Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landskabsgartneri ... - Ordbøgerne: R - remontrer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1677
Landskabsgartneri—Landsknegte
1678
(Stockholm udgjør eget lån under en
Ofverståt-hållare). L. har adskillig større myndighed end en
norsk amtmand (se Sverige, forvaltning).
Landskabsgartneri, se Havekunst.
Landskabsmaleri (se ogsaa Marinemaleri og de
enkelte landes kunst) spiller liden rolle i den antike
kunst; man finder dog f. eks. blandt Pompejis ruiner
vægmalerier med dekorativt behandlede, landskabelige
baggrunde. I den egentlige middelalder findes
saagodt-som intet 1. Først med oljemaleriets opfindelse i
begyndelsen af det 15 aarh. kommer landskabet gjennem
brødrene van Eyck for alvor ind i kunsten, men for de
første hundrede aar kun som baggrund for figurscenen.
Venetianerne, især Tizian og Giorgione, lader for første
gang figurerne træde ind som en del i en landskabelig
helhed. Af denne udvikling fremgaar det klassiske 1.
med den sikre komposition og den skjønne linjeføring.
Som retningens fader nævner man gjerne Annibale
Carracci; dens største mestere er dog at søge i det 17
aarh.s Frankrige, der her kan opvise navne som N. og
G. Poussin og først og fremst Claude Lorrain. —
Flam-lænderen Paul Bril indtager en formidlende stilling
mellem denne skole og det mere naturalistiske flamske
og hollandske 1., der i løbet af det 16 aarh. paa
grundlag af van Eyck’ernes begyndelse havde naaet en
selvstændig stilling; blandt de tidligste mestere er her særlig
at merke Brueghel’erne. Det er dog først med det 17
aarh. og med navne som Jacob Ruysdael, Hobbema og
Everdingen (nordiske motiver), at 1. her, og da især i
Holland, faar det præg af romantisk naturfølelse, der
skiller det saa sterkt fra det klassiske 1. Til denne
periodes bedste ydelser hører landskaber af Rembrandt og
Rubens, der dog begge staar udenfor de eg.
landskabsmaleres række. Det 18 aarh. betegner for 1. en sterk
tilbagegang. I begyndelsen af det 19 aarh. er der igjen
opgang at spore, omend baade det klassiske og det
romantiske 1. indtil videre uden større originalitet knytter
sig til ældre kunst; blandt den romantiske skoles
betydeligste mestere bør nævnes nordmanden J. G. Dahl.
Men den selvstændighed, den naturlyrik, friskhed og
maleriske opfatning, der præger aarhundredets senere 1.,
og som har givet dette en dominerende stilling inden
kunsten som aldrig før, skyldes den l.s gjenfødelse, der
fandt sted i England under mestere som Constable og
Turner. Til denne slutter sig saa i Frankrige
Barbizon-skolen (Corot, Millet, Rousseau), som danner
udgangspunktet for frilufts maleriet, der med skiftende
præg af realisme, impressionisme etc. har behersket
Europa i aarhundredets sidste del. I den senere tid
har dog det stiliserede
1. igjen bragt forbindelse
tilveie med ældre, klassisk
landskabskunst. Udenfor
Europa har kinesere og
japanere gjennem
aarhun-dreder dyrket 1. med
megen dekorativ sans og
artistisk følelse.
Landskildpadder, en
gruppe skildpadder, der
lever paa landjorden. —
Europæisk laiidskildpadde
remontrer (f) vise igjen; (qc
à q) foreholde en noget.
rémora (e), rémora © m,
skibsholder (en fislt).
remordre (f) bide (i) igjen; nage,
pine; angribe, gaa løs paa igjen.
remords ® m, remorse ©
(samviUigheds)nag, anger, sorg.
remorquage ® m, bugsering.
remorque ® f, bugsering.
slæb(ning). (câble (f) de) r.
slæbetaug, slæber.
remorquer (f) bugsere, slæbe;
trække.
remorqueur (f) m, bugser-,
slæbebaad = bateau (m) r.;
slæber.
remorqueuse ® f, lokomotiv,
remorseless @ hjerteløs,
grusom.
remontrer—remous
Hovedet og delvis lemmerne kan trækkes ind wider
det høie, sterkt hvælvede benskjold. L. er begrænset
til tempererede, men fornemmelig tropiske jordstrøg.
De lever af planter. De formerer sig ved eg, som
lægges i sanden eller paa jorden, og som udruges ved
luftens varme. Arter, der lever i tempererede egne,
gaar i hi i den kolde aarstid. L. inddeles i flere slags,
der væsentlig adskilles ved forskjelligheder i skallets
bygning. I Europa forekommer kun et par arter, hvoraf
den lille græske 1. er mest kjendt og ofte holdes for
fornøielsen i de koldere europæiske lande.
Landsknegte var en slags leietropper, der fremkom
i Tyskland i 15 aarh. og kjæmpede tilfods. De første
tyske 1. organiseredes af Maximilian I. I begyndelsen
dannedes tilgangen af unge adelsmænd, senere fik de
borgerlige overtaget. De var bevæbnet med spyd,
hellebarder og slagsverd, hvilke sidste var saa store, at de
maatte føres med
begge hænder. En
del var ogsaa
bevæbnet med luntebøsser.
L. bar vams, jernhue
og brystharnisk, og
efterhaanden antog
dragten de mest
brogede
sammensætninger; særlig
karakteristisk var de hvide
med silketøi
smykkede benklæder.
Naar krig forestod,
overdrog
vedkommende fyrste en
an-seet krigsmand,
feltoberst el.
felthaupt-mann, at hverve et
regiment 1. og føre
dem.
Omkostningerne overtog
fyrsten, medens alt det
øvrige var overladt
obersten, der
udnævnte de andre
befalingsmænd. Regimentet deltes i «faner »
under en kaptein eller fænrik. Det var ikke fattige,
der hvervedes, da de maatte møde ordentlig udrustet.
De hvervede modtog haandpenge og maatte aflægge
troskabsed. Disciplinen var streng, ved hvert regiment var
en profos og stokmester, og dødsstraf var meget
almindelig. Efter bevæbningen kaldtes de pikenerer,
hellebardister, sverdsvingere m. m. Der marscheredes uden
marschorden, og i nærheden af fienden dannedes en
fortrop, der efterfulgtes af grosset, som formeredes paa
tre geledder med spydbærerne forrest, derefter
sverdsvingere og bagerst hellebardister og pikenerer.
Fortroppen var lettere tropper, bevæbnet med armbrøst,
senere med ildvaaben. I begyndelsen opfyldte 1. de
fordringer, der maa stilles til vel disciplinerede tropper,
og de deltog med hæder i mange kampe; men
efterhaanden tog drukkenskab, usedelighed, grusomhed og
Tysk laiidsknegt.
(Efter stik af Fr. Brunn, 1559.)
remote (g) langt tilbageliggende,
afsidesliggende, fjern; fremmed,
a r. corner, district en afkrog,
afbygd.
remoteness @ afsides
beliggenhed, fjernhed.
remoucher (g) pudse, snyde
igjen.
remoudre ® male om, iglen,
rémoudre (f) slibe om, igien.
remouiller (D bløde, fugte,
væde, gjøre vaad igjen.
rémoulade ® f, skarp saus.
rémouleur ® m» skjærsliber.
remould © omforme,
remount © stige op paa igjen;
(skaffe) ny(e), frisk(e) hest(e); sætte
sammen igjen.
remous (î) m, (strøm)hvirvel,
ie, sveivetie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
