) bred, kraftig.
réintégrable(f) gjenindsættelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
