Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lipsius ... - Ordbøgerne: R - rough-coated ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Lipsius—Lissabon
202
rough-coated—rouille
i Rom, hvor han stak «Bacchanalet» af Poussin. Paa
Goethes foranledning var han professor ved tegneskolen
i Weimar 1789—94. L. har udført en mængde stik,
portræter, illustrationer, stik efter egne og andres billeder
etc., tilsammen 1447 blade.
Lipsius, Marie (1837—), t. musikskribent, har under
pseudonymet La Mara skrevet en hel række bøger,
væsentlig om musik, men ogsaa reiseskildringer, udgivet
samlinger af breve fra Berlioz og Franz Liszt m. v. Hendes
mest bekjendte skrift er det sterkt udbredte
«Musikalische Studienköpfe».
Liptau (ung. Liptö), komitat i Ungarn, grænser til
Galicien og komitaterne Arva, Turöcz, Sohl, Gömör og
Zips. 2257 km.^ med 82159 indb. (1901). Hovedstaden
er Lipto-Szent-Miklös, 576 m. o. h.; 2993 indb. (1901).
L. har træ- og læderindustri og driver handel med
landbrugsvarer.
Liquet (lat.), det er klart; non 1., det er uklart.
Liquor (lat.), vædske, kaldes i farmacien som regel
visse bestemte opløsninger af stolfe, som kun er officinelle
i denne specielle form. L. kaldes ogsaa enkelte vædsker
i organismen, f. eks. 1. am ni i, fostervand.
Lira (flert. lire, ital., af lat. libra, pund), ital. myntenhed
og sølvmynt, delt i 100 centesimi = 1 franc el. 72 øre.
Udmyntes siden 1866 i overensstemmelse med den latinske
myntkonventions (s. d.) forskrifter. Se pl. Mynter, I.
Lira var et gammelt ital. strygeinstrument med mange
strenge, hvoraf nogle laa udenfor gribebrettet. Den
byggedes i tiere forskjellige størrelser. Haydn har
komponeret for 1.
Lire, bondelire, var et i sin tid sterkt udbredt
strengeinstrument med tangenter og sveiv.
Lirekasse kaldes det bekjendte lille orgel, som af
omvankende musikanter spilles til forlystelse paa gader
og i gaardsrum. Kassen har indvendig en del piber eller
tunger og en valse med smaa stifter. Ved hjælp af en
sveiv udenpaa kassen drives en helg, samtidig med at
stifterne virker paa et slags klaviatur, som faar piberne
til at tone.
Lireslegten (puffmus), siegt af stormfugle (s. d.) med
middels langt, noksaa spinkelt neb og korte, nær
hinanden stillede næsetuber samt rudimentær bagtaa med
en spids klo. Tarsen er sammentrykt fra siden, første
vingepenne længst; kjønnene næsten lige. Udprægede
havfugle, som flyver hurtig omkring nær havoverfladen,
hvor de finder sin næring. De kan ikke dykke og gaar
daarlig paa land. Herhen ca. 20 arter. Den store
lire (p. gravis) er
oventil graabrun
med lysere fj
ær-kanter,under hvid.
Længden ca. 500
mm., vingens
længde mindst 300
mm. Den findes
overalt i
Atlanterhavet og træffes
undertiden ved
Norges vestkyst.
Den lille lire
(p. anglorum) er
paa oversiden, vingerne og stjerten sort, under hvid.
Længden 330 mm., vingens længde høist 250 mm.
Omtrent samme udbredelse som foregaaende art, sjelden ved
Norges kyst. Den graa lire (p. grisens) er sortbrun,
lysere paa undersiden. Den har en meget vid udbredelse.
Hos os kun fundet en gang nær Kristiansund.
Liri, se Garigliano.
Lïria, by i det østlige Spanien, prov. Valencia, ikke
langt fra Guadalaviar; 8864 indb. (1900). L. har
olje-og vinavl. I byen findes ruiner af romerske bygninger.
Liriode’ndron, se Tulipantræ.
Lisaine [lizån] (Lizaine, Luzine), elv i det østlige
Frankrige, depart. Haute-Saone, falder ud i Allaine, bielv
til Doubs.
Lisbetsæter, sanatorium og vandkuranstalt i
Børse-skognen herred, Søndre Trondhjems amt. L. ligger ved
veien mellem Børsen og Orkedalen i en høide af 297 m.
Vakker udsigt mod nord og vest. Foruden
hovedbygningen flere smaavillaer.
Lisboa, se Lissabon.
Lisburn [li’zhdii], by i det nordøstlige Irland,
grevskabet Antrim, ved Lagan; 11461 indb. (1901). L. har
linvæveri og kornmøller.
Liselotte, se Elisabeth Charlotte.
Lisene (bygn.), et pilasteragtig fremspring eller
vertikal forsterkelse af murfladen, særlig anvendt ved de
romanske bygverk.
Lisieux [liziø’], by i det nordlige Frankrige, depart.
Calvados, ved Touques; 16 239 indb. (1906). L. har
tekstilindustri, farverier, smør- og ostehandel.
Lisleby og Lislebystranden, tætbebyggede
ar-beiderkvarterer nord for Fredrikstad, paa Glommens
Vestbred, Glemminge herred. Der bor ialt 1500
mennesker i 172 huse(1900), væsentlig arbeidere ved L. brug
(dampsag og høvleri).
Lispund, ældre handelsvegt, i Norge = 16 pund,
Sverige 20 pund, Danmark 16 pund, Holland 15 pund^,
Rusland 20 pund, nordtyske lande 10—16 pund (s. d.)^
Lissa. 1. L. (polsk Liszno), by i Preussen,
regjerings-distrikt Posen; 16 921 indb. (1905). L. har et vakkert slot,
forskjellige fabriker og driver betydelig handel med kvæg
og korn, — 2. L. (serbisk Vis), ø ved kysten af Dalmatien,
ligger s.v. f. øen Lesina, er 85 km.^ med 9914 indb.
(1900). Klimaet er mildt, og øen frembringer god vin
og olje. Hovedbyen er L., der ligger paa nordkysten;
4321 indb. (1901). Paa vestkysten ligger byen Comisa
(s. d.). — I romertiden var L. (Issa) flaadestation,
12 mars 1811 seirede her den engelske flaade over den
franske; 20 juli 1866 seirede østerrigerne under admiral
Tegethoff over italienerne under admiral Persano.
Lissabon (portug. Lisboa), hovedstad i Portugal, ved
nordbredden er Tejo, 15 km. ovenfor mundingen, hvor
elven 20 km. opover danner en indsjølignende
udvid-ning, L.-bugten; 360 000 indb. L. strækker sig i flere
trin henover syv høider. Mildt klima (aarsmiddel 16° G.,
januar 10\’2° C., nedbør 753 mm.). I øst omkring
kastellet S. Jorge og katedralen (med relikvierne efter
St. Vincent) ligger den uregelmæssige gamle del af byen,
vestover den regelmæssige nye by, hvis glanspunkt er
den herlige kaiplads i Nedrebyen (Baixa) Praça do
Commercio med Dom José I’s vældige rytterstatue reist
Den store lire (puffinus gravis).
udkast til ; udspække, rappe (mur).
rough-coated (e) ruhaaret, om
dyr.
rough-draw (g) giøre et første
udkast til.
rough-dry (e) hænge op til tørk.
roughen @ giøre, blive ru,
skrubbet; opkradse.
rough-footed © sokket, med
fjærklædte fødder.
rough-grind (e) grøpe, grovmale,
rough-hew @ tilhugge løselig,
grovhugge, rubbe.
roughish @ noget ru osv.
rough-legged (e) med
fjærklædte ben.
rough-music @ opvarte med
pibekoncert.
roughness (g) ruhed, ru
beskaffenhed; oprørt tilstand osv.
roughride © ind-, tilride;
bruge en tjenstivrig mand saa
meget som muligt.
roughrider © berider; (mil.)
under-, kompaniberider.
rough-shod ©skarpskoet. ride
r. gaa sin gang uden hensyn, fare
haardt frem.
roughwork © bearbeide grovt.
rougir (f) farve rød; gløde;
gjøre gloende; rødme, blive rød.
r. son eau blande lidt vin i
vandet.
roui ® m, røiting (af lin),
sentir le r. smage af gryden.
rouillarde ® f, flaske gammel
vin; bluse.
rouille ® f, rust. r. de cuivre
spanskgrønt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
