Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landstigning ... - Ordbøgerne: R - remplage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1681
Landstigning—Landøre
1682
retnplage—remuable
Dette udkom 1861, og efter at være bedømt af en
kommission autoriseredes det 1869 til brug ved den offentlige
gudstjeneste, hvor menigheden vedtog det. L.s salmebog
vandt mere og mere indgang i vor kirke og er nu næsten
eneraadende. — L.s sysling med folkeviserne har ogsaa
sat sit præg paa hans salmer. De udmerker sig ved en
jevn folkelig tone, men ogsaa ved egte varme og
hjertelighed som ved en sund kirkelig aand. Af de ca. 60
salmer af L., som findes i salmebogen, er vel gravsalmen
«Jeg ved mig en søvn» den bekjendteste og L.s «bedste
digteriske eftermæle». — Som prest i Kviteseid begyndte
L. at indsamle folkeviser og anden folkedigtning. I 1853
udgav han «Norske folkeviser», i 1880 «Gamle sagn om
hjartdølerne». En del af hans samlinger er utrykt, og
endel gaaet tabt. L.s folkeviseudgave er den største vi
har, og har havt stor national betydning. I videnskabelig
henseende er den mindre god. L. har gjennemført en
ensartet arkaiserende skrivemaade af viserne og har
ikke holdt de forskjellige varianter ud fra hinanden,
men støbt dem sammen.
Landstigning, se Landgang.
Landsting er i ældre dansk og svensk ret fællesting
for de lande (landskaber, se Land), hvori riget er delt;
den her udviklede ret er landskabsretten, i modsætning
til rigets ret; de tre danske 1. spillede især en vigtig rolle,
det skaanse lovomraade med tingsted i Lund, det
sjællandske i Ringsted og det jydske i Viborg
(kong Valdemars jydske lov af 1241); denne
særlovgivning ophører først helt med Kristian V’s lov af 1683.
— L. optoges af den danske grundlov af 1849 som navn
paa rigsdagens førstekammer, se Danmark, forfatning.
Landstorm, vaabendygtigt mandskab, der ikke
indkaldes til de regulære opererende tropper (linje og
lande-vern), men organiseres til det direkte forsvar af bestemte
landsdele. Efter organisationen af 1887 var vor 1. et fuldt
organiseret tredje opbud, opsat i bataljoner m. v., der
dog kun havde vernepligtigt befal; rundt om i distrikterne
fandtes depoter med vaaben og beklædning. I 1905 var
adskillige 1.-afdelinger indkaldt til grænsebevogtning mod
Sverige og gjorde god fyldest for sig. Fra 1911 gaar de
tidligere l.-afdelinger over til at benævnes landevern (s. d.).
Medens 1. før bestod af et 1.-opbud (13—16 aarsklasse)
og en forsterkningsafdeling (alle vaabendygtige mellem
18 og 50 aar udenfor de tre faste opbud), vil 1. fremtidig
alene svare til den tidligere l.s forsterkning.
Landsætning, se Debarkering.
Landtmannapartiet, sv.rigsdagsparti i andet kammer,
dannet efter repræsentationsreformen 1865 og i udpræget
grad et klasseparti, omfattende landets jordeiende
mellemstand. Øverst paa sit program satte det afskaffelse
af det tyngende «indelningsverk» og indførelse af alm.
vernepligt, lempelser i grundskatterne, sparsommelighed
i forvaltning, udvidet valgret, reformer i retspleie og
undervisning, og endelig var 1. tilhænger af
frihandelssystemet. Som herre i andet kammer fik 1. overordentlig
magt. 1873 opnaaedes et kompromis om forsvars- og
skattespørsmaalet, men dets gjennemførelse strandede
aar efter aar, indtil endelig ministeren Themptander 1885
fik vedtaget nogle hærreformer og lettelser i skatterne.
I disse aar drev imidlertid et sterkt prisfald paa korn
en stor del af 1. over i protektionistisk retning, saa par-
remplage ® m, fyldning, (vin
(m) de) r. vin til at fylde paa
med.
rempli ® m, læg (indsyning).
rempHer ® lægge, sy ind.
remplir (î) (op-, ud)fy!de;
optage (tid), anvende; indtage (plads);
beklæde (stilling); gjøre fuldtallig;
holde (løfte); naætte.
remplissage (f) m, (op , paa-,
ud)fyldning; fyld(ekalk); (pl)
biroller.
remplisseuse (f) f, kniplings-
syerske.
remploi (D m, ny anbringelse,
remployer ® anvende,
anbringe (penge) paa ny.
remplumer se r. faa nye
fjær; faa kjød paa kroppen (igjen);
slaa sig op (igjen).
tiet sprængtes i «gamla 1.» og «nya 1.», hvilket sidste
krævede beskyttelse og antog et sterkt konservativt præg.
Protektionisterne ^ik af med seieren 1887 og en ny
toldlov blev vedtaget. Denne gav statskassen gode indtægter,
og dermed aabnedes der udsigt til løsning af det
kombinerede forsvars- og skattevæsen, hvilket skede ved
hærreformen 1892. Da toldspørsmaalet var ordnet,
nærmede de to fløie af 1. sig atter hinanden, drevet
sammen af frygt for bypartiernes vekst, og samtidig
opgav partiet sine tidligere krav om valgsretsudvidelse, ja
modsatte sig en saadan. Jan. 1895 fuldbyrdedes
sammenslutningen af de to fløie, hvorved det atter for en
tid fik magten i kamret, men i de følgende aar vandt
det «liberale samlingsparti» stor tilslutning, og 1907—08
gjennemførtes den nye valglov. (Jfr. Folkeparti, 3.)
Landtmarskalk var riddarhusets præsident og havde
som leder af den første svenske rigsstands forhandlinger
stor politisk indflydelse. L. valgtes fra 1719—72 af
riddarhusets egne medlemmer, senere af kongen, indtil
stillingen bortfaldt ved stænderordningens ophævelse 1865.
Landtoning, formen af landets øverste kant, saaledes
som det sees fra sjøsiden af.
Landtunge, se Halvø.
Landvetter, overnaturlige væsener, der har sit tilhold
i landet og beskytter det. De tænktes at opholde sig i
lunde, fjelde og fosser og at ledsage landets indbyggere
og være dem til hjælp. Ordet er kun kjendt i det gamle
Norge og paa Island. I andre egne af Norden har
bergfolk og haugfolk en lignende rolle.
Landvik, herred i Nedenes amt, ved kysten straks
vest for Grimstad, 190.68 km.^ med 2335 indb.; 13.93
pr. km.^ Heredet, der svarer til L. sogn af Hommedal
prestegjeld, er et kystdistrikt, der for en del bestaar af
øer (3.1 km.^). Kysten er sterkt indskaaret af kiler og
smaafjorde i forskjellige retninger. Inden herredet ligger
Rivingen, første ordens kystfyr (s. d.). Terrænet er
smaa-kuperet med lave, kollede, for det meste skogklædte aaser
med høider mellem 2 og 300 m. Der er mange større
og mindre vande; areal ferskvand ialt 23 km.^ Af arealet
opgives 7.1 km.^ at være aker og eng, 70 km.^ skog
(væsentlig naaleskog). Den vigtigste næringsvei er
jordbrug med hønseavl og havebrug. Havnegangene er
utilstrækkelige. Der er flere mindre sag- og møllebrug.
Fiskeriet spiller en ikke ringe rolle, særlig
hummerfangsten og makrelfiskeriet. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1908 til 11 400 kr., deraf falder 4200 kr. paa
hummerfangsten og 3500 kr. paa makrelfisket. Gjennem
herredet fører den vestlandske hovedvei. L. sparebank,
oprettet 1866. Antagen formue 1909 2 055 000 kr.,
indtægt 247 000 kr. Inden herredet er gjort adskillige
old-fund, hvoriblandt 10 fra stenalderen.
Landvin er lette, lidet holdbare (gjerne billige) vine
bestemt til hurtigt forbrug paa eller ved produktionsstedet.
Landwasser, høire bielv til Albula, Schweiz, kanton
Graubünden. Gjennem dalen er 1870—73 anlagt en af
Alpernes dristigste veie, L.-strasse.
Landøre var den udførselstold og skibsafgift, som
i ældre tid maatte betales kongen, forat skibe kunde
forlade norsk havn. Sigurd Jorsalfarer afskaffet paalægget
for indlændinge, saa 1. fra den tid blev en særskat paa
udlændinge, som handlet paa Norge.
rempocher ® putte i lommen
igjen.
rempoissonnement ®m, ny
udsætning (af fisk).
rempoissonner (î) sætte ny
fiskeyngel i (dam o. 1 ).
re m porter @ bære, føre, tage
bort (igjen); vinde (seier).
rempotage (f) m, omplantning.
rempoter (f) plante om.
remprisonner (f) sætte i
fængsel, (lade) fængsle igjen.
remprunter (f) laane igjen
(noget af en).
Rem(p)ter ® m, spisesal i
klostre og borge, refektorium.
remse — ® Streifen m – ©
strip, slip — (?) bande f.
remuable (?) bevægelig; ilter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
