- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1711-1712

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lappefod ... - Ordbøgerne: R - reorganisation ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

réparer—repay

1711 Lapspurven—Larévellîère-Lépeaux 1712

Lapspurveii
(calcarius lapponicus).

Lapspurven (calcarius lapponicus) danner en siegt
for sig selv indenfor finkefamilien. Den er ligesom
lerkerne tilpasset til et liv paa marken, idet bagtaaens
klo er lang, længere end taaen selv, og næsten ret. Den
bevæger sig springende som en lerke. Hos hannen i
sommerdragt er hovedet oventil og paa siderne, halsen,
struben og forbrystet sort, fra øiet gaar et gulhvidt baand
til nakken og derfra bagover langs
siderne af det sorte bryst. Ryg og
overgump er brunsort med
rustbrune fjærkanter, maven og siderne
hvid, de sidste med sorte flekker,
nakken rødbrun. Vingerne
brunsorte med lysere fjærkanter.
Nebbet gult, benene sorte. Længden 160
mm. Hos den lidt mindre hun er
hovedet oventil brunsort, det
rødbrune i nakken urenere, og hovedet,
halsens sider samt brystet
sort-flekket. Om høsten og vinteren er
de sorte partier næsten skjult af
brede, rødbrune fjærkanter. Ungen
mangler det rødbrune i nakken og
er oventil sort med brede rustgule
fjærkanter. L. er en høinordisk,
cirkumpolær art, der er karakteristisk for vidjeregionen
i det nordligste Norge, hvor den ofte lader høre sin
melodiske, vemodige sang. En liden koloni hækker helt
syd paa Dovre. Trækfugl.

La^psus (lat.), feil. L. lingvæ, talefeil, forsnakkelse;
1. m em or i æ, hukommelsesfeil; 1. calami, skrivefeil.

Laquînhom, se Fletschhorn.

Lar, by i Persien, i landskabet Laristan (prov. Fars),
280 km. s.ø. for Sjiras, 7000 indb.; tobakshandel.

La Rabida, Santa Maria de, se Huelva.

Laramie [lærdmi], by i de Forenede stater, Wyoming,
oppe i fjeldene 2180 m. o. h., 70 km. v. f. Cheyenne;
12 000 indb. (1909); sæde for statsuniversitetet. L. ligger
ved Union-Pacificbanen, som nord for byen gaar gjennem
den store L. slette. Øst for byen ligger L.-fjeldene,
som tilhører Rocky Mountains-systemet.

Laramieformationen [Icérdmi-] er betegnelsen for en
eiendommelig, den alleryngste del af kridltiden tilhørende
lagrække, som findes udbredt i en lang stribe paa
øst-skraaningen af Klippebjergene i Nordamerika. Den
bestaar af brunkulførende ferskvandsafleiringer og er
bekjendt for sin rigdom paa rester af fossile hvirveldyr.

Lara’nda, oldtidsby i Lykaonien, nu Karaman (s.d.).

Larche [lars], Raoul François (I860—), fr.
billedhugger. Af hans betydeligere verker findes «Jesus 12 aar
gammel i templet» og den vakre gruppe «Engen og
bækken» i Glyptoteket i Kjøbenhavn, ligesaa en statue
af Paul Dubois. Ogsaa paa det kunstindustrielle omraade
har han været virksom.

L’Archevesque [larsdvæk], Pierre Hubert (1721
—78), fr. billedhugger, elev af Bouchardon. Hans
hovedvirksomhed falder i Stockholm, hvor han opholdt sig i
ca. 20 aar fra 1755. Her udførte han bl. a. dekorative
arbeider til slottet, flere buster og de to statuer Gustaf
Adolf tilhest og Gustaf Vasa. Hans kunst er lidet
personlig, parademæssig og tung.

Lardal, herred i Jarlsberg og Larvik amt, nord for
Larvik, 278.88 km.^ med 2415 indb.; 8.84 pr. km.’^
Herredet, der svarer til L. prestegjeld med Svarstad,
Hem og Styrvold sogne, ligger omkring Numedalslaagen
paa grænsen mod Buskerud amt. Ved Numedalslaagen,
der gjennemstrømmer herredet fra nord mod syd,
opdeles terrænet i en vestlig og en østlig del. Langs elvens
begge bredder fører offentlige veie, og ved Svarstad kirke,
omtrent midt i herredet, er der bro over Laagen. L. er
et indlands skog- og jordbrugsdistrikt. Fjeldene, der
for det meste er skogklædte, naar op til høider omkring
500 m. Dalbunden er smaabakket med forholdsvis tæt
bebyggelse og veld^rkede gaarde. Endel af skogen
tilhører Treschow i Larvik. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug og skogdrift. 3 ysterier, flere sag- og møllebrug,
1 torvstrøfabrik, 1 teglverk. L. sparebank, oprettet 1908.
Antagen formue 1909 3 641 000 kr., indtægt 450 000 kr.
Herredet staar ved gode veie i forbindelse med Larvik
i syd og Kongsberg i nord; over Hvittingfoss staar det i
jernbaneforbindelse med Holmestrand og Tønsberg.

Lardner [låddndj, Dionysius (1793—1859), eng.
fysiker og matematiker, 1828—40 professor i fysik i
London; efter forskjellige reiser optraadte han som
forfatter og udgiver af fysiske og tekniske haandbøger.
Mest kjendt er den store encyklopædi, som bærer hans
navn, og hvor han selv leverede de fysiske og mat. artikler.

La recherche de la paternité est [-înterdîte/ZaraMrs-dla-patœrnité-œt-œtœrdi’t],-] {+înterdîte/ZaraMrs-
dla-patœrnité-œt-œtœrdi’t],+} d. e. undersøgelse af, hvem der
er barnefader (s. d.), en ved Gode Napoléon indført regel,
der bl. a. tilsigtede, gjennem at lægge det fulde ansvar
for det uegte barn paa moderen, at tvinge kvinden til at
tage sig iagt for at blive besvangret. Denne bestemmelse
er 1910 strøget af loven efter forslag af senator Rivet.

Laredo. 1. By i Spanien, prov. Santander; 5097 indb.
(1900). L. har et fort, en liden havn, fiskeri og betydelig
handel med fisk. — 2. By i de Forenede stater, Texas,
ved Rio Grande, ret overfor den mexikanske by Nuevo
L.; 14 695 indb. (1906).

Larer (lat.) var hos romerne i oldtiden guddommelige
væsener, der tænktes at verne familiens velfærd, i lighed
med penaterne (s. d.). Fjernes l.s billeder fra huset, er
det tegn paa selopgivelse. Familierne og kvarterer i byen
havde egne 1. Der antoges mest at være to, og de tænktes
som lette ynglingeskikkelser, klædt i den korte tunica,
med drikkehorn og skaal i hænderne, i dansende
bevægelse. Mange statuetter er bevaret. Dyrkelsen af
dem var meget gammel; der ofres røgelse og fødevarer,
ligesom huset ved fester smykkes til ære for dem.

Larévellîère-Lépeaux [larevæljæ’r-lepå’J, Louis
Marie de (1753—1824), fr. politiker, 1789 medlem af
nationalforsamlingen, hvor han tilhørte venstre. I
konventet girondiner; skulde have været fængslet sammen
med de andre girondinere, men holdt sig skjult, indtil
Robespierres fald gjorde ende paa rædselsregimentet.
Medlem af direktoriet og ivrig modstander af saadanne
«moderate» som Garnot og Barthélémy; en af
hovedmændene for det statskup af 18 fructidor (3 sep. 1797),
der skulde «sikre republiken» ved at sprænge ud de
moderate elementer. Blev dog snart efter selv sat tilside
af Barras og mistede, da Bonaparte fik magten, al
indflydelse i det offentlige liv.

sæUelse; (gjen)oprettelse ;
opreis-ning, fyldest; erstatning.

réparer ® reparere, gjøre istand
(igjen), bøde (paa); erstatte,
godtgjøre; give opreisning for;
(gjen)-oprette; gjøre godt igjen.

reparere — ® ausbessern,
re-parieren — (e) repair, mend, refit
— (?) réparer.

reparler (f) tale igjen, nærmere.

repartage (D m, ny deling,
repartager (g dele igjen,
repartee ©, repartie (?) f,

hurtig, kvikt svar.

repartir ® reise bort, hjem
igjen; vende tilbage igjen; svare,
tage til gjenmæle,
répartir (?) fordele,
répartiteur (?) m, fordeler,
répartition (?) f, fordtling.

repas (g m, maal(tid);
festmiddag.

repass (e*, repasser (?) atter
passere; (?) drage tilbage igjen;
gjennemgaa; læse (se) igjennem;
repetere; færge over igjen;
aftrække (ur);, slibe, sætte op (kniv);
stryge (tøi); pudse op (hat); varme
op.

repasseur ® m, skjærsliber.

repasseuse (?)f, strygejomfru,
-kone.

repast (e) maaltid; mad.
repatriation @ hjemvending;
hjemsendelse (til fædrelandet).

repavage (?) m, omlægning (af
brolægning).

repaver ® brolægge om igjen,
repay (g) tilbagebetale ; erstatte,
gjengjælde; aUer betale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free